Vink farvel til sterilisering: Denne prævention til katte kræver blot et stik
Det er både dyrt og et stort arbejde at sterilisere katte. Men en mindre undersøgelse tegner nu et billede af, at vi i fremtiden kan sikre vores firbenede venner livslang prævention ganske nemt.

I Danmark lever langt størstedelen af katte hos faste ejere, men på globalt plan anslår man, at 80 procent af alle katte er herreløse.
De vilde katte bærer på kritiske sygdomme, udgør en risiko for særligt fuglebestanden og lever uhumske og korte liv i gader og stræder.
Løsningen har hidtil været kirurgisk sterilisering, hvilket kræver at man fanger katten, udfører operationen den og sætter den på gaden igen. En proces, der er ressourcetung og svær at gennemføre i stor skala.
Men nu har et mindre forskningsforsøg skabt lovende resultater, der kan gøre det nemmere at kontrollere bestanden af herreløse katte og bruges af katteejere.