Skyer mister masse, når den vanddamp, skyen består af, fortætter sig og bliver til større og større dråber, der til sidst falder til jorden som regn.
Men som regel vil den opstigning af varm, fugtig luft, som i første omgang skabte skyen, fortsætte og konstant tilføre skyen ny masse.
Skyen på billedet bevæger sig mod højre. Kold luft fra venstre skaber regn, samtidig med at varm luft stiger op fra højre og danner skymasse. Skyen bliver derfor ikke mindre.
Det vil med andre ord sige, at selvom skyen afgiver masser af vand i form af regn, får den samtidig tilført nyt vand fra den fugtige luft, så den samlet set ikke bliver mindre.
Store skyer, for eksempel tordenskyen cumulonimbus, kan dog fortsætte med at regne, efter at tilførslen af vanddamp nedefra er stoppet, og så bliver skyen naturligvis mindre og mindre.