I 1638 brager en stor lysende kugle ind i kirken i Widecombe-in-the-Moor i Sydengland midt under gudstjenesten.
Med voldsom kraft smadrer den dele af taget og vælter kirkebænkene, som begynder at brænde. Fire mennesker mister livet.
Historien er en af de tidligste sikre beretninger om kuglelyn – mystiske lysende kugler, som opstår under uvejr. Kuglerne er typisk på størrelse med en basketball og kan svæve i luften i op til et minut, før de forsvinder lige så pludseligt, som de opstod.
Siden dengang har forskere kæmpet med at forstå kuglelynene – men det gådefulde fænomen har ikke været så ligetil at studere, fordi kuglerne opstår og forsvinder lynhurtigt.
Forskere fanger lyn
I 2012 kom det endelige bevis for kuglelyns eksistens, da forskere optog et kuglelyn og så, hvordan det fødtes af lyn under et uvejr.
Lynet var fem meter i diameter – meget større end et typiske kuglelyn, og levede også tilsvarende kortere: kun 1,6 sekunder.
Analyser viste, at kuglens vigtigste bestanddel var siliciumoxid og kulstof fra jorden, som et almindeligt lyn delvist havde omdannet til plasma ved at varme det op til ca. 30.000 grader.
Magnetfelt holder på formen
Efter opdagelse var det dog stadig en gåde for forskerne, hvordan kuglelyn kan holde sig stabile.
Men for nylig har et forskerhold ved et forsøg i plasmaets iskolde modsætning, en ny tilstandsform kaldet et Bose-Einstein-kondensat, fået bekræftet en 20 år gammel teori om kuglelynene: de holdes stabile af magnetiske linjer i plasma.
Dermed er en århundreder lang gåde løst.
