Mens vi poster millioner af kroner i asteroide-beskyttelse fra trusler udefra, så overser vi de vulkanske trusler fra vores egen planets indre.
Dette dystre opråb kommer fra en række forskere fra University of Cambridge på baggrund af en ny undersøgelse offentliggjort i Nature.
Her har de undersøgt hyppigheden af såkaldte ”massive vulkanudbrud”. Et vulkanudbruds styrke måles på Volcanic Explosivity Index-skalaen, der går fra 1 til 8, hvor en 8’er opstår cirka én gang hvert 50.000. år.
Udbruddet i Tonga tilbage i januar i år var en 6’er på skalaen og opstår godt én gang hvert 50-100. år. Det er derfor det største udbrud nogensinde registreret med instrumenter.
Tonga-vulkanen, mere præcist døbt Hunga-Tonga-Hunga-Ha'apai, gik i udbrud i januar 2022, og det er det største vulkanudbrud nogensinde målt med instrumenter. Det var så voldsomt, at det kunne observeres fra rummet. Her set fra satellit hvor askeskyen spreder sig som en ring.
Her formåede Tonga-vulkanen at udspy sten, aske og andet materiale med et samlet volumen på 10 kubikkilometer.
Derudover skabte den trykbølger, som nåede flere gange rundt om Jorden, og skabte en askesky, der kunne dække halvdelen af Frankrig.
"Tonga-udbruddet var den vulkanske ækvivalent til en asteroide, der lige misser Jorden, og det skal tolkes som et wake-up call," forklarer forsker på studiet Lara Mani i en pressemeddelelse.
Iskerner sladrer om hyppighed
I den nye vulkanundersøgelse har forskere gennemgået nyere forskningsartikler, der spotter hyppigheden af større vulkanudbrud ved at analysere spor af svovlspidser i gamle iskerner.
Her opdagede holdet, at udbrud på niveau 7, der er 10 til 100 gange større end Tonga-eksplosionen, kan forekomme en gang hvert 625. år – dobbelt så hyppigt end tidligere beregnet.
Den seneste 7’er fandt sted i 1815 i Indonesien, hvor godt 100.000 mennesker omkom direkte på grund af udbruddet. Samtidig faldt den globale temperatur med én grad, hvilket gik ud over landbruget og skabte hungersnød, voldelige opstande og epidemier.
I en verden hvor vi er otte gange så mange mennesker, kan det få katastrofale følger, hvis et vulkanudbrud på syv rammer verden.
I starten af august i år var vulkaner på Island igen aktive. Dette sker hyppigt og billedet er fra et udbrud i 2021.
Vi kan stadig nå det
Der er dog en masse, vi kan gøre for at forudsige og kontrollere skadeomfanget af gigantiske vulkanudbrud, fastslår forskerne.
Allerførst skal vi have lokaliseret alle vulkaner, som kan klassificeres som en syv’er eller derover på skalaen. Lige nu kender vi kun til 97 udbrud inden for de sidste 60.000 år.
Der kan derfor gemme sig massevis af farlige vulkaner verden over, som vi ikke kender til – for eksempel under havet.
Dernæst skal vi være bedre til at overvåge de vulkaner, vi faktisk kender til. Kun ganske få vulkaner har et seismometer placeret i nærheden. Og her er kun en tredjedel opført i internationale databaser.
Ligeledes efterlyser forskerne specifikke vulkanovervågningssatellitter samt undersøgelser af, om vi kan manipulere underjordiske magmalommer, så de ikke er for voldsomme, hvis de går i udbrud.
Til sidst skal der investeres mere i vulkan-ingeniørkunst, der kan udvikle midler, som kan modvirke de aerosoler, der frigives ved et massivt udbrud, og som kan føre til en ”vulkanvinter”.
“Direkte påvirkning af vulkansk adfærd kan virke utænkeligt, men det samme gjorde afbøjningen af asteroider indtil dannelsen af NASA Planetary Defense Coordination Office i 2016,” slutter Lara Mani.
”Risikoen for et massivt udbrud, der ødelægger det globale samfund, er betydelig. Den nuværende underinvestering i at reagere på risikoen er uansvarlig.”