Rekorden for vindhastighed ved jordoverfladen blev sat af orkanen Olivia i 1996, hvor et vindstød på 408 km/t blev målt ud for Australien. Det er ca. dobbelt så hurtigt som de kraftigste vindstød i Nordeuropa.
I højden kan det blæse endnu mere. Den 3. maj 1999 målte en vejrradar fx vinde på 485 km/t i toppen af en tornado, der ramte Oklahoma i USA, og i ca. 10 kilometers højde blæser de såkaldte jetstrømme konstant med hastigheder på op til 417 km/t.
Vind blæser på lydens hastighed
Jordens rekordvinde når langt fra op på lydens hastighed, der defineres som 1235 km/t ved Jordens overflade i 20 grader varm luft. Men det betyder ikke, at lydhastigheden sætter en principiel øvre grænse for vindhastigheden.
Vind opstår pga. forholdet mellem høj- og lavtryk, så teoretisk set kan overlydsvinde godt opstå på Jorden. Solsystemets kraftigste blæst ses fx på Neptun, hvor den når over 1900 km/t.
Hvis sådanne vinde ramte Jorden, ville overlydsbrag runge omkring træer, huse og andet, der stikker op i luften. Selv stærke bygninger ville dog smuldre allerede ved lavere hastigheder. Det viser bl.a. atomprøvesprængninger, hvor trykbølgen bevæger sig med over lydens hastighed de første mange km.
Trykbølgen er dog ikke vind i traditionel forstand. I stedet opfører den sig som en bølge på havet, hvor molekylerne bevæger sig på stedet og overfører energien fra eksplosionen mellem hinanden.