Hvor varm er lava?
Flydende lava kan nå temperaturer på op til 1500 °C – især vulkanen Kilauea på Hawaii er kendt for sin glohede lava.
De fleste lavastrømme er dog 800-1100 °C varme, mens vulkanen Ol Doinyo Lengai i Tanzania udsender klodens køligste lava med temperaturer på ca. 500 °C.
Den kølige lava er også den mest flydende, da indholdet af natrium og kaliumkarbonat giver lavaen den samme såkaldte viskositet som vand.
Den kolde lava er hvidlig, når den strømmer ud af Ol Doinyo Lengai. Det skyldes et højt indhold af bl.a. kaliumkarbonat – også kendt som potaske, der bl.a. bruges som hævemiddel i småkager.
Lavaens temperatur afsløres af dens farve. Lava med gule nuancer er over 1000 grader varm, mens dybrød lava har en temperatur på 600-800 °C.
Gasbobler skyder lavaen ud
Lava begynder sin hedetur flere km under Jordens overflade i det lag, som kaldes kappen. Her smelter varmen fra klodens indre klippematerialer og danner magma.
Magmaen samler sig i magmakamre i Jordskorpen under vulkanerne. Her udskiller den gasser, som får trykket til at stige og magmaens massefylde til at falde. Jo lavere massefylden er, jo hurtigere accelerer magmaen ud af vulkanen.
Magmaens indhold af gasser er derfor afgørende for, hvor kraftigt vulkanudbruddet bliver.
Jo mere hvidgul lavaen er, desto varmere er den.
Når magmaen skyder ud af vulkanen, køler den af og kaldes nu i stedet lava.
De fleste typer lava tilhører to hovedgrupper – andesit, som er basisk, og rhyolit, som er surt. Lavaens surhedsgrad afgøres af dens indhold af kiselsyre, som er består af ilt og silicium, der udgør ca. 90 pct. af jordens kappe.
Surhedsgraden bestemmer også lavaens flydeevne. Andesit består af ca. 50 pct. kiselsyre og kan derfor flyde over længere distancer end det mere tyktflydende rhyolit, der består af ca. 70 pct. kiselsyre.