Varmt havvand skaber den perfekte storm

Orkaner er de sidste 50 år blevet både kraftigere og mere udholdende. I en varmere verden vil voldsomme orkaner hærge dybt inde i landet og sende flere hundrede millioner mennesker på flugt.

Orkaner er de sidste 50 år blevet både kraftigere og mere udholdende. I en varmere verden vil voldsomme orkaner hærge dybt inde i landet og sende flere hundrede millioner mennesker på flugt.

“Det føles som at køre en gammel trærutsjebane gennem en bilvask.” Sådan beskriver orlogskaptajn Kevin Doremus ved den amerikanske vejrtjeneste NOAA sin oplevelse, da han i 2019 fløj ind i kategori 5-orkanen Dorian – den kraftigste storm, der nogensinde er målt på Bahamas.

Og rutsjebanen bliver rusket mere og mere fra år til år.

Et hold forskere fra universitetet i Okinawa i Japan har undersøgt orkandata fra de seneste 50 år og afsløret, at ikke alene er orkanerne blevet kraftigere, de bevarer også deres styrke i længere tid, når de går i land.

Udviklingen vil kun fortsætte, i takt med at kloden bliver varmere. Dermed venter der superorkaner med vindstyrker på over 300 km/t – og uoverskuelige ødelæggelser til følge.

Jorden hvirvler orkaner op

Orkaner hedder noget forskelligt, alt efter hvor i verden de opstår: Det, vi kender som orkaner i Vesten, kaldes cykloner og tyfoner i Østen, men det er i princippet det samme vejrfænomen.

Satellitfoto af orkanen Ianos

Kategori 1-orkaner er begyndt at opstå i Middelhavet fra september til januar. Fænomenet kaldes “medicanes” og medfører voldsom nedbør, oversvømmelser og jordskred.

© NOAA

Tropiske orkaner bliver typisk dannet tæt på ækvator, når havtemperaturen er mindst 26,5 grader. Her stiger den varme og fugtige luft op fra vandet og skaber et område med lavtryk tæt på havoverfladen.

Lavtrykket suger luftmasser til sig fra siderne, som ligeledes bliver opvarmet af det varme havvand, og stiger til vejrs, hvor det fodrer skyerne med stadig større mængder fugtighed og energi.

Men tilstrømningen er ikke i sig selv stor nok til, at en orkan kan opstå. Derfor får den hjælp af den afbøjende corioliskraft, som bliver skabt af Jordens rotation.

Corioliskraften sørger for, at det lave lufttryk i orkanens begyndende rotation fastholdes, så den kan bygges op med de stadig større mængder fugt og energi.

Orkaner inddeles efter Saffir-Simpson-skalaen, alt efter hvor ødelæggende de er. Kategori 1-orkaner begynder ved 120 km/t, og rammer middelvinden hastigheder på over 250 km/t, er orkanen en kategori 5, hvilket betegnes som altødelæggende.

USA har gennem tiden registreret 49 orkaner af kategori 5, hvoraf 10 har målt over 290 km/t. Det har fået flere meteorologer og forskere til at foreslå, at man indfører endnu et trin på orkanskalaen, kategori 6, for med den globale opvarmning bliver orkanernes motor stadig varmere.

Orkaner bliver mere dødelige

En bred vifte af forskere har sammenholdt orkandata og er enige om, at orkanerne i fremtiden vil blive voldsommere og koste tusinder af liv.

“Der er stadig ikke enighed om, hvorvidt der bliver flere orkaner fremover, men der er ikke tvivl om, at de kraftigste storme vil blive kraftigere,” siger Eigil Kaas, der er professor i meteorologi ved Københavns Universitet.

Først og fremmest medfører højere havtemperaturer mere fugt i atmosfæren – og dermed mere energi til orkanerne.

Og det vil have stor betydning, om temperaturen globalt stiger med en eller to grader: Stiger temperaturen en grad, vil atmosfæren ifølge Clausius-Clapeyron-ligningen indeholde syv procent mere vanddamp. Er stigningen to grader, bliver mængden af vanddamp øget med 14 procent.

Dernæst er verdens havniveau siden 1880 steget med op mod 24 cm. Størstedelen af denne stigning er sket de sidste 30 år, hvor iskapper og gletsjere er begyndt at smelte med voldsomt hast. Den højere vandstand i havene betyder, at orkanernes stormflodsbølger vil nå højere op og ramme hidtil uberørte områder.

For det tredje vil mere nedbør fra en varmere atmosfære betyde endnu flere oversvømmelser i regioner langt fra kysten. Siden 1970 er næsten 60 procent af dødsfald, der ikke var forårsaget af stormflod, relateret til oversvømmelser inde i landet. Den øgede nedbør øger derudover risikoen for forurening af drikkevandet.

Derfor er det ikke længere kun kystregioner, som skal tage deres forbehold.

Klimafysikerne Lin Li og Pinaki Chakraborty fra universitetet i Okinawa, Japan, har sammenholdt data fra de sidste 50 års orkaner i det nordlige Atlanterhav og vist, at de er blevet mere udholdende. Hvor orkaner før mistede 75 procent af pusten efter et døgn over land, er tallet nu 50 procent.

I takt med at temperaturen stiger, vil orkanerne derfor hærge dybere inde i landet og slå flere mennesker ihjel.

Men det er ikke kun den globale opvarmning, som er skyld i, at orkanerne bliver farligere. Stadig flere bosætter sig ved kysten, ligesom vi placerer flere og flere værdier ved vandet.

Når du nærmer dig orkanens øje, rammer du en mur af vand. Kevin Doremus, orlogskaptajn ved NOAA.

Alene i USA lever 95 millioner mennesker ud til kysten, og i Den Mexicanske Golf er tallet 60 millioner. Befolkningstilvæksten langs kysterne er steget med over 15 procent siden 2000. Det øger sårbarheden, når orkanerne går i land.

Heldigvis går en gruppe modige forskere på vingerne for at alarmere de udsatte områder, inden katastrofen rammer.

Orkanjægere sigter efter øjet

De amerikanske Hurricane Hunters fra USA’s vejrtjeneste, NOAA, har fløjet dataindsamlingsmissioner i Atlanten og Stillehavet siden 1944.

Missionerne giver informationer om vindhastighed og atmosfærisk tryk, som man ikke kan få fra satellitter eller radar på land.

“Når du nærmer dig orkanens øje, rammer du en mur af vand, der gør det umuligt at se noget ud ad vinduerne. Det er, som om nogen har åbnet for en brandslange. Men du presser på og fortsætter,” fortæller orlogskaptajn Kevin Doremus til Illustreret Videnskab

Han flyver til daglig et specialbygget Lockheed Martin WP-3D Orion-patruljefly, der er malet i NOAA’s hvide og blå farver, hvilket mest af alt får det til at ligne et charterfly. Men man skal ikke lade sig narre: Der er nok hightech ombord til at konkurrere med internationale vejrtjenester.

Flyet er bl.a. udstyret med tre forskellige radarer og et mikrobølgeradiometer, som analyserer vindhastigheden og mængden af nedbør ved havoverfladen. Begge dele er vigtige, når stormflodsvarsler skal udsendes.

Derudover skyder forskerne måleinstrumenter kaldet dropsonder ud fra flyets bug. I faldskærm daler cylindrene ned gennem orkanen og analyserer bl.a. tryk og temperatur.

Udsigten til voldsommere orkaner har også fået Kina og Japan til at sætte fly på vingerne for at overvåge Stillehavets cykloner.

I 2011 sendte Hong Kong Observatory for første gang fly på vingerne for at overvåge tyfoner, der i gennemsnit rammer Kinas sydøstlige kyst syv gange om året. Og i 2017 var det Japans tur til at sende et fly ind i tyfonen Lan, da den nærmede sig hovedøen Honshu.

Men den største katastrofe lurer i det sydlige USA.

Miami er dødsdømt

Hvis en kategori 5-orkan går i land i det sydøstlige Florida, vil den udradere Miami og sende økonomiske chokbølger verden rundt.

Orkaner inddeles i 5 kategorier

Saffir-Simpson-skalaen inddeler tropiske orkaner fra 1 til 5, alt efter hvor ødelæggende de er. Dog overvejer forskerne en ny kategori, 6, da orkanernes middelvindstyrke i dag overskrider 300 km/t.

Ifølge Shahid Hamid, der er professor og orkanforsker ved Florida International University, er Miami en katastrofe til 250 milliarder dollars, der bare venter på at ske.

Og det vil ikke være første gang, en orkan i Miami får voldsomme konsekvenser.

I 1926 raserede “Great Miami Hurricane” byen. Orkanen blev dengang så stor en udskrivning for den amerikanske stat, at den betragtes som en af årsagerne til depressionen, der i 1930’erne tvang USA’s økonomi i knæ.

Professor Suzana Camargo fra Columbia University i New York er ekspert i Miami-orkanen og finder det stærkt bekymrende, at flere mennesker bosætter sig i udsatte områder. Indbyggertallet i Miami var i 1926 omkring 60.000 – i dag er det over en halv million.

“Konsekvenserne for mennesker vil være større i fremtiden, fordi vi har placeret storbyer i sårbare områder. Dét er mere presserende, end hvorvidt stormene bliver kraftigere,” siger hun til Illustreret Videnskab.

Store dele af Miami vil være ekstremt udsat, hvis en kategori 5-orkan går i land i det sydøstlige Florida.

© Getty Images

Når Suzana Camargo skal give forudsigelser om fremtidens vejr, bruger hun klimamodeller og computersimulationer.

Selvom modellerne ikke er perfekte, så forventer hun, at orkanerne ved udgangen af det 21. århundrede både vil være langt voldsommere og bringe mere nedbør med sig.

Supercomputere forudsiger storme

I dag bruger vejrtjenesterne supercomputere, der kører simulationer af orkaner i stadig højere opløsning og gengiver den vekselvirkning, der opstår mellem havet og atmosfæren, forskellige typer skyer, støv og andre luftbårne partikler.

Ifølge Suzana Camargo bliver disse modeller hele tiden bedre, hvilket giver mere præcise prognoser.

Det vil gøre det muligt at evakuere personer tidligere, så selvom orkanerne bliver stadig kraftigere og hærger længere inde i landet, behøver de ikke nødvendigvis at koste flere menneskeliv.

Konsekvenserne for mennesker vil være større i fremtiden, fordi vi har placeret storbyer i sårbare områder. Suzana Camargo, klimafysiker.

Den øgede computerkraft betyder dog ikke, at orkanjægerne snart skal se sig om efter et andet job.

“Overhovedet ikke,” siger Suzana Camargo. “Computeren skal stadig skal fodres med data, man kun kan få ved at rasle et fly gennem orkanen.”

Forklaringen er, at selv små ændringer i de rå data gør en stor forskel for prognosen, når en storm er under opsejling. Hvis orkanens indledende vilkår bliver ændret bare lidt, kan den i sidste ende opnå en helt anden kurs, intensitet og størrelse.

“Det er den såkaldte sommerfugle-effekt,” siger Suzana Camargo.

Så orlogskaptajn Kevin Doremus kan roligt køre den gamle trærutsjebane gennem endnu en bilvask.