Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Etna skrider mod havet og truer med kæmpekollaps

Etna er frygtet for sine udbrud, men nye målinger viser, at tyngdekraften er endnu farligere. Vulkanen skrider mod havet i store ryk på grund af sin egen vægt. Hvis den kollapser, kan det udløse en tsunami med bølger på 100 m.

Et bjerg af klippesten hamrer i vandet. Havbunden bliver forvandlet til en geléagtig konsistens af det massive tryk, og bunden skrider over hundredvis af kilometer.

Det voldsomme skred forårsager en megatsunami, som måler ti etager og rammer tre kontinenter.

Katastrofen skete for 8000 år siden, da en stor del af den sicilianske vulkan Etna skred i havet.

Nu viser nye målinger, at hele Etnas sydøstlige flanke truer med at kollapse, styrte i havet og skabe en tsunami i samme størrelsesorden. I så fald kan hele Sydeuropa blive oversvømmet på et kvarter.

I en ny undersøgelse har lydmålere på havbunden opfanget, at Etna er skredet fire centimeter på kun lidt over en uge, fordi tyngdekraften er ved at rive den ildspyende kæmpe i stykker.

Det udgør en større risiko, end forskerne har troet. Tyngdekraftens træk er nemlig en langt stærkere kraft end magma i vulkanens indre, som presser siderne udad, hvilket hidtil har været den dominerende teori.

Forskere advarer mod at undervurdere risikoen for en tsunami og vil etablere et netværk af målere på havbunden, som skal advare om et kommende kollaps.

Etna skabte kæmpe tsunami for 8000 år siden

For ca. 8000 år siden gik vulkanen Etna i udbrud, og det udløste en lavine, som sendte 6 km3 klippesten og jord i vandet med 300 km/t. Det svarer til et lag, der dækker hele Manhattan op til Empire State Buildings højde.

Lavinen skabte en tsunami med 40 m høje bølger. På tre timer bevægede bølgerne sig gennem Middelhavet med over 700 km/t og ramte til slut ind i Syriens kyst næsten 2000 km væk.

Tsunamien er kortlagt af italienske forskere, som har undersøgt havbunden op til 20 km fra Siciliens kyst og fundet materiale, som tyder på et kæmpe jordskred. Dateringen af materialet stemmer overens med dateringen i andre undersøgelser, som har tydet på en kæmpe tsunami i Middelhavet.

Jordplader gør Etna hyperaktiv

Siden Etna gik i udbrud første gang for knap 600.000 år siden, har der næsten konstant været kog i krateret. Vulkanens høje aktivitetsniveau skyldes, at den ligger oven på en såkaldt subduktionszone, hvor Den Afrikanske og Den Eurasiske Plade mødes.

Afrika skubber sig bogstavelig talt ind under Europa med omkring to centimeter om året. Da tryk og temperatur bliver så høje nede i jorden, smelter Den Afrikanske Plade, og magma stiger mod overfladen.

Magmaen er så tyk, at gasser har svært ved at slippe ud. Derfor undslipper magmaen vulkanen med eksplosiv kraft, når det endelig sker.

Nogle geologer mener desuden, at Etna ligger oven på et såkaldt hotspot. Det vil sige, at der stiger varmt materiale op fra Jordens indre, som blander sig med den magma, der bliver dannet ved subduktionszonen. Denne dynamik er med til at gøre vulkanen endnu mere aktiv.

Det værste udbrud i nyere tid fandt sted i marts 1669. Dengang blev kystbyen Catania, der ligger 15 kilometer væk fra vulkanen, ramt af enorme floder af lava.

I alt løb der ned ad Etnas sider lava med et rumfang på omkring 64.000 m3. Udbruddet varede i fi­re måneder, og i alt 14 mindre byer blev destrueret nær Siciliens kyster.

Magma giver Etna vokseværk

Magma fra Jordens indre kommer ud af vulkanen. Magmaen afkøles og lægger sig som endnu et klippelag. Vægten fra den afkølede magma presser nedad på vulkanen og tvinger flankerne udad.

Tyngdekraften får Etna til at skride

Tyngdekraften hiver i Etna, der hviler på en skråning, som går ud i havet ud for Sicilien. Tyngdekraften kombineret med magmaophobningen gør, at vulkanen bliver ustabil og skrider mod havet.

Tektoniske plader river flanke løs

Etna står, hvor Den Afrikanske Plade er på vej ind under Den Eurasiske. Nogle gange sker bevægelsen i ryk. Det betyder, at hele den sydøstlige flanke af Etna river sig løs og rykker hastigt mod havbunden.

Kollaps er farligere end udbrud

Etnas udbrud er frygtede, men forskere har fundet ud af, at vi i endnu højere grad bør frygte, at vulkanen kollapser.

Det boblende indre og placeringen på grænsen mellem to tektoniske plader gør den ustabil.

Geologen John Murray har studeret den aktive vulkan i næsten et halvt århundrede, og gennem de sidste 11 år har han sammen med et team af geologer fra Storbritannien og Frankrig indsamlet data om Etnas bevægelser via over 100 GPS-systemer placeret på siderne af vulkanen.

Tallene viste, at Etna skrider i havet med en gennemsnitshastighed på 14 mm om året.

Selve skreddet er farligt, men bevægelsen gør det også sværere at lave målinger, som kan give varsel om kommende udbrud.

Forskere sejlede ud sydøst for vulkanen Etna på skibet RV Poseidon og satte målere ned på havbunden. Målerne registrerede, at vulkanen skred hele fire centimeter i sydøstlig retning på blot omkring en uge i maj 2017. Det er tre gange så meget, som Etna ifølge tidligere målinger normalt rykker sig på et helt år.

Tyngdekraften truer med kollaps

Tidligere har forskerne troet, at vulkaner primært bevægede sig, fordi magmaen inde i vulkanen fik den til at udvide sig.

Siden kom en ny teori: Magma, der løber ned ad siderne efter udbrud, størkner som et ekstra klippelag og lægger pres på vulkansiderne, hvilket gør hele vulkanen ustabil.

Banebrydende nye undersøgelser viser nu, at hverken magmatryk indefra eller størk­net magma oven på Etna kan være hele forklaringen på vulkanens skred.

Pilen peger nu på tyngdekraften, som hiver i vulkanens fod helt nede på havets bund.

Forskere har lavet de overraskende målinger ved at sejle ud sydøst for Etna og sætte fem målere i 1200 meters dybde, 12 kilometer fra kraterets center.

Tre af målerne blev placeret nord for den ustabile sydøstlige forkastning, som er en brudzone øverst i jordskorpen.

De to andre blev plantet syd for forkastningen. Målerne er såkaldte transpondere, som modtager og reagerer på bestemte signaler ved selv at sende nye signaler ud.

På den måde sendte de fem trans­pon­de­re hvert 90. minut lydbølger på kryds og tværs mellem hinanden.

Lyd­bøl­ger­ne havde en frekvens på 18 kHz, som er om­kring den øverste grænse for, hvor høje to­ner mennesker kan høre.

Vi kender lydens has­tig­hed under vand, 1500 m/s, så ved at re­gi­stre­re, hvor lang tid det tog for hver lyd­bøl­ge at rejse mellem to transpondere, blev fors­ker­ne i stand til at måle selv de mindste be­væ­gel­ser fra en lydbølge til den næste.

Det er første gang nogensinde, at forskere på den­­ne måde laver målinger af Etnas be­væ­gel­ser under havets overflade.

På lidt over en uge, mellem 12. og 20. maj 2017, bevægede den sydøstlige flanke sig hele fire centimeter sydøstpå under vandet – alt­så næsten tre gange så meget, som det tid­­li­­ge­­re er vist, at vulkanen rykker sig på et helt år.

Rykket faldt sammen med en forskydning af jord­skor­pen i området. Be­væ­gel­ser­ne var størst for foden af vulkanen langt ude i havet, men langt min­dre nær vulkanens centrum, hvor fors­­ker­­ne også lavede målinger.

Det størs­te ryk skete altså flere kilometer fra Et­nas buldrende indre. Derfor konkluderer fors­­ker­­ne, at rykket ikke kun skyldes magma, som presser vulkanen udad.

Det skyldes heller ikke kun magma, som størkner som endnu et klippelag.

Den største syn­der er tyngdekraften, som hele tiden træk­ker Etna mod havbunden.

Når der sker for­skyd­ninger i de to tektoniske jordplader, som Etna hviler på, giver vulkanen efter for tyngdekraftens træk i voldsomme skred.

Ifølge forskerne øger det risikoen for, at den sydøstlige flanke løsrives og styrter i havet.

Tsunami kan være blot ti år væk

Det er ikke hverdagskost, at vulkaner skrider i havet, men fænomenet er ikke ukendt. For eksempel gik vulkanen Unzen i Japan i 1792 i udbrud, hvilket fik en del af vulkanen til at styrte i havet.

Skreddet skabte en tsunami på over 100 meter. Bølgerne væltede ind over lokale fiskelandsbyer og kostede 15.000 mennesker livet.

Hvis Etnas sydøstlige flanke engang styrter i havet og skaber en tsunami, vil tabstallene også være i tusinder. Advarslen fra fors­ke­re lyder, at Etna kan kollapse så snart som ti år ude i fremtiden, fordi vulkanens store ryk er uforudsigelige.

Forskerne bag de nyeste undersøgelser mener derfor. der bør laves flere målinger af Etnas bevægelser på havbunden ud for Siciliens østkyst.

Der findes ingen kendte måder at afværge et kollaps på, så tidlig evakuering er den bedste mulighed for at redde liv.

Læs også:

Vulkaner

Vulkaner er ventiler for vores hidsige jord

10 minutter
Vulkaner

Hvor meget forurener Etna?

1 minut
Vulkaner
Vulkaner

Vulkaner begravede kloden i kviksølv

7 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul