Tonga har været forfulgt af katastrofer på det seneste. En undersøisk kæmpevulkan gik i udbrud, dækkede hele regionen i aske og skyllede en tsunami ind over øriget. Ti dage senere ramte et jordskælv på 6,2 på moment magnitude-skalaen. Men tonganernes ulykke er ikke en tilfældighed.
Et 40.000 kilometer langt bælte af forkastninger strækker sig i en hesteskoform i undergrunden hele vejen langs Stillehavets udkant under fx Tonga, øgrupper som New Zealand og Japan og ned langs Nord- og Sydamerikas kyst.
Vulkanudbruddet ved Tonga er det kraftigste i 30 år – og kan ses fra rummet
Lørdag d. 15. januar 2022 eksploderer den underjordisk Hunga Tonga-Hunga Ha'apai vulkan på "Ring of Fire" 30 km sydøst for Tongas Fonuafo'ou ø. Eksplosionen sender aske, gas og damp 20 km op i luften og spreder trykbølger i atmosfæren. Den efterfølgende tsunami oversvømmer Tongas hoved-ø, Tongatapu, og forårsager bølger på 2-3 meter så langt borte som i Japan, 8000 km mod nord.
Det ca. 500 kilometer brede bælte bærer det ildevarslende navn Ring of Fire eller Ildringen.
Her har geologiske superkræfter skabt en perfekt yngleplads for vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier, som konstant truer de nærliggende landmasser med altødelæggende katastrofer.
Ildringen er undergrundens farligste bælte
Intet andet sted på Jorden er mere geologisk aktivt end Ildringen.
Ildringen er hjemsted for 850-1000 vulkaner, hvilket svarer til to tredjedele af alle verdens vulkaner, mens 90 procent af alle Jordens jordskælv finder sted her.
Bæltet aftegner grænsefladen mellem store tektoniske plader, hvor Jordens indre kræfter støder sammen og producerer vulkanudbrud, jordskælv, dybe oceangrave og tsunamier.
Kimen til den eksplosive randzone opstod for 190 millioner år siden, da Stillehavspladen opstod i en spredningszone midt imellem tre tidligere oceanplader, der var blevet ustabile. Nu fylder Stillehavspladen hele oceanet, hvor den brager sammen med andre oceanplader og kontinentpladerne langs Stillehavets yderkant.
Størstedelen af Ildringen består af subduktionszoner, hvor én plade presser sig ind under en anden.
Skorpers sammenstød skaber eksplosiv ildring
I forkastningerne, hvor Jordens tektoniske plader mødes, opstår jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier. De farligste forkastninger er de såkaldte nedsænkningszoner, som udgør størstedelen af Ildringen.
1. Skorpe bliver presset ned
Jordens overflade er dækket af tektoniske plader, der skøjter rundt på det semiflydende underlag, kappen. I en subduktionszone støder to plader sammen, hvorpå den ene – typisk de tungere oceanplader – bliver skubbet ned (nederste pil). Friktion fra sammenstødet kan blive frigivet som jordskælv, mens nedsænkningen kan skabe dybe oceangrave
2. Trykket stiger i dybet
Efterhånden som den nedsunkne plade forsvinder under den anden plades skorpe, stiger trykket og dermed temperaturen. I ca. 100 kilometers dybde begynder trykket at smelte bjergmassen til magma i skorpen ovenover. Magmaen stiger opad (rød).
3. Vulkaner opstår af sammenstød
Den opstigende magma samler sig i kamre, der kan frigives gennem svagheder i skorpen. Når magmaen, gasser og damp (røgsøjler) bryder igennem, opstår en vulkan, der både kan ligge over og under havoverfladen og er ophav til både vulkanøer og øbuer, som dem langs Ildringen. Nedsænkningszoner skaber de mest eksplosive vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier.
Ulykken vil ramme Ildringen igen
Trods ihærdige indsatser er geologer ikke blevet bedre til at forudsige jordskælv og vulkanudbrud.
Undergrunden under Ildringen vil slippe sine enorme kræfter fri igen. Det er kun et spørgsmål om hvornår.