Ifølge geologerne er Jorden hjemsted for 25 aktive supervulkaner.
Nogle af dem har været i udbrud inden for de seneste millioner år og har dermed dokumenteret deres potentiale i den højeste kategori på den såkaldte VEI-skala (volcano explosivity index).
Når forskerne skal vurdere, hvor stort et udbrud har været, samt hvor og hvornår det fandt sted, sammenligner de kemien og alderen på fx store forekomster af lava og aske.
På den måde har de fx identificeret mindst seks udbrud fra amerikanske Yellowstone inden for de seneste ti millioner år.