Efter 800 års dvale er en vulkan tæt på Islands hovedstad Reykjavik begyndt at rumle. Geologerne er bekymrede, og frygter en naturkatastrofe.
I 2010 var det vulkanen Eyjafjallajökull som gik i udbrud. Ingen mennesker mistede livet, men Nordeuropas flytrafik var lammet i ugevis.
Her kan du læse beretningen om de dramatiske uger i 2010:
Under udbruddet væltede lave og aske op ad vulkanen.
Aflyst. Aflyst. Aflyst. I løbet af få timer går flytrafikken i stå, og lufthavn efter lufthavn i det nordlige Europa lukker. Årsagen er en islandsk vulkan, lyder beskeden til de forundrede passagerer.
Vulkanens navn er ikke nemt at udtale, men snart kan navnet Eyjafjallajökull høres i alle nyhedsmedier. Vulkanen har haft et mindre udbrud i marts, men det er først, da den indleder et nyt og langt kraftigere udbrud midt i april, at den for alvor gør sig bemærket i hele verden.
Det gør den til gengæld i voldsom grad, for Eyjafjallajökull slynger nu tonsvis af bittesmå, skarpe askepartikler mange kilometer op i atmosfæren.
En kraftig nordvestenvind i de høje luftlag sender askeskyen direkte ned mod Europa, hvor koncentrationen af aske skønnes at være så stor, at der er fare for flysikkerheden.
Luftfartsmyndighederne i land efter land beslutter derfor at forbyde al flyvning, og de bakkes op af piloterne, som har stor respekt for vulkansk aske.
I flere tilfælde har aske fået motorer til at sætte ud, og opdager en pilot, at han er kommet ind i en askesky, lyder den stående ordre: Vend hurtigst muligt om, reducer motorkraften, og søg nedad!
På en normal hverdag er der ca. 28.000 flyvninger med civile trafikfly i Europa, og hvis nogen stadig skulle være i tvivl om flytrafikkens betydning, kommer de følgende dage til at demonstrere det, for tusinder og atter tusinder af passagerer strander.
Selv om det er vekslende områder af Europa, der rammes af askeskyen, bliver problemerne snart mærkbare i hele verden, for heller ikke de oversøiske fly til og fra Europa kan lande eller lette. Da problemerne topper, er en tredjedel af al lufttrafik i verden lammet.
VIDEO: Se askeskyen på nærmeste hold:
(Video: Fredrik Holm)
Askeskyen fra Island betyder til gengæld kronede dage for landtrafikken. Busselskaber henter strandede passagerer hjem fra Sydeuropa, og togene må have ekstra vogne koblet på. “Det er som juletravlhed, bare værre,” lyder det fra togpersonalet.
Nogle flyrejsende er så desperate, at de betaler formuer for at blive kørt i taxi, fx fra Paris til København, og Storbritannien beslutter at sende flådefartøjer til Spanien for at hente sine borgere hjem.
I det hele taget viser askeskyen, hvor afhængige vi er blevet af luftfarten og ikke kun til transport af mennesker: Flere transplantationer af knoglemarv må udskydes, fordi knoglemarven ikke når frem, og i Kenya må farmere se deres blomster ligge og visne i lufthavnen – de blomster, der normalt bliver solgt til europæiske forbrugere.
Flyselskaberne
Flyselskaberne får hurtigt kritik for den måde, de behandler de strandede passagerer på.
Ifølge EU’s regler skal passagerer tilbydes ophold og forplejning, hvis et fly må aflyses, men selskaberne begynder at bøje reglerne, fordi det drejer sig om så mange tusind mennesker – deres argument er, at de ikke har råd til at følge reglerne.
“Vi bliver behandlet dårligere end vores bagage,” lyder det fra passagerer, som må overnatte med hovedet på kufferter og tasker.
- april 2010 dækkede askeskyen store dele af Nordeuropas luftrum.
Under den ugelange askekrise udsendes der daglige kort, som viser, hvor askeskyen forventes at ligge.
Kortene udsendes af Eurocontrol, der har ansvaret for sikkerheden i luften, og de bygger på de 3-d-computermodeller, som blev udviklet tilbage i 1986 til at beregne spredningen af den radioaktive sky fra det havarerede atomkraftværk i Tjernobyl.
Der er tale om en matematisk model, som bygger på beregninger frem for målinger, og det fører til kritik, men i første omgang står myndighederne fast – deres argument lyder, at de matematiske modeller nu engang er det bedste grundlag, man har.
Efter nogle dage med lammet lufttrafik får et par luftfartsselskaber dog tilladelse til at foretage testflyvninger uden passagerer, og da en nøje granskning af flyene ikke afslører tegn på skader, beslutter de europæiske trafikministre at lempe reglerne.
De indfører en ny opdeling af luftrummet i tre zoner: en zone, hvor der ingen aske er, en zone, hvor der er en smule aske i luften – op til 0,002 gram per kubikmeter – og en zone med så meget aske, at flyvning er forbudt.
Der skal søges særlig tilladelse for at få lov til at flyve i zonen med lidt aske, og efter hver flyvning skal flyet inspiceres nøje.
Ingen af flyvningerne i den nye zone giver dog problemer, og efter nogle dage begynder også vejret at samarbejde: Vinden sender nu asken væk fra Europa, og den 22. april er trafikken i luften tæt på det normale.
Men da har asken også nået at skabe den største krise, som luftfarten har oplevet siden 2. verdenskrig. Flyselskaberne slikker sårene og opgør deres samlede tab til næsten to milliarder dollars.
102.000 aflysninger
På en normal hverdag letter og lander der et fly 28.000 gange i Europa. I de dage, hvor Eyjafjallajökull dækker luftrummet med aske, bliver der i alt gennemført 102.421 færre flyvninger end normalt.
Lavpunktet nås den 17. og 18. april med kun ca. 5000 daglige flyvninger i Europa.
Tallene stammer fra Eurocontrol, organisationen, der er ansvarlig for sikkerheden i det europæiske luftrum og hver dag registrerer alle flyafgange.