Vildere vejr venter forude

Storme har hærget Jorden i millioner af år, men mens vi i flere hundrede år systematisk har indsamlet vejrdata om temperatur og nedbør, så har orkanerne raset i al ubemærkethed. Pålidelige data om dem rækker kun nogle få årtier tilbage.

De kraftige storme, som rammer fx Nordamerika og Stillehavsregionen, dannes over havet, og ikke alle uvejr når i land. Det betyder, at ældre vidnesbyrd om dem hovedsageligt stammer fra sporadiske og ikke altid lige troværdige sømandsskrøner – eller naturligvis fra de ødelæggelser, som stormene forårsagede, når og hvis de gik i land.

Datagrundlaget ændrede sig radikalt med opsendelsen af de første vejrsatellitter i 1970’erne. Pludselig kunne meteorologer i realtid se vejrsystemer udvikle sig tusinder af kilometer ude over åbent hav.

Dermed blev det muligt at udsende langt mere præcise varsler, inden uvejret gik i land, og med de nye observationer fik forskerne et helt nyt indblik i stormens anatomi.

De kraftigste storme opstår over havet omkring ækvator. Hvert år dannes her omkring 100 storme, hvoraf halvdelen bliver klassificeret som orkaner, og halvdelen af orkanerne er så kraftige, at de betegnes som kategori 3 eller højere – dvs. vindhastigheder over 178 km/t.

Heldigvis når mange af stormene at rase af over havet, for hvis en kategori 3-, 4- eller 5-orkan rammer land, kan den lægge byer øde og dræbe tusinder. Da orkanen Katrina i august 2005 nåede i land nær New Orleans i USA, var den en kategori 3-orkan. Katrina kostede 1392 mennesker livet og forvoldte skader for 1000 milliarder kr.

Den gode nyhed er, at det tyder på, at den globale opvarmning vil få antallet af kraftige tropiske storme til at falde.

Vejret over hele kloden dikteres bl.a. af såkaldt atmosfærisk cirkulation: vindsystemer, som følger mere eller mindre faste mønstre og pumper enorme mængder af varm, fugtig luft fra ækvator mod Syd- og Nordpolen.

Den globale temperaturstigning forårsaget af vores udledning af drivhusgasser er ikke jævn over hele kloden, men mest udbredt nær polerne. Det betyder, at temperaturforskellen mellem ækvator og polerne bliver mindre, og dermed bremses den atmosfæriske cirkulation.

Når trafikken af luft på kryds og tværs af kloden reduceres, falder risikoen for, at en orkan i det hele taget dannes, og dermed falder også risikoen for, at stormen rammer land og forårsager ødelæggelser.

Eksperter anslår, at der i dag dannes ca. 13 pct. færre orkaner, end hvis der ikke havde været en global opvarmning.

Men temperaturstigningen har også langt mere fæle konsekvenser.

Orkaner næres af fugtig, varm luft, og med en højere overfladetemperatur på havet er der mere føde til orkanerne. En temperaturstigning på blot én grad giver orkanen 10 pct. mere styrke, så nok får vi i fremtiden færre orkaner, men de, som rent faktisk rammer, vil gøre det med langt større styrke.

Meteorologer kan også se en tendens til, at stormene bevæger sig langsommere fremad. Vejrsystemet bliver så at sige hængende over et område i længere tid, og kombineret med, at uvejret har mere energi, så gør det fremtidens orkaner endnu mere destruktive.

Supersatellitter holder øje

Hvor gerne vi end ville, så er det ikke muligt at opløse en superorkan eller afbøje dens bane, men hvis vi får et tilstrækkeligt varsel, så kan myndigheder nå at evakuere lokalbefolkningen og redningsmandskab nå at indkaldes. Derfor er pålidelige vejrudsigter altafgørende, og de begynder 36.000 km oppe over havet.

Heroppe befinder vejrsatellitter sig i såkaldt geostationær bane – dvs. deres omløbstid om Jorden er netop ét døgn, og de dermed altid er over det samme punkt på jordoverfladen.

Netop nu er den europæiske verjdatatjeneste EUMETSAT ved at kalibrere en helt ny satellit i geostationær bane, og når dens to søstersatellitter også er sendt op om et par år, vil trioen give enestående præcise vejrbilleder.

De såkaldte MTG-satellitter skal tage op til 24 billeder af hele Europa og Afrika hver eneste time, de skal kortlægge samtlige lyn på havet såvel som over land, og de skal lave en komplet vertikal profil af temperatur og fugtindhold i atmosfæren i halvtimesintervaller.

Alle observationer skal sendes ned til EUMETSAT’s hovedkontor i Darmstadt i Tyskland, så meteorologer verden over kan få adgang til at granske dem.

Supercomputere jager orkaner

Årsagen til, at en europæisk vejrtjeneste indsamler data fra Afrika, er, at de tropiske orkaner, som hærger Nordamerikas østkyst, ofte udspringer af mindre uvejr tæt på Afrikas kyst. På turen over Atlanten vokser de til farlige storme.

Med data fra MTG-satellitterne bliver det muligt at spore kommende orkaner, længe inden de udgør en trussel.

En anden tidlig indikation på kommende storme er lyn. Med MTG-netværket bliver der for første gang systematisk indsamlet oplysninger om samtlige lyn, der rammer Europa og Afrika plus de omkringliggende have.

Data om temperatur og fugt i forskellige højder fra et tværsnit af atmosfæren kan også give et varsel om, hvornår de rette forhold til et potentielt ødelæggende uvejr er under udvikling inden for de næste døgn. Men at forstå data kræver selvsagt en enorm regnekraft. Derfor opgraderer vejrtjenester verden over med nye supercomputere.

I USA henter vejrtjenesten NOAA data ned fra deres eget satellit-netværk kaldet GOES, og til at bearbejde data har de netop indsat to af verdens hurtigste computere, som tilsammen kan foretage 24,2 millioner milliarder beregninger i sekundet.

De to supersomputere Dogwood og Cactus er hjernen i et nyt varslingssystem kaldet Hurricane Analysis and Forecast System (HAFS), som skal forudsige orkaners omfang, rute og intensitet, syv dage før de rammer.

Desuden skal computerne tage kampen op imod et langt mere lumsk og ekstremt vejrfænomen: tornadoer. Mens global opvarmning får antallet af orkaner til at falde, så betyder varmere og fugtigere luft, at antallet af de frygtede skypumper i USA er fordoblet på blot 50 år.

I modsætning til orkaner, så kan tornadoer ikke smadre hele kystlinjer, men lokalt er de ekstremt destruktive, og hvert år koster tornadoer op imod 100 mennesker livet i USA, som er verdens mest tornadoplagede nation.

Skypumperne er nemlig næsten uforudsigelige. Mens orkaner snart kan varsles en uge i forvejen, så er NOAA i dag blot i stand til at forudsige en tornado med ca. 13 minutters varsel.