Superudbrud sker oftere end tidligere beregnet

Vulkaner er en lurende geologisk trussel, som er i stand til at være ødelæggende på en global skala.

Hvis der sker et såkaldt superudbrud, vil 1000 gigatons vulkansk materiale blive slynget ud og overdynge hele kontinenter med aske.

Materiale vil også stige til vejrs og potentielt forandre de globale vejrsystemer i årtier.

Frekvensen er højere end antaget

I 2017 gennemgik forskere fra University of Bristol en database med geologiske målinger for at undersøge, hvor tit superudbrud er sket.

Og resultatet fik dem til at spærre øjnene op.

Frekvensen af de store udbrud er højere, end vulkanologer før har ment: “Det tidligere estimat fra 2004 var, at superudbrud er sket med 45.000-714.000 års mellemrum – længere end vores moderne civilisation har levet.

Men vores beregninger viser, at der snarere er 5200-48.000 år mellem de eksplosive udbrud – og 17.000 år er det bedste bud på den typiske frekvens,” siger statistikprofessor Jonathan Rougier fra University of Bristol.

Vi har været heldige

Geologiske data viser, at de seneste to superudbrud skete for 20.000 og 30.000 år siden. Vi har derfor været en smule heldige, mener forskerne bag beregningerne.

Omvendt understreger de også, at naturen ikke er særlig forudsigelig, når det kommer til vulkanudbrud.

Det vil derfor være forkert at sige, at superudbruddene er gået over tid. Ifølge forskerne skal beregningsmetoderne i fremtiden også bruges til at blive klogere på andre geologiske trusler – fx jordskælv.

Atomsprængninger kan udløse supervulkan

På grænsen mellem Kina og Nordkorea troner den mægtige supervulkan Mount Paektu.

Det enorme magmakammer under den 2700 meter høje vulkan er lige nu i bero, men Nordkoreanske atomprøvesprængninger kan vække den slumrende gigant med katastrofale følger.

17.000 år er forskernes bedste bud på tiden mellem vulkanske super udbrud. Alligevel er det 20.000 år siden, Jorden sidst oplevede sådan et udbrud.