Orkanen Dorian blæste natten til mandag ind over Bahamas.
Hele mandag og tirsdag fortsatte den sin træge, uforudsigelige rejse over øgruppen med 13.000 smadrede hjem og mindst syv dødsfald til følge.
Kategori-5-orkanen gik i land med 295 kilometer i timen.
Der er ikke blevet registreret en så kraftig orkaner på de kanter siden orkanen Allen i 1980, der havde en vindhastighed på 305 kilometer i timen.
Men på trods af Dorians hæsblæsende vindhastighed, flytter den sig langsomt, nogle gange slet ikke - og andre gange uforudsigeligt.
Derfor er Dorian langsom
Dens langsomme fremdrift, som tirsdag lå mellem 1,5 og 3 kilometer i timen, skyldes, at der ikke er nogen vind i atmosfærens øvre og midterste luftlag, som kan "styre" den.
Højtrykket, som natten til mandag pressede Dorian ind over Bahamas, er nemlig aftaget i sådan grad, at orkanens øje ikke bevæger sig ud af flækken. Det gør, at orkanen er midlertidigt "førerløs", og at Dorian er i venteposition.
En meteorolog fra det videnskabelig hav- og vejrinstitution NOAA tog et nærmere kig på sagen. Fra orkanens øje.
Artiklen fortsætter efter videoen
Meteorologer forventer, at en koldfront inden længe vil "gribe roret" på Dorian, der nu er en kategori-3-orkan, og styre den op langs kysten i nordgående retning mod koldere vande, hvor orkanen til sidst vil miste pusten.
I løbet onsdag sagde orkanen farvel til Bahamas og øgruppens 77.000 indbyggere og fortsatte ud i Atlanterhavet.
Lige nu befinder Dorian sig ud for Floridas kyst, hvor den ifølge amerikanske meteorologer vil blæse parallelt med Floridas kyst i nordgående retning og i løbet af torsdag sætte kurs mod Georgia og South Carolina.
Klimaforandringer puster orkaner i gang
USA’s meteorologiske styrelse, NOAA, forudsiger, at landet i fremtiden vil blive ramt af flere voldsomme orkaner som 2017's Harvey og Irma.
Det samlede antal orkaner vil ikke stige, men flere af orkanerne vil udvikle sig til såkaldte kategori 4- og 5-storme med vindhastigheder på over henholdsvis 209 og 250 km/t.
Udviklingen er muligvis allerede i gang.
Mens 1970’erne globalt så ti af de kraftigste orkaner om året, var det gennemsnitlige antal fra 1990 til 2005 oppe på 18.
Det hænger uløseligt sammen med, at havvandets temperatur stiger - som konsekvens af global opvarmning.
Varmere havvand forstærker orkaner
Varme øger fordampning
Sollysets varme fordamper vandet i havoverfladen. Når den varme, fugtige luft stiger op, bliver ny luft suget ind under den.
Efterhånden som mere varm luft og vanddamp stiger op, bliver luftcirkulationen kraftigere, og dampen begynder samtidig at danne skyer.
Global opvarmning betyder stigende temperaturer i de øverste vandlag og i luften over havet og fører derfor til øget fordampning.
Lunt vand giver kraftig storm
Mere varm luft og damp stiger til vejrs i skysystemets centrum, og stormen vokser til en tordenstorm. Skyerne begynder at hvirvle rundt om midtpunktet på grund af Jordens rotation.
På den måde dannes stormens øje. En varmere havoverflade giver processen ekstra kraft og øger risikoen for, at stormen udvikler sig til en orkan.
Opvarmning svækker bremse
Det enorme skysystem roterer nu omkring orkanens øje og støvsuger havet for mere fugtig luft. Normalt hvirvles koldt vand op til overfladen og bremser stormen.
Men når temperaturen i havet stiger, bliver bremsen svækket, og der er større sandsynlighed for, at orkanen rammer kysten som en såkaldt kategori 4- eller 5-storm.