Videnskaben slår fast: Vejret kan afgøre Game of Thrones

Meteorologer har udviklet en præcis klimamodel over den fiktive klode, Game of Thrones udspiller sig på, og deres viden om vind og vejr vind kan afsløre, hvor det altafgørende angreb bør sættes ind. Geologer har desuden afdækket en ulmende fare dybt nede i undergrunden under Westeros.

Helen Sloan/HBO Nordic

Illustreret Videnskab undersøger videnskaben bag Game of Thrones. Denne gang er vi nået til vejr og klima.

Vejret

Kan en god vejrudsigt sikre sejren?

De rette modeller over temperaturer, nedbørsmængde og vind kan røbe, hvor angrebene skal sættes ind.

Sejren i Game of Thrones’ sidste slag kan meget vel tilfalde det hold, der bedst kan udnytte vejret på slagmarken. Sådan har det i hvert fald historisk set været på Jorden.

Moderne vejrudsigter, baseret på numerisk analyse, blev opfundet af den britiske matematiker Lewis Fry Richardson under første verdenskrig. Siden er vejrudsigter forbedret af klimamodeller, der er baseret på de samme principper.

I dag klarer supercomputere med 14.000 billioner beregninger i sekundet det hårde arbejde. Beregningerne består af et antal ligninger ud fra oplysninger om hvert felt i et gitterformet mønster lagt ud over hele kloden.

Oplysningerne omhandler blandt andet temperaturdata, havstrømme, atmosfærisk tryk og stråling fra Solen. Tilsammen tegner dataet et præcist billede af, hvordan vejret har været, og giver et kvalificeret bud på, hvordan det bliver i fremtiden.

Et hold britiske forskere har brugt Jordens klimamodeller og seriens oplysninger om kontinenter, bjergkæder og havdybder til at tegne et præcist billede af vejrforholdene på Game of Thrones’ fiktive klode.

Hvis kloden skal give mening meteorologisk set, må den have en akse med en meget lavere hældning – 10 grader – end Jordens på 23,4 grader, hvilket vil resultere i mindre forskelle mellem årstiderne.

Eksperimentet kan være en hjælp for klimaforskere til at teste klimamodeller og forstå uforklarlige fænomener på Jorden – for eksempel hvorfor klimaet gik amok for omkring 55 millioner år siden.

I nord vil kun den høje bjergkæde have frost om sommeren. Kulden opretholdes, fordi havvind presser en varm, våd luftmasse op ad bjerget, så temperaturerne daler, og vanddråberne samler sig til nedbør.

Muren ligger ved planetens pol og vil derfor have arktisk klima med kulde ned til -30 °C og snefald 175-225 dage om året.

Oliver Larsen

Lavtryk i de nordlige egne skaber en stærk vestenvind i den centrale del af landet om vinteren.

Oliver Larsen

Ved den sydlige kyst er vejret som i Texas: 30 °C om sommeren, men med en årlig nedbørsmængde på 1264 mm.

Oliver Larsen

Den sydlige del af landmassen ligger som Sahara på Jorden – en anelse nord for Ækvator. Her er der primært ørken, fordi den såkaldte hadleycelle suger fugten ud af luften. Cellen ligger på begge sider af ækvator, hvor luftstrømme fra begge halvkugler mødes og opvarmes kraftigt af Solens stråler. Luften stiger til vejrs og daler direkte ned som regn. Luften, der falder uden for bæltet af regn, er derimod tør og afkølet og efterlader området som ørken.

Årstiderne

© Oliver Larsen

Kan årstiders længde svinge fra år til år?

I Game of Thrones kan selv de klogeste hoveder ikke forudsige årstidernes skiften og længde.

I virkeligheden kan uforudsigelige årstider forekomme på en såkaldt cirkumbinær planet, der kredser om to sollignende stjerner, som samtidig kredser om hinanden. Her vil afstanden til både de individuelle stjerner og det såkaldte massecenter mellem stjernerne konstant svinge.

I teorien vil variationerne få årstidernes varighed til at skifte år for år, men i praksis kredser de cirkumbinære planeter dog så langt borte, at stjernerne fungerer som én.

Geologien

En geolog har ud fra blandt andet stentyper og bjergenes placering kortlagt den geologiske historie i Westeros.

© HBO Nordic

Lurer katastrofen under jorden?

Selvom vulkanudbrud tidligere har ført til imperiers fald, bekymrer ingen af Game of Thrones’ personer sig tilsyneladende om truslen fra klodens indre. Men det kan vise sig at være en stor fejl.

En geolog fra Stanford University i USA har undersøgt den fiktive planets geologiske fortid 500 millioner år tilbage i tiden, på samme måde som geologer kortlægger Jordens historie.

På baggrund af kontinenternes placering, stentyper i forskellige egne samt bjergenes placering, retning og form har han tegnet et præcist kort over klodens udvikling. Undersøgelsen tyder på en høj pladetektonisk aktivitet, der kan resultere i jordskælv og eksplosive vulkanudbrud.

Kortlægning viser skjulte farer

En præcis kortlægning af nutidens landmasse kan afsløre faretruende geologisk aktivitet, der kan føre til både jordskælv og vulkanudbrud.

1. Separate kontinenter danner bjergkæder

For 80-100 millioner år siden lå den nordlige del af kontinentet formentlig på en såkaldt mikroplade, der bragede sammen med den større, sydlige plade og skabte ét stort kontinent. Sammenstødet kan aflæses i den høje bjergkæde, der har rejst sig ligesom Himalayabjergene.

2. Opsplitning skaber nye landmasser

For 25 millioner år siden splittede det samlede kontinent op. Det sker blandt andet, når et varmt område i planetens kappe får skorpen til at bule op, så den sprækker. Opsplitningen, der i dag ses i de to perfekt matchende kystlinjer, har skabt en såkaldt forkastningszone (rød linje) midt i havet.

3. Katastrofen lurer i undergrunden

I dag kan forkastningszonen enten være inaktiv eller skjule en potentiel katastrofe. Langt de fleste jordskælv og vulkaner ligger – i hvert fald på Jorden – langs disse zoner, hvor en plade har tvunget sig ind under en anden. Et stort jordskælv eller vulkanudbrud kan slå tusinder ihjel.

Læs også:

Vejret - Vind
Vejret

Hvorfor bliver det ofte vindstille om aftenen?

0 minutter
Efterårsjævndøgn
Årstider

Efterårsjævndøgn betyder farvel til sommer

4 minutter
Rain
Vejret

Vejret: Hvorfor falder regn i dråber?

2 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!