Sådan udvikler en tornado sig

Tornadoer udvikles altid fra kraftige bygeskyer, der fx på de store amerikanske prærier kan udvikle sig til usædvanligt voldsomme og selv-vedligeholdende uvejr, der kaldes superceller. De kan have en levetid på adskillige timer, fordi opdriften i skyen ikke ødelægges af neddriften, som det sker i en ordinær tordenbyge.

Supercellerne vokser højt op i atmosfæren, ofte helt op til en højde på 15 km eller mere. Opvindene i opdriftsområdet kan være så stærke, at de endda “buler” op i den overliggende stratosfære.

I denne såkaldte “over-shooting top” kan skytoppens temperatur nå ned på -70 °C eller koldere. Superceller er karakteriseret ved en roterende, kraftig opdrift, der kaldes mesocyklonen. Denne roterende kæmpebevægelse kan under de rette omstændigheder udvikle en tornado og give den kraft'

En tornado dannes

1. Kold luft møder varm, fugtig luft. Atmosfæren bliver ustabil, og der udvikles kraftige byge- og tordenskyer med opdrift af luft.
2. Vinden skifter retning og hastighed med højden, hvilket skaber en kraftig roterende opdrift i bygeskyen.
3. Kraftig opdrift strækker rotationen opad. Den bliver både hurtigere og stærkere.
4. Hvirvler under skyen kan trækkes ind i den roterende opdrift. Det danner en skytragt fra den såkaldte mursky på skyens underside.
5. Skytragten bevæger sig ned mod jorden. Når den rører jorden, er tornadoen fuldt udviklet.
6. Efter at tornadoen har nået sin maksimale styrke, begynder den at blive smallere, at hælde, sno sig om sig selv, og dør ud.

FORSTÅ NATURENS VOLDSOMME KRÆFTER med et abonnement på Illustreret Videnskab