Undersjøisk vulkanutbrudd nær Tonga januar 2022

Ildringen: Derfor lurer katastrofen i Stillehavets dyb

En sprængfarlig, geologisk cocktail gør Stillehavets randzone, "The Ring of Fire", til det ultimative hotspot for vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier. Dyk med ned i dybet og forstå hvorfor Tonga er i farezonen.

En sprængfarlig, geologisk cocktail gør Stillehavets randzone, "The Ring of Fire", til det ultimative hotspot for vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier. Dyk med ned i dybet og forstå hvorfor Tonga er i farezonen.

Japan Meteorological Agency/NASA SPoRT

Tonga har været forfulgt af katastrofer på det seneste. En undersøisk kæmpevulkan gik i udbrud, dækkede hele regionen i aske og skyllede en tsunami ind over øriget. Ti dage senere ramte et jordskælv på 6,2 på moment magnitude-skalaen. Men tonganernes ulykke er ikke en tilfældighed.

Et 40.000 kilometer langt bælte af forkastninger strækker sig i en hesteskoform i undergrunden hele vejen langs Stillehavets udkant under fx Tonga, øgrupper som New Zealand og Japan og ned langs Nord- og Sydamerikas kyst.

Vulkanudbruddet ved Tonga er det kraftigste i 30 år – og kan ses fra rummet

Det ca. 500 kilometer brede bælte bærer det ildevarslende navn Ring of Fire eller Ildringen.

Her har geologiske superkræfter skabt en perfekt yngleplads for vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier, som konstant truer de nærliggende landmasser med altødelæggende katastrofer.

Ildringen er undergrundens farligste bælte

Intet andet sted på Jorden er mere geologisk aktivt end Ildringen.

Ildringen er hjemsted for 850-1000 vulkaner, hvilket svarer til to tredjedele af alle verdens vulkaner, mens 90 procent af alle Jordens jordskælv finder sted her.

Ildringen omkring Stillehavspladen
© USGS

Bæltet aftegner grænsefladen mellem store tektoniske plader, hvor Jordens indre kræfter støder sammen og producerer vulkanudbrud, jordskælv, dybe oceangrave og tsunamier.

Kimen til den eksplosive randzone opstod for 190 millioner år siden, da Stillehavspladen opstod i en spredningszone midt imellem tre tidligere oceanplader, der var blevet ustabile. Nu fylder Stillehavspladen hele oceanet, hvor den brager sammen med andre oceanplader og kontinentpladerne langs Stillehavets yderkant.

Størstedelen af Ildringen består af subduktionszoner, hvor én plade presser sig ind under en anden.

Nedsænkningszone fører til vulkansk aktivitet
© Shutterstock

Skorpers sammenstød skaber eksplosiv ildring

I forkastningerne, hvor Jordens tektoniske plader mødes, opstår jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier. De farligste forkastninger er de såkaldte nedsænkningszoner, som udgør størstedelen af Ildringen.

1. Skorpe bliver presset ned

Jordens overflade er dækket af tektoniske plader, der skøjter rundt på det semiflydende underlag, kappen. I en subduktionszone støder to plader sammen, hvorpå den ene – typisk de tungere oceanplader – bliver skubbet ned (nederste pil). Friktion fra sammenstødet kan blive frigivet som jordskælv, mens nedsænkningen kan skabe dybe oceangrave

2. Trykket stiger i dybet

Efterhånden som den nedsunkne plade forsvinder under den anden plades skorpe, stiger trykket og dermed temperaturen. I ca. 100 kilometers dybde begynder trykket at smelte bjergmassen til magma i skorpen ovenover. Magmaen stiger opad (rød).

3. Vulkaner opstår af sammenstød

Den opstigende magma samler sig i kamre, der kan frigives gennem svagheder i skorpen. Når magmaen, gasser og damp (røgsøjler) bryder igennem, opstår en vulkan, der både kan ligge over og under havoverfladen og er ophav til både vulkanøer og øbuer, som dem langs Ildringen. Nedsænkningszoner skaber de mest eksplosive vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier.

Ulykken vil ramme Ildringen igen

Trods ihærdige indsatser er geologer ikke blevet bedre til at forudsige jordskælv og vulkanudbrud.

Undergrunden under Ildringen vil slippe sine enorme kræfter fri igen. Det er kun et spørgsmål om hvornår.

4 ud af 5 af historiens dødeligste vulkanudbrud ramte Ildringen

Dødsårsagerne er både direkte i form af fx lavastrømme og mere inddirekte som sult, fordi høsten er gået tabt.

Tambora, Indonesien

Antal omkomne: 92.000
År: 1815
Primære dødsårsag: Hungersnød

Krakatau, Indonesien

Antal omkomne: 36.417
År: 1883
Primære dødsårsag: Tsunami

Mt. Pelée, Martinique

Antal omkomne: 29.025
År: 1902
Primære dødsårsag: Askestrøm (Atlanterhavet)

Ruiz, Colombia

Antal omkomne: 25.000
År: 1985
Primære dødsårsag: Mudderlavine

Unzen, Japan

Antal omkomne: 14.300
År: 1792
Primære dødsårsag: Eksplosion, tsunami