20.000 små jordskælv ramte Island fra 24. februar til 2. marts. Det svarer til ca. to skælv i minuttet
Og perlerækken af rystelser er ikke slut.
Jordskælv er ikke usædvanlige i den aktive islandske undergrund, men det høje antal og deres placering har vakt bekymringer.
Geologer følger lige nu udviklingen tæt for at afdække, hvad der sker under Island – og om undergrunden bygger op til et enormt vulkanudbrud.
Orgellyd sladrer om magma
Skælvenes epicenter er på Reykjanes-halvøen, 27 km sydvest for Islands hovedstad Reykjavík.
Opstigende magma har samlet sig i bobler (grå markeringer) under jorden, og kan fx aktivere de fire vulkaner i Krýsuvík-systemet, der sidst var i udbrud i 1100-tallet. Men magmaen kan også sprutte op af sprækker på halvøen (rød markering). Opstigningen øger trykket nær overfladen, som skaber jordskælv.
Dette område har ligesom resten af Island en aktiv, vulkansk undergrund dannet af to kontinentplader, som glider fra hinanden og danner Atlanterhavsryggen.
Men i 800 år har halvøen ligget stille. Indtil nu.
Geologer og islandske myndigheder har holdt vågent øje med området og med infralydsmikrofoner, satellitter og jordskælvsmålere. De har bl.a. observeret:
- Orgel-lignende lyde fra undergrunden, der opstår pga. trykket fra opstigende smeltet stenmasse, magma.
- Ændrede højdeforskelle i terrænet, fx har de opdaget store områder, hvor jordoverfladen er steget, mens den andre steder er sunket. Det er tegn på magma i bevægelse under overfladen.
- Små og moderate jordskælv på højest 5.7 på moment-magnitude-skalaen, Richter-skalaens arvtager. Rystelserne antyder, at boblerne af opstigende magma udvider sig.
Magma stiger op fra magmakammeret (3) og danner forskellige såkaldte intrusioner (1,2, 4-7), der enten gennemhuller jordlagene eller siver ind langs dem, hvor magmaen typisk størkner. En slags intrusion, kaldet lakkolit (1) kan hæve jordoverfladen op og hvis trykket er højt nok gennembryde den.
Nogle geologer tolker den heftige aktivitet sådan, at et udbrud er nært forestående. Hvis det sker, vil lavastrømmen være enorm – ikke i styrke, men varighed.
Lavaspringvand sprøjter i et århundrede
Den geologiske historie viser, at udbruddene på Reykjanes opstår med ca. 800 års mellemrum efter en periode med stribevis af jordskælv.
Et udbrud her vil danne en tynd lavastrøm som et resultat af den lokale undergrund af stenarten basalt. Denne type magma har svært ved at opbygge samme tryk på vejen op og udløser derfor ikke samme eksplosioner som andre stenarter.
Til gengæld kan udbruddet blive langvarigt:
Magmaen kan fortsætte med at stige op i 100 år i små, spredte udbrud, hvilket geologiske undersøgelser har vist, var tilfældet sidst lavaen flød på Reykjanes.
Færre skælv rammer lige nu halvøen og det kan betyde, at magmaen er størknet under overfladen. Men den seismiske aktivitet er fortsat høj, så geologer undersøger fortsat sagen.
I mellemtiden opfordrer islandske myndigheder den lokale befolkning til at udvise agtpågivenhed.