Havbund danner Stillehavsøer
De hawaiianske vulkaner er såkaldte skjoldvulkaner, dvs. brede og forholdvis flade vulkaner bygget af basaltisk magma. Stort set al havbund under oceanerne er dannet af basaltisk magma, som flyder langt og let med hastigheder op til 16 km/t. Det resulterer i vulkaner, der ligner et ridderskjold med forsiden opad.
Der er ikke ret meget hældning på vulkanens sider, så en høj skjoldvulkan dækker et enormt areal. Øgruppens største ø, Hawaii, består af fem overlappende skjoldvulkaner og fylder hele 10.430 km2.
Set oppefra ligger de hawaiianske øer på en række. Det skyldes, at hotspottet hele tiden skaber nye vulkaner sydøst for de gamle. Men det er ikke hotspottet, som flytter sig. I stedet er det Stillehavets tektoniske skorpeplade, som bevæger sig mod nordvest.
Hotspottet befinder sig altså under jordskorpen og ligger stille. Det fik i 1971 geofysikeren Jason W. Morgan, på sporet af en revolutionerende teori om såkaldte kappediapirer.
En kappediapir er en boble af særligt varmt materiale, som stiger op helt nede fra Jordens kerne. Ud over den, der formentlig ligger under Hawaii, mener geologer, at også supervulkanen Yellowstone i USA skyldes en kappediapir.