Regnbuer findes i flere udgaver
Vi er vant til at se regnbuer i forbindelse med solskin på en bygedag, men fænomenet optræder alle steder, hvor der er vanddråber og lys. Afhængigt af dråbernes størrelse, lysets kilde og iagttagerens placering kan regnbuen se forskellig ud, selv om princippet er det samme.
En regnbue i solnedgang står højt på himlen, da Solen er tæt på horisonten. En høj Sol giver en lav bue. Til tider kan man opleve en svagere regnbue uden på den første bue.
Dobbelt regnbue
Til tider kan man opleve en svagere regnbue uden på den første bue. Denne ydre bue kaldes den sekundære regnbue og skyldes, at lysstrålerne har gennemgået en ekstra spejling inde i vanddråberne, før de når vores øjne.
Den sekundære regnbue kan ses på himlen ca. 9 grader over den primære bue (altså 51 grader fra det indfaldende sollys). Den har en omvendt farverækkefølge med violet yderst og rød inderst, og endelig er farverne ikke så klare som i den primære regnbue.
I sjældne tilfælde optræder også en tredje bue, og så er farverne igen vendt om.
Månebuen
Regnbuer bliver hyppigst associeret med sollys, men også kraftigt månelys som ved fuldmåne kan danne regnbuer. Farverne er dog svage eller helt manglende, da vores farvesyn er dårligt om natten. Månebuen vil derfor oftest se hvidlig ud.
Tågebuen
Tåge består af vanddråber, der er så små, at de enkelte farver vil blive udbredt og blandet så meget, at der dannes en bred, hvidlig regnbue. Derfor bliver denne regnbue heller ikke altid associeret med almindelige regnbuer.
De overtallige buer
En sjælden gang kan man under den primære regnbue se en række ekstra buer, der ikke dannes på samme måde som selve regnbuen. Disse buer skyldes, at lysstrålerne i en regndråbe kan forstærke og svække hinanden (også kaldet interferens), og for at de bliver synlige, er det nødvendigt, at regndråberne er meget ens i størrelse.
Regnbuer ved vandfald
En regnbue dannes tit i dråberne fra de brusende vandmasser i et vandfald. Her kan man være heldig at se hele den cirkulære regnbue, hvis man er oppe over vandfaldet og ser ned på vanddråberne.
Sådan dannes regnbuen
Regnbuen skyldes afbøjning, spejling og derved farvespredning af solstråler i millioner af vanddråber. Dråberne er kuglerunde og ikke dråbeformede, som man ellers skulle tro. Regnbuen fremstår som en lysende cirkel på himlen, når vi ser mod den faldende regn med Solen i ryggen. Iagttagerens sigtelinje til et vilkårligt punkt på regnebuen danner en vinkel på 42 grader med solstrålernes retning.
Beskueren ser kun det lys, der kastes tilbage i en helt bestemt vinkel fra regndråberne.
Regnbuen ses, hvis man står med Solen i ryggen og kigger på en tæt mængde dråber, typisk en regnbyge.
Da farverne afbøjes forskelligt, giver dråberne i én højde et rødt lys, i en anden højde et grønt lys etc.
Afbøjningen sker inde i regndråben. Lyset brydes i en vinkel på 42 grader. Samme vinkel, som buen danner.