Syge alger skaber regnvejr

Vejret bliver vådere og koldere, når store algekolonier bliver ramt af virus. Nu ved forskere hvorfor.

Vejret bliver vådere og koldere, når store algekolonier bliver ramt af virus. Nu ved forskere hvorfor.

Shutterstock

Den lokale vejrudsigt er afhængig af mikroskopiske alger i havet, der kaldes fytoplankton. Det har israelske forskere vist med computermodeller over, hvad der sker, når alger af arten Emiliania huxleyi bliver inficeret med virus.

Algerne kan blive så talrige og danne så tætte formationer, at de kan ses fra rummet. Ofte bliver de imidlertid inficeret med en virus kaldet EhV, som får dem til at gå i små stykker.

Alger kan danne så store og tætte bestande, at de kan ses fra rummet – her syd for England.

© Steve Groom/Plymouth Marine Laboratory, shutterstock & Ken ikeda

Algernes skal består af små plader af kalciumkarbonat, som kaldes kokkolitter.

De er kun cirka 0,002 mm i diameter, dvs. de er mindre end en tiendedel af diameteren på et hår, og de stiger derfor hurtigt til vejrs. Højere oppe fungerer kokkolitter som aerosoler, de korn, som vandmolekyler samler sig om, når de danner skyer.

Virusangreb giver skyer på himlen

/ 3

Virus spreder sig hurtigt i en tæt bestand af alger i overfladen. Her ses virus som de lyserøde cirkler.

1

Døde alger går i stykker og frigiver såkaldte kokkolitter, der stiger til vejrs.

2

Vandmolekyler samler sig om kokkolitterne og danner dråber, som bliver til skyer.

3
©

Forskerne lagde informationer om kokkolitternes form og struktur ind i en computermodel, der viste, at den luftige struktur får dem til at opføre sig som små faldskærme, der bliver løftet op af luftstrømme og holder sig meget længere tid i luften end forventet.

Modellen viste også, at der blev frigivet hele fire gange så mange kokkolitter til luften, som forskerne ellers havde forventet.