Vintersolhverv

Vintersolhverv: Nu rammer årets korteste dag

Efter d. 21. december går vi igen mod lysere tider.

20. december 2017 af Jakob Mikael Espersen

Fredag d. 21 december går vi lysere tider i møde, når fænomenet vintersolhverv opstår på den nordlige halvkugle. 

I København vil dagen kun være 7 timer 1 minut og 19 sekunder lang. 

Allerede dagen efter vil vi få et par sekunders ekstra dagslys.    

Jorden og Vintersolhverv

Under dagen for vintersolhverv er Nordpolen indhyllet i 24-timers mørke.

© Wikimedia Commons

Hvad er vintersolhverv?

Solhverv stammer fra oldnordisk og betyder ‘solvending’. Vintersolhverv på den nordlige halvkugle er det tidspunkt, hvor Jordens nordakse hælder mest muligt væk fra Solen - og dermed modtager mindst muligt dagslys.

Fænomenet opstår, fordi Jorden ikke roterer oprejst om Solen, men skævt - med 23,5 graders hældning.

På dagen for vintersolhverv er Jorden i en position i sit omløb om Solen, hvor Nordpolen på grund af Jordens hældning vender mest muligt væk fra Solen. 

Her vil Solen nå sin sydligste position på himlen, hvorefter den igen bevæger sig nordpå. 

Ved sommersolhverv når Solen sin nordligste position på himlen. De to tidspunkter hvor solens position er midt imellem solhvervene, kaldes for jævndøgn.

Få flere nyheder fra videnskabens verden med Illustreret Videnskabs NYHEDSBREV

Hvornår er vintersolhverv?

Tidspunktet for Solens retningsskift falder i år 2018 er d. 21 december kl. 23.23. Her er det officielt vintersolhverv.

I 2019 er vintersolhverv præcist d. 22 december kl. 05.19, og i 2020 d. 21 december kl.11.02

Vi får 3 minutters mere sol

Frem mod sommersolhverv - som i 2019 er d. 21. juni for den nordlige halvkugle - bliver dagene i gennemsnit 3 minutter og 20 sekunder længere per døgn.

I tiden lige efter vintersolhverv øges dagslængden mindst, men i marts - omkring jævndøgn - får vi 5 minutters mere dagslys om dagen.

Solhverv sker på samme tid over hele Jorden - lokale tidszoner skal dog indregnes.

Mens vi på den nordlige halvkugle kan fryde os over længere dage ved vintersolhverv, er det omvendt i syd: Her markerer solhvervet i december årets længste dag, og at dagene bliver kortere. 

Solen til solhverv

Solhverv blev i førkristen tid fejret med fester to gange om året. 

Norden fejrede solhvervsfester 

I Norden har der været afholdt solhvervsfester i anledningen af solhverv. To dage om året blev der fejret, at dagene begyndte enten at blive længere eller kortere.

I førkristen tid blev jul, den største vintersolhvervsfest dengang, afholdt i de såkaldte midvinternætter fra 13-15 januar. 

Ordet jul går desuden helt tilbage til det gammelnordiske ord Jol, som var en betegnelse for den hedenske vintersolhvervfejring. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.