"Taal er i en intens og urolig periode. Det resulterede i en magmatisk eruption mellem 02:49 og 04:28. Dette er karakteriseret ved en lava-fontæne, torden og lynnedslag".
Sådan lød meldingen fra Philippine Institute of Volcanology and Seismology, Phivolcs, om landets anden mest aktive vulkan på Filippinerne, der tidligt mandag gik i udbrud.
Myndighederne advarer om, at et "farligt udbrud" kan ske inden for timer eller dage.
Vulkanen Taal, som ligger kun 70 kilometer fra landets hovedstad Manila, begyndte allerede søndag at sende sorte røgskyer mod himlen, som gjorde, at 8.000 mennesker blev øjeblikkeligt evakueret.
Men myndighederne frygter, at lavaudbruddet kan ramme langt flere: nemlig en halv million mennesker. Og Phivolcs understreger, at man bør evakuere det dobbelte.
Vulkanen i vulkanen
- Den aktive vulkan er i centrum af den 230 km lange sø, Taal, der er dannet af forhistoriske udbrud.
- Flere steder i Taal-regionen berettes der om centimeter-tykke lag af aske.
- Taal er en "kompleks vulkan". Den har ikke et hul for enden af en kegle - som typiske stratovulkaner - men har flere udbrudspunkter.
- Lederen af Phivolcs kalder Taal "en vulkan i en vulkan" og understreger, at den er "meget farlig".
- Sidste store udbrud i Filippinerne kom fra Mount Pinatubo nord for Manila i 1991. Det var det andet største i forrige århundrede og dræbte mindst 800 mennesker.
Kilde: Phivolcs, New York Times.
Ifølge United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs, OCHA, bor der omkring 459.000 mennesker i den såkaldte "danger zone".
Zonen dækker en cirkel med en radius på 14 kilometer, hvor Taal er centrum.
Udvider man cirklen til 17 kilometer, er der tale om hele 930.000 mennesker. Og det er præcis antallet af mennesker, som skal evakueres, mener Phivolcs.
Og de har deres grunde. Vulkanernes farligste våben - aske og svovl - kan nemlig udrette enorme skader på klima, miljø og samfund over kæmpestore områder.
Vi beskriver her, hvad der sker, når en vulkan som Taal går i udbrud, og hvilke konsekvenser det kan have.
Gasbobler skaber asken
Først opstår enkelte små bobler i magmaen. I takt med at trykket falder, og mere gas frigøres, stiger boblerne i antal og størrelse.
På et tidspunkt nær jordoverfladen udgør boblerne størstedelen af magmaen (udtrykket magma dækker både gas- og væskefase).
Boblerne begynder at samle sig, så blandingen går fra at være væske med gasbobler til at være gas med væskedråber.
Når magmaen forlader kratermundingen, falder temperaturen lynhurtigt. Væskedråberne fryser til vulkansk aske.