Omkring 75 procent af årets lyn slår ned i juni, juli og august. Sommerens varme sender fugtige luftmasser højt op i atmosfæren, hvor de fryser og danner små hagl.
Haglene daler og rammer lettere iskrystaller, der er på vej op.
Spænding skiller atomer ad og skaber plasma
Sammenstødene skaber en spændingsforskel, som kan rive skyens elektroner væk fra deres atomkerner – en tilstand, som kaldes plasma.
Lyn skaber en trykbølge i luften, som du kan høre som torden. Hvis der går tre sekunder, fra du ser lynet, til du hører lyden, er lynet omkring en kilometer væk.
Plasmaet danner en forgrenet kanal fra skyen til jorden, hvor elektronerne nu kan strømme frit med en styrke på omkring 30.000 ampere.
Strøm varmer luften op og får den til at lyse
Strømmen varmer luften op til en temperatur, der er højere end den på Solens overflade, og får dermed luften til at lyse.
Opvarmningen skaber samtidig en enorm trykbølge, der frembringer den buldrende lyd af torden.
Ladede partikler danner flere typer lyn
Fra sky til jord, sky til sky, sky til luft eller internt i skyen. Under et tordenvejr flyver lynene på kryds og tværs i atmosfæren.
GUIDE TIL SOMMERENS LYN
-
HVOR OG HVORNÅR?
Du kan se lyn både om dagen og om natten, men de er mest spektakulære, når det er mørkt. Husk altid at være på sikker afstand – mellem en og fem kilometer væk er bedst.
-
SYNLIGHED?
Lyn er farlige. Du skal ikke stå under et træ eller en høj lygtepæl. Det sikreste er at befinde sig i en bil – hvis lynet rammer bilen, bliver det ledt sikkert uden om bilens metalkarrosseri.
-
FOTOMULIGHED?
Hvis du vil tage billeder af lyn, skal du sætte dit kamera på et stativ og rette det mod tordenvejret – evt. gennem et åbent vindue. Eksponér i 20 til 30 sekunder ad gangen.
Flest lyn i Afrika
Via satellitter, som bruges til at måle lynudladninger, har meteorologerne fået stor viden om den globale fordeling af lynnedslag. Forskerne regner med, at der hver dag opstår omkring 40.000 tordenbyger over hele kloden.
De fleste dannes i egnene omkring ækvator. Her er solens opvarmning meget kraftig, så varme og fugtige luftmasser stiger til vejrs og danner store bygesystemer.
