Når tropiske orkaner rammer, flyver hustage af, træer vælter og gader flyder over med store vandmasser. Orkaner dannes over varme have nær ækvator og kan variere voldsomt i størrelsen, og i takt med den globale opvarmning bliver orkanernes størrelse og vindstyrke mere kraftfuldt og ødelæggende. Illustreret Videnskab gør dig klogere på hvad en orkan er, hvordan den opstår og hvordan man skal forholde sig til et vejrfænomen, som bliver kraftigere og kraftigere i fremtiden.
Afhængigt af hvor i verdenshavene en orkan opstår, går den enten under navnet hurricane, tyfon eller cyklon.
Cykloner optræder i vestenvindsbæltet og dannes i grænseområdet mellem kolde og varme luftmasser. De forekommer typisk i Atlanterhavet, Vesteuropa og Skandinavien.
Tyfoner er det samme som cykloner blot i tropiske egne. I Det Caribiske Hav og Vestindien kaldes de for hurricanes og i østen for taifuner.
En tropisk orkan er en kraftig storm med en vindhastighed på 33 m/s eller 120 km/t, svarende til Beauforts vindstyrke 12. Orkanen er en af de mest ødelæggende storme på Jorden.
Orkaner inddeles efter Saffir-Simpson skalaen fra 1-5, alt efter hvor ødelæggende de er, hvor kategori 5 er ’altødelæggende’.
Da skalaen ikke fortæller noget om orkanens størrelse, er meteorologer begyndt at måle stormens samlede energiindhold på en Integrated Kinetic Energy-skala. Den giver et bedre billede af, hvor stor energi, der bliver udløst i orkanens område.
En tropisk orkan dannes typisk i havvandet tæt på ækvator, når vandtemperaturen er mindst 26 grader.
Her stiger den varme og fugtige luft op fra vandet og skaber et område med lavtryk tæt på havoverfladen.
Lavtrykket tiltrækker luftmasser fra siderne, som ligeledes bliver opvarmet af det varme havvand og stiger til vejrs. På den måde “fodres” skyerne konstant med mere fugtighed og mere energi.
En tropisk orkan næres desuden af den såkaldte afbøjende corioliskraft. Det er den kraft, Jordens rotation tilfører store havstrømme og vejrsystemer.
Corioliskraften sørger for, at det lave lufttryk i den begyndende rotation kan vedligeholdes, fordi vindene ikke kan bevæge sig lige ind og fylde lavtrykket op.
Det er også corioliskraften, der skaber det relativt vindstille centrum i midten, som orkanen snurrer om. Dette fredfyldte sted går under navnet orkanens øje og er mellem 20 og 50 km i diameter, skyfrit og med et meget lavt lufttryk.
Grunden til, at der er vindstille, er, at luften, der suges ind mod midten, aldrig når ind i centrum. Den afbøjes i stedet af corioliskraften og stiger til vejrs.
Desuden synker noget af luften i centeret nedad, hvilket opløser skyerne og gør himlen klar i orkanens øje.
Oplysninger om vindhastigheder er afgørende for at udregne, hvor skadelig en orkan bliver, når den rammer land.
Meteorologer overvåger en orkan via satellitter i rummet og overflademålinger i form af vejrballoner eller radarsystemer, der sidder på skibe.
Satellitterne passerer det samme område hver syvende time i gennemsnit. Ved hjælp af GPS-signaler kan mikrosatelitterne registrere vindhastigheder ved havoverfladen og i orkanens øje.
Endelig benytter man sig også af vejrmodeller, der bl.a. kan beregne de mange mulige baner, en tropisk orkan kan tage.
