Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Orkanen Katrina drukner New Orleans

Da en gigantisk orkan rammer New Orleans, er indbyggerne fanget. For byen er bygget under havniveau og fungerer som et badekar. Uden afløb.

V. Laforet/The New York Tim/Scanpix

Trafikken ud af New Orleans er undtagelsesvis massiv denne søndag i august 2005.

Hvor udfaldsvejene normalt ligger halvtomme hen sådan en sløv formiddag, kan du nu knap skimte asfalten. Endeløse rækker af busser, lastbiler og personbiler er på vej væk fra kysten mod sikkerhed i storbyer som Dallas og Houston.

Mens de overlæssede køretøjer lister sig afsted i sneglefart, trommer regnen vedholdende på tagene. Himlen er ildevarslende mørk, palmerne svajer heftigt for vinden, og over radioen lyder gentagne advarsler om, at New Orleans står over for et frygteligt uvejr, det værste i mands minde.

“Den orkan, vi alle har gået og frygtet, er nu på vej. Det bliver en begivenhed helt uden fortilfælde. New Orleans har aldrig oplevet en så kraftig orkan,” slår byens borgmester, Ray Nagin, bekymret fast i en nyhedsudsendelse.

🎬 Se den ekstreme vind rive byen itu:

Lidt tidligere på dagen har Nagin beordret alle 1,3 millioner indbyggere ud af byen og dens forstæder, og selvom ni ud af ti har fulgt hans ordre og nu er på vej væk, er der stadig masser af mennesker tilbage i byen.

Nogle er blevet tilbage i håbet om, at de kan ride stormen af – de har overlevet andre orkaner i byen og nægter at lade sig evakuere.

Andre – og det er hovedsageligt de ældre, de svage og de fattige – har ingen bil og heller ikke råd til en billet ud af byen og er derfor tvunget til at blive, hvor de er.

Varm damp holder orkaner i live

Over Bahamas i Atlanterhavet er en tropisk storm den 25. august 2005 vokset til orkanstyrke, og det er denne orkan, der nu skæbnesvangert har kurs mod New Orleans.

Orkanen er nummer 11 i 2005 og har derfor af den internationale World Meteorological Organization fået et navn, der begynder med bogstav nummer 11 i alfabetet, Katrina.

Stormen er på katastrofekurs

Ude over Atlanten når Katrina i slutningen af august 2005 en diameter på flere tusinde kilometer. Vindhastigheden er over 250 kilometer i timen, og det katastrofale vejrfænomen har kurs mod Den Mexicanske Golf.

Shutterstock

Orkaner – eller tropiske cykloner, som de også kaldes – er klodens mest ødelæggende storme, som kan vokse sig flere tusind kilometer brede og opnå vindhastigheder på over 250 kilometer i timen.

De opstår over varmt hav, hvor temperaturen er mindst 26,5 grader C. Som følge af solens opvarmning fordamper overfladevandet og stiger til vejrs som et tordenvejr, mens der ved overfladen dannes et dybt lavtryk.

I begyndelsen vil den omkringliggende luft forsøge at fylde lavtrykket op, men Jordens rotation gør, at vinden bliver afbøjet og bevæger sig i den karakteristiske spiralform rundt om lavtrykket.

Når lufttrykket og vindene er intense nok, bliver stormen til en orkan. De kategoriseres efter deres vindstyrke på Saffir-Simpson-orkanskalaen og har vindstyrker fra 119 km/t til over 252 km/t.

"Den orkan, vi alle har gået og frygtet, er nu på vej. Det bliver en begivenhed helt uden fortilfælde".
Ray Nagin, borgmester i New Orleans

Den motor, som holder orkanerne i gang, er den varme vanddamp fra havet, og på sin vej til New Orleans har Katrina fået ekstra næring af det varme havvand i Den Mexicanske Golf og er blevet til en kategori 5-orkan.

Den slags orkaner er sjældne. I hele det 20. århundrede ramte blot tre af disse ødelæggende vinde USA’s kyster.

100.000 mennesker er strandet i byen

Mens konvojer af tungtlastede køretøjer med størsteparten af byens indbyggere søndagen igennem forlader New Orleans, søger mange af de tilbageblevne borgere tilflugt i et af de ti nødcentre, som myndighederne i hast har oprettet.

Orkaner inddeles i fem kategorier alt efter, hvor kraftig vinden er. Kategori fem er de kraftigste og mest sjældne.

© Shutterstock

Orkaner kommer i fem kategorier

På få dage udviklede Katrina sig fra en almindelig tropisk storm til en kategori 5-orkan og indtog med en bredde på 320 km og en fart på 235 km/t området omkring New Orleans i USA den 29. august 2005.

  • Kategori 1:

    119-153 km/t

  • Kategori 2:

    154-177 km/t

  • Kategori 3:

    178-208 km/t

  • Kategori 4:

    209-251 km/t

  • Kategori 5:

    Over 252 km/t

Alle har fået besked på at medbringe mad og drikke til mindst fem døgn, men mange har i skyndingen ikke fået andet med sig end det tøj, de har på.

I den gigantiske sportsarena Superdome, som er det største af byens nødcentre, har omkring 20.000 mennesker i alle aldre søgt ly bag tykke betonmure i den indendørs hal, som ifølge stedets ledelse er det sikreste sted i hele New Orleans.

Babyer, børn, voksne og oldinge er forsamlet i hallen, hvor de næsten intet hører til de hylende vindstød, der raser som et forvarsel om den forestående katastrofe.

I alt holder omkring 100.000 indbyggere stadig stand i New Orleans, og myndighederne har bedt dem, der er blevet tilbage i de private ejendomme, om at søge op på et niveau, der svarer til mindst tredje sal, men som meget gerne må være højere.

20.000 mennesker har søgt ly i den gigantiske sportsarena Superdome

Meteorologernes melding lyder nu, at Katrina forventes at gå i land lige syd for New Orleans i den tidlige morgen mandag den 29. august.

Digerne er for gamle og for lave

Størstedelen af New Orleans er placeret i et drænet hul flere meter under havniveau. Her skal regn- og grundvand konstant pumpes væk for at undgå oversvømmelse.

New Orleans er altså som et badekar uden afløb, og i årtier har eksperter advaret om, at byen står over for en katastrofe af dommedagsagtige dimensioner.

Bilkøer på vejene væk fra New Orleans søndag den 28. august.

© R. WILKING/Reuters/Scanpix

Byen er omkranset af omkring 560 kilometer lange og op til syv meter høje diger, som beskytter den mod at blive oversvømmet af vandmasser fra både Golfen, Mississippifloden og Pontchartrainsøen.

Men digerne, som er gamle og mange steder elendigt vedligeholdt, er slet ikke høje nok til at kunne modstå en kraftig orkan.

New Orleans ånder lettet op

Da Katrina i de tidlige morgentimer mandag 29. august går i land i Louisiana, kan myndigheder og borgere i New Orleans i første omgang ånde lettet op. Orkanen har taget en mere østlig bane end forventet, og New Orleans går lige netop fri.

Desuden er Katrina knap så frygtindgydende, idet meteorologerne har nedgraderet den til en kategori 4-orkan med vind­hastigheder på omkring 235 km/t.

Vand fylder lavtliggende millionby

Katrina presser en ni meter høj flodbølge foran sig. Flodbølgen forcerer på rekordtid New Orleans’ lave og misvedligeholdte diger og forvandler den lavtliggende sydstatsby til et badekar uden afløb.

Men lettelsen er kortvarig: Katrina har stadig altødelæggende kræfter, og den enorme stormflod, som den bringer med sig, presser sig op mod diger og dæmninger rundt om New Orleans.

Allerede klokken fem om morgenen begynder vand at vælte hen over et enkelt af digerne, og i de næste timer indtræffer katastrofen:

Flere af digerne giver nu efter for vandets umådelige pres og brister med det resultat, at ekstreme vandmasser pludselig fosser ind i byen.

Flere steder bliver hullerne i digerne på ingen tid over 100 meter lange, og i de lavest­liggende områder af byen stiger vandstanden med hele 30 centimeter i timen. Den helt store vandhane er nu åbnet, New Orleans-badekarret er ved at blive fyldt op, og tragisk nok har det intet afløb.

Katrina skubber mur af vand foran sig

Orkaner er ikke kun destruktive på grund af deres heftige vinde, der kan lægge hele byer i ruiner. De medbringer også ekstreme mængder regn, som kan udløse oversvømmelser.

Almindeligvis producerer en tropisk orkan over en meter regn på blot et par dage – til sammenligning får Danmark normalt fra en halv til en hel meter nedbør på et helt år.

🎬 Eksperter forudså katastrofen et år i forvejen, men ingen gjorde noget:

Nova: Hurricane Katrina – the storm that drowned a city.

Det farligste og mest ødelæggende ved en tropisk orkan er imidlertid hverken vinden eller regnen, men den stormflod, som orkanen bringer med sig.

Orkaner skubber kolossale mængder af havvand foran sig i form af høje, vindskabte bølger. Når orkanen rammer land, bliver vandet stuvet sammen og presset op i en stormflod, der i værste fald kan rejse sig i adskillige meters højde og strække sig over hundreder af kilometer.

Den flodbølge, som ledsager Katrina, er otte til ti meter høj og den højeste, som nogensinde er observeret i USA.

Lig flyder rundt i gaderne

Da morgenen gryr tirsdag den 30. august, er New Orleans druknet. Mere end tre fjerdedele af byen står under vand, flere steder i op til seks meters højde, og selvom Katrina har mistet pusten og er strøget videre nordpå, er mareridtet først lige begyndt.

Mere end tre fjerdedele af byen står under vand, flere steder i op til seks meters højde.

Gader er forvandlet til floder, som flyder med opsvulmede lig, døde dyr, og vraggods. Med deres sidste kræfter klynger nødstedte sig til trætoppe, lysmaster og skilte, mens mudrede vandmasser med alligatorer og slanger fosser forbi.

I de dele af byen, som ikke er udraderet, udspiller dramatiske scener sig. Mennesker, der har mistet alt, kommer i dødbringende slagsmål om lidt brød eller vand, mens butikker bliver plyndret af kriminelle, som ser deres snit til at udnytte kaos.

Overalt i byen er strømmen gået, og telefonerne afbrudt. New Orleans har mistet forbindelsen til omverdenen, redningen lader vente på sig, og time for time stiger antallet af omkomne.

Alene eller slæbende på syge og afkræftede familiemedlemmer forlader folk deres knagende og vaklende træhuse i forsøget på at forcere de uhumske vandmasser og nå i sikkerhed i et af nødcentrene.

New Orleans er rustet til ny Katrina

I New Orleans opererer indbyggerne med to tidsregninger – tiden før og tiden efter Katrina.

Takket være et omfattende kystbeskyttelses- og stormflodsprojekt er jazzens fødeby nu langt bedre beskyttet mod orkaner end nogensinde før. Et omfattende system af sluser, diger og pumper, som har kostet tilsammen omkring 14,5 milliarder
dollars, sikrer nu byen mod oversvømmelser.

Shutterstock

Seabrook-dæmningen: Porte lukker under orkaner

To 15 meter brede porte kan sænkes ved orkanvarsel og holde vandet fra Pontchartrainsøen tilbage, så det ikke fosser ind i Industrial Canal, som forbinder søen med Mississippifloden.

West Closure-komplekset: 11 pumper fjerner vandet

I tilfælde af orkan lukkes kompleksets to sluseporte. Dermed kan vandmasserne fra en eventuel flodbølge ikke trænge ind i byens indre kanaler. Komplekset består desuden af en pumpestation, som er verdens største og pumper vandet væk fra byen.

ARCADIS

Borgne-dæmningen: Otte meter høj dæmning holder vandet ude

Verdens længste flodbølgedæmning er næsten 3,6 km bred og cirka otte meter høj.

Barrieren, som skal beskytte det østlige New Orleans mod vand fra Borgnesøen og Den Mexicanske Golf, består af et dige af beton og to sluser, der kan lukkes under en orkan.

ARCADIS

Men i Superdome udvikler situationen sig hele tiden fra ondt til værre: Katrina har revet et stort hul i taget, store dele af arenaen står under mere end én meter vand, og indenfor er heden og stanken efterhånden ulidelige.

Temperaturen har sneget sig op over 40 °C, der er intet rindende vand, toiletterne er brudt sammen, og folk er tvunget til at forrette deres nødtørft på gulvet.

Beholdningerne af mad og drikke er sluppet op, og blandt de over 30.000 hjemløse, som nu har klumpet sig sammen i arenaen, er håbløsheden total.

Naturlige forsvarsværker er ødelagt

New Orleans blev i 1718 anlagt af franskmændene på en sandbund ved udmundingen af Mississippifloden. I sig selv er den placering en udfordring, og menneskelig indgriben har kun gjort den større.

For det første synker byen cirka 11 millimeter om året, fordi der bliver pumpet vand, olie og gas op fra dybe lag i undergrunden. Og for det andet er byens naturlige forsvarsværker mod havet blevet ødelagt.

1836 mennesker er omkommet som følge af katastrofen.

Tidligere bestod kystlinjen af vådområder med mangrove, hvis rødder fungerede som en stødpude mod orkaner og oversvømmelser.

Men siden 1930’erne er omkring 5000 kvadratkilometer vådområder ved kysten og i Mississippiflodens udløb blevet drænet for at skaffe plads til blandt andet veje, huse, indkøbscentre og havne. For hver tabt kvadratmeter er New Orleans blevet stadigt mere udsat.

Hjælpen kommer først efter flere dage

I flere dage spejder indbyggerne i New Orleans forgæves efter hjælp.

Katastrofens omfang er stadig ikke gået op for resten af USA, og først da borgmester Ray Nagin på tv torsdag den 1. september appellerer til USA’s regering og slår fast, at “dette er et desperat SOS”, kommer der skred i nødhjælpsarbejdet.

Præsident George Bush erklærer hele området i undtagelsestilstand, og mens den brune og bakteriefyldte suppe af vand langsomt synker, begynder hjælpen at strømme til fra nær og fjern.

Hærens ingeniørtropper går i gang med at pumpe vand væk og lappe hullerne i digerne, og soldater deler forsyninger ud til de nødstedte i Superdome og iværksætter en storstilet evakuering, mens bevæbnede betjente og soldater forsøger at stoppe flere dages lovløshed.

Mens redningsfolk sejler fra hus til hus for at lede efter overlevende og døde, garanterer præsident Bush, at regeringen vil betale regningen for en kommende genopbygning af New Orleans.

Det endelige dødstal efter Katrinas hærgen viser sig at være mindre end frygtet. 1836 mennesker er omkommet som følge af katastrofen, der dermed bliver den tredjedødeligste orkan i USA’s historie.

Samtidig er Katrina den mest skadevoldende orkan nogensinde, og omkring 150.000 ejendomme blev ødelagt. Siden oversvømmelsen er byen blevet udstyret med højere diger, kraftige pumper og porte, som skal forhindre en ny katastrofe.

Læs også:

Orkan

Meteorologer vil måle orkaner på ny skala

1 minut
Orkan
Orkan

Orkaner forværres af klimaforandringer

4 minutter
Orkan

Sådan opstår en tropisk orkan

3 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul