Forstå supervulkaner på 2 minutter: Dommedag lurer i jorden
Et enkelt supervulkanudbrud er nok til at sende Jorden ind i en årelang vinter med mørke, kulde og giftig regn. Nu skal en tre km dyb boring lære forskerne at slå alarm i tide.

En sky af aske stiger til vejrs og dækker for Solen. Sidst en supervulkan gik i udbrud, var for 74.000 år siden.
PROBLEMET:
Rystelser udløser enorm eksplosion
Da supervulkanen Toba i Indonesien gik i udbrud for 74.000 år siden, skød 2800 kubikkilometer materiale i vejret og blokerede for alt sollys i seks til otte år.
Supervulkaners udbrud er svære at forudsige, fordi de ikke er kegleformede som almindelige vulkaner, men har mere udstrakte magmakamre.
Forskerne ved ikke, hvad der udløser et udbrud, men teorier peger på, at klippegrunden over magmakammeret spiller en vigtig rolle.
Magma stiger langsomt til vejrs og presser mod “loftet”, og hvis det bliver svækket af fx rystelser, kan den bryde igennem, så vulkanen går i udbrud.
SKRÆKSCENARIET:
Supervulkan slukker for lys og varme
Eksperter har regnet på konsekvenserne, hvis én af verdens største supervulkaner, Yellow - stone i USA, går i udbrud: to mio. tons svovl vil blive skudt ca. 50 km op i atmosfæren, og i løbet af to-tre uger omslutter de vulkanske gasarter hele Jorden.
Manglen på sollys giver globale temperaturfald på op til 20 °C. Da Yellowstone senest gik i udbrud for 2,1 mio. år siden, udløste det en 1000-årig periode med lavere temperaturer.
Et lignende udbrud kunne i dag slå op imod 90.000 mennesker ihjel og gøre to tredjedele af USA ubeboeligt