Hvorfor falder regn i dråber?

To grundlæggende faktorer gør, at regn falder i dråber og ikke i en sammenhængende stråle. For det første dannes regnen dråbevis oppe i skyerne, og for det andet river luftmodstanden større vandmasser i småstykker, mens de falder til jorden.

Når varm, fugtig luft stiger opad, afkøles den, og vanddampene fortætter sig til små dråber og danner skyer. Disse dråber er ekstremt små – mindre end 0,02 mm i diameter – og så lette, at de holder sig svævende. For at vandet kan samle sig til en decideret regndråbe, kræver det, at et mikroskopisk støv- eller pollenkorn er til stede i skyen. De mange små dråber sætter sig på kornet og falder til jorden som en regndråbe, når den har en diameter på mindst 0,5 mm. Regndråbernes størrelse afhænger af mange forhold, men selv hvis regnen er meget kraftig, vil de i praksis aldrig være større end 5 mm i diameter.

Overfladespændingen, der holder en dråbe sammen, er relativt mindre, jo større dråben er. Store dråber vil derfor være mere udsat for luftmodstanden, som river dem i stykker på vej mod jorden. Dråberne kolliderer desuden med hinanden, så de falder med forskellige hastigheder, hvilket også er med til at forhindre dem i at danne en sammenhængende strøm.

Regndråber ligner pandekager og faldskærme

Regn afbildes ofte som dråber, men det er kun, når vand hænger på fx et blad, at det er dråbeformet. Små regndråber under 1 mm i diameter er runde. Jo større dråben er, jo mindre overfladespænding har den, og jo mere flader den ud, indtil luftmodstanden får den til at boble op som en faldskærm og river den i stykker.