Lyn rammer Europa - Lyn rister Europa

Lyn rister Europa

Jo mere temperaturen stiger, jo voldsommere bliver tordenstormene. Frem imod år 2100 vil Europa som følge af den globale opvarmning blive bombarderet af lyn og kæmpehagl.

Jo mere temperaturen stiger, jo voldsommere bliver tordenstormene. Frem imod år 2100 vil Europa som følge af den globale opvarmning blive bombarderet af lyn og kæmpehagl.

Getty Images

Tordenstormes rumlen i den lune aftenluft og den utrættelige blinken i horisonten er noget, vi i dag primært forbinder med charterferier.

De mest lynudsatte egne af troperne bliver hvert år ramt af 20-70 lynnedslag pr. kvadratkilometer, mens tallet for Skandinavien er under et nedslag pr. kvadratkilometer.

Men det er stilhed før stormen.

Tropiske lyn

Voldsomme tordenstorme er et udbredt fænomen i troperne, som bliver ramt 70 pct. hyppigere end Skandinavien.

© Shutterstock

En forskergruppe under ledelse af Anja Rädler fra European Severe Storms Laboratory i Tyskland har sammenkørt 14 regionale klimamodeller for at beregne, hvordan antallet af lynnedslag som følge af tordenstorme vil udvikle sig i Europa de kommende 80 år.

Og konklusionen er ildevarslende.

Kæmpehagl smadrer biler

Beregningerne blev udført for to scenarier, hvor det ene er en global temperaturstigning på to grader i forhold til tiden før industrialiseringen, mens det andet er en temperaturstigning på fire grader.

Resultaterne viser, at jo varmere klimaet i Europa bliver, jo flere langvarige tordenstorme med store mængder lynnedslag vil ramme kontinentet. Procentvis kommer de største stigninger i det nordlige Skandinavien, hvor lynnedslag vil blive langt mere almindelige.

Regionale klimamodeller for Europa viser, at stigende temperaturer vil medføre flere langvarige tordenstorme. Procentvis stiger antallet af lynnedslag mest i det høje nord.

Lyn rister Europa illustration 1
© Ken Ikeda Madsen/Shutterstock

I dag: Sydeuropa er hårdest ramt

I perioden fra 1971 til 2000 ramte de fleste langvarige tordenstorme med lynnedslag Sydeuropa, mens der var færrest i Nordeuropa, Skandinavien og på Island. Italien blev fx årligt ramt af ca. 100 tordenstorme af seks timers varighed.

Lyn rister Europa illustration 2
© Ken Ikeda Madsen/Shutterstock

2 grader: Skandinavien får flere lyn

Ved en temperaturstigning på 2 grader i løbet af århundredet vil antallet af langvarige lynende tordenstorme stige moderat i det meste af Europa. Procentvist bliver stigningen størst i Skandinavien med 20-80 pct. flere tordenstorme.

Lyn rister Europa illustration 3
©

4 grader: Lyn rammer højt mod nord

Hvis temperaturen frem mod 2100 stiger med 4 grader, vil det nordligste Skandinavien blive ramt af 80-320 pct. flere langvarige tordenstorme og langt flere lynnedslag end i dag. Antallet af lyn stiger dog i mindre grad i Danmark.

Tordenstormene vil også udløse flere haglbyger med kæmpehagl. Antallet af store hagl på op til to centimeter i diameter vil vokse med 40-80 procent i det centrale og nordøstlige Europa ved en temperaturstigning på fire grader, mens antallet af kæmpehagl på over fem centimeter kan blive fordoblet.

Kæmpehaglene ødelægger afgrøder og medfører skader på bl.a. biler. I dag er de meget sjældne i Skandinavien, men deres antal kan blive tredoblet på vores breddegrader frem mod år 2100.

Hagl smadrer bil

Kraftige tordenstorme kan bringe knytnævestore hagl med sig, som brager gennem bagruder og solcelleanlæg.

© Ritzau / Scanpix

Anja Rädler og kollegernes opdagelser fører nu til, at en række risikoanalyser bliver udarbejdet. Analyserne skal vise, om det kan betale sig fx at udstyre drivhuse og solcellepaneler med hærdet glas, som kan modstå det fremtidige bombardement fra himlen.

Lyn binder kloden sammen i elektrisk kredsløb

Lyn over Stockholm
© Getty Images

Lyn skyder ikke kun fra skyerne til jorden; mystiske blå lyn og røde feer pumper også atmosfæren fuld af elektrisk ladede partikler som i et gigantisk batteri. Først nu begynder forskerne til fulde at forstå Jordens elektriske hjerteslag. Læs mere her: https://illvid.dk/lyn.