Lyn skaber en trykbølge i luften, som du kan høre som torden. Hvis der går tre sekunder, fra du ser lynet, til du hører lyden, er lynet omkring en kilometer væk.
Ladede skyer slår gnister
Elektrisk ladede iskrystaller højt oppe i atmosfæren forvandler sommerens skyer til tidsindstillede bomber. Resultatet er gigantiske kortslutninger mellem himmel og jord – og tusindvis af blændende, buldrende lyn, der hver især er varmere end Solens overflade.
Omkring 75 procent af årets lyn slår ned i juni, juli og august.
Sommerens varme jordoverflade bidrager til ustabile luftlag, hvor varm og fugtig luftmasse stiger højt op i atmosfæren.
Her kan dampen fryse til små hagl – og når haglene daler, rammer de lettere iskrystaller, der er på vej op.
Sammenstødet giver haglene positiv ladning og de lette krystaller negativ ladning.
Spænding skiller atomer ad
De ladede partikler fordeler sig, så den kommende tordensky bliver positivt ladet foroven og negativt ladet forneden.
Hvis spændingsforskellen bliver stor nok, vil elektronerne i luften bryde fri fra deres atomkerner – en tilstand, som kaldes plasma.
Plasmaet danner en forgrenet kanal i luften, hvor elektronerne kan strømme, og tæt ved jorden bliver kanalen mødt af positive udladninger – resultatet er en voldsom kortslutning mellem skyen og jorden.
Strøm får luften til at lyse
Elektronerne strømmer nu frit med en strømstyrke på omkring 30.000 ampere. Strømmen varmer luften op til en temperatur, der er højere end den på Solens overflade, og får dermed luften til at lyse.
Opvarmningen skaber samtidig en enorm trykbølge, der frembringer den buldrende lyd af torden.
Ladede partikler danner flere typer lyn
Fra sky til jord, sky til sky, sky til luft eller internt i skyen. Under et tordenvejr flyver lynene på kryds og tværs i atmosfæren.
