Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Forskere aflurer vokseværk: Vulkanernes fødegang

Allerede kort efter vulkaner kollapser, begynder de at genopbygge sig selv. Den proces har forskere rekonstrueret ved at indsamle over seks årtiers vulkandata. Resultaterne skal minimere antallet af ofre ved fremtidige naturkatastrofer.

Ivan Koulakov

Selvom natten er faldet på for et par timer siden, er sandet på den indonesiske Tanjung Lesung-strand stadig varmt. På en scene helt nede ved vandkanten spiller poprockbandet Seventeen. Publikum klapper i takt.

Sekunder senere er alt kaos, da en mange meter høj mur af vand uden varsel tordner ind over stranden og river alt med sig.

Da Solen den 22. december 2018 står op over ruinerne af de mange små turistbyer, har over 420 mennesker mistet livet. Blandt ofrene er næsten alle musikerne i Seventeen. Kun forsangeren overlever ved et mirakel.

Årsagen til bølgen var et pludseligt, uvarslet og gigantisk skred af materiale fra vulkanen Anak Krakatau, som gik i udbrud.

Anak Krakatau ligger imellem tre øer ud for Java og Sumatra. Beliggenheden gør, at mange mennesker på de omkringliggende kyster er i livsfare, hvis et udbrud sætter en tsunami i gang.

© Sentinel-2/MDPI/Lotte Fredslund

Klippematerialet styrtede ned ad vulkanens side, og da det ramte havet, overførte det enorme mængder energi til vandet, der rejste sig i en tsunami og uden varsel satte kurs mod de nærmeste kyster.

Nu har et forskerhold indsamlet over 60 års datamateriale om vulkaners kollaps og måde at genopbygge sig selv på. Den viden skal sikre, at naturkatastrofer som den på Tanjung Lesung-stranden aldrig sker igen.

Vulkan afslører sin livscyklus

Skred som det fra Anak Krakatau er blot en af mange måder, vulkaner er til fare for omgivelserne på, når trykket fra magmaen stiger.

Meget ofte kommer udbruddet som en overraskelse, også selvom forskerne de seneste årtier er blevet bedre til at tolke små jordskælv, gasudsivninger og højdeændringer af jordskorpen – alt sammen kendetegn, der er med til at give et samlet billede af et bjerg på randen af et nervøst sammenbrud.

Hvad forskerne hidtil har manglet, har imidlertid været forståelsen af det kredsløb, mange vulkaner går igennem – fra et gigantudbrud, der sender hele den ene bjergside i havet eller udsletter vulkankeglen totalt, til vulkanen igen er klar til at gå amok hundreder eller tusinder af år senere.

Derfor har russiske og tyske forskere under ledelse af geologen Alina Shevchenko fra Helmholtz Centre i tyske Potsdam nu for første gang undersøgt, hvordan en vulkan genopbygger sin kegle fra bunden.

Vulkaner rummer et arsenal af våben

Rettidig varsling til lokalbefolkningen redder liv, når en vulkan gør klar til at angribe sine omgivelser med glohed lava, gigantiske bølger og giftige gasser.

1. Vulkanen udspyr død og ødelæggelse

Damp fylder cirka 1600 gange mere end vand. Derfor opstår der et enormt tryk, når vulkanens glohede magma møder vand i undergrunden. Resultatet er et voldsomt udbrud.

2. Udbruddet smadrer flanken

Det enorme tryk udspyr lava og gasser, der har kraft nok til at få en af vulkanens sider til at styrte i grus. Herefter spreder lavaen sig hastigt over den sammenstyrtede flanke.

3. En tsunami banker mod kysterne

Vulkanens flanke rammer vandet med enorm kraft. Den mekaniske energi danner et voldsomt tryk, der skaber en tsunamibølge, som drøner mod de nærliggende kyster.

Den knap 3 km høje vulkan Bezymianny er en af klodens mest aktive. Vulkanen ligger på Kamtjatkahalvøen langt mod øst på det asiatiske kontinent og er stort set konstant i udbrud. Derfor er den også en af Jordens cirka 15 såkaldte laboratorievulkaner, som forskerne følger ekstra tæt.

Andre vulkaner på listen er nogle af de allerkendteste som Etna, Vesuv, Mount St. Helens og Fujiyama.

To lavakupler voksede frem

I 1956 sprængte den gamle Bezymianny sig selv i luften. Hele den østlige del af vulkanen og 700.000.000 kubikmeter klippe forsvandt. Men allerede kort efter var Bezymianny i gang med at genopbygge sig selv.

I dag er så meget af vulkanen genskabt, at Bezymianny om blot ti eller 15 år ifølge forskerne har samme størrelse og højde som i 1956, og så er den formentlig klar til endnu et kæmpebrag af et udbrud.

Den har med andre ord om kort tid gennemført en fuld livscyklus – mange gange hurtigere end den gennemsnitlige vulkan.

Hyperaktiv vulkan genopstår fra de døde

Bezymianny er en af klodens mest aktive vulkaner, og det gør den særlig interessant for forskerne. På lidt over seks årtier har Bezymianny stort set genskabt sig selv, efter at hele dens østlige flanke eksploderede og forsvandt i 1956.

Alina Shevchenko og hendes gruppe gennemgik i detaljer alle data for Bezymianny. Fra sovjetisk tid og endnu tidligere eksisterer der et stort arkiv af fotos og andre geografiske og geologiske data. Sammen med nyere satellitfotos kunne forskerne derfor i hidtil uset detaljegrad og som noget helt unikt genskabe livsforløbet for en aktiv vulkan.

Forskerne viste, hvordan Bezymianny allerede i månederne efter kollapset i 1956 begyndte at opbygge en ny kegle fra to nye vulkanpiber med godt 400 meters mellemrum. Fra piberne sivede magma ud og dannede efterhånden to såkaldte lavakupler.

Frem mod midten af 1970’erne voksede kuplerne sig større, men samtidig flyttede vulkanpiberne sig, så afstanden imellem dem nu blot var 200 m. Efterhånden blev udbruddene også voldsommere, og materiale blev slynget længere og længere væk.

Kort efter årtusindskiftet var de to piber vokset helt sammen og dannede nu igen et centralt kraterrør omgivet af en stort set symmetrisk vulkankegle som før udbruddet i 1956.

Forskere vil varsle flankekollaps

Forskernes undersøgelser viser derudover, at skiftende lag af aske og lava har stabiliseret Bezymiannys nye kegle. Sammen med data fra den nærliggende vulkan Shiveluch, som ikke formår at opbygge en ny kegle, giver det dem en dybere indsigt i, hvornår vulkaner er stabile, og hvornår de er skrøbelige. Den viden er helt central for at varsle flankekollaps som dem, der skete ved Bezymianny i 1956 og Anak Krakatau i 2018.

Ved et flankekollaps skrider en hel side af vulkanen, og dratter den i havet, er resultatet en tsunami. Derfor er disse kollaps historisk set en af de mest dødbringende vulkanske trusler.

Den indonesiske vulkan Anak Krakatau gik i 2018 i udbrud og forårsagede en dødbringende tsunami, da flankerne styrtede sammen. Udbruddet reducerede vulkanen til en tredjedel af sin oprindelige størrelse.

© Nurul Hidayat/Bisnis Indonesia/EPA/Ritzau Scanpix

Navnet “Anak Krakatau” betyder “Barn af Krakatau” og hentyder netop til, at vulkanen har genopbygget sig selv. Den oprindelige vulkan, Krakatau, dræbte i 1883 over 36.000 mennesker – primært fordi flanken styrtede sammen og forårsagede en tsunami.

Ny viden kan bruges på Hawaii

Rundtom på kloden ligger der fortsat et antal vulkaner, hvor flankerne er i risiko for at kollapse. Nogle af dem er endda blandt de farligste i verden, og skaderne kan potentielt matche Krakataus i 1883.

En af de vulkaner, forskerne holder særligt øje med, er Kīlauea på sydøstkysten af Hawaii. Kīlauea stikker kun lige præcis toppen op over vandet, men under bølgerne breder en massiv, ustabil vulkan sig.

Allerede nu skrider den sydlige flanke – kaldet Hilina Slump – langsomt med omkring 10 cm om året. Frygten er, at trykket fra ny magma og tyngdekraften tilsammen pludselig accelererer skredet og udløser, at flankerne styrter sammen.

Fem dødbringende udbrud skrev historie

I gennemsnit dør der godt 1000 årligt på grund af vulkanudbrud, men tallet dækker over få fatale hændelser, hvor mange tusind mister livet.

  • 1815: Tambora, Indonesien

    92.000 døde. Primære dødsårsag: hungersnød.

  • 1883: Krakatau, Indonesien

    36.417 døde. Primære dødsårsag: tsunami.

  • 1902: Mt. Pelée, Martinique

    29.025 døde. Primære dødsårsag: askestrøm.

  • 1985: Nevado del Ruiz, Colombia

    23.000 døde. Primære dødsårsag: mudderlavine.

  • 1792: Unzen, Japan

    14.300 døde. Primære dødsårsag: eksplosion, tsunami.

Et flankekollaps fra Kīlauea vil udgøre en voldsom trussel mod Hawaii selv, men øgruppen ligger dog så langt fra andre landmasser, at energien i en tsunami vil spredes ud over et meget stort areal.

Nogle beregninger har vist, at bølgerne vil være tre-fem meter høje, når de rammer den amerikanske vestkyst, men nyere modeller tyder på, at bølgen højst bliver en meter. Andre vulkaner med risiko for at siderne kollapser ligger dog væsentlig nærmere tætbefolkede områder end Kīlauea. Det gælder ikke mindst Teide på Tenerife, hvor en tsunami potentielt kan hærge Vesteuropa.

Den forbedrede indsigt i vulkaners indre og livscyklus er vital information for de over 500.000.000 mennesker, der trodser risikoen og bor i skyggen af klodens ildsprudende bjerge.

Til hverdag giver naboskabet dem frugtbar landbrugsjord, varmt vand og energi lige ved hånden. Prisen er en evig trussel om et voldsomt, altødelæggende udbrud.

Men uanset om det næste flankekollaps truer fra Kīlauea eller en anden vulkan, så har Bezymianny nu givet sit bidrag til, at naturkatastrofen kan forudsiges i tide.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul