Det er ikke til at se, når man spejder ud over den 100 kilometer lange og 30 kilometer brede Tobasø på øen Sumatra i Indonesien, men under det blikstille vand gemmer der sig en underjordisk supervulkan, som for ca. 75.000 år siden forårsagede en global nedkøling af kloden.
I løbet af bare to-tre uger sendte supervulkanen ca. 2800 kubikkilometer materiale – svarende til to gange Mount Everests masse – i vejret.
Alene askemængden, som skønnes at have været på 800 kubikkilometer, var nok til at begrave Danmark i næsten 20 meter høje, kvælende dynger.
Heldigvis er udbrud af denne størrelse enormt sjældne, og det anslås, at supervulkaner i gennemsnit kun går i udbrud en enkelt gang pr. 100.000 år.
Men måske skal vi snart berede os på en ny katastrofe fra de dvalende dommedagsvulkaner. Ny forskning viser, at en af verdens farligste supervulkaner er begyndt at røre på sig igen.
Hvad er supervulkaner?
Supervulkaner adskiller sig fra almindelige vulkaner ved at være enorme kratere begravet dybt under jorden. Det skyldes, at supervulkanernes udbrud er så kraftige, at de sprænger sig selv i stykker og ofte kun efterlader en kratersø.
De enorme, underjordiske supervulkaner gemmer sig over hele kloden, og vi har formentlig ikke opdaget dem alle endnu.
Den største supervulkan ligger begravet i den amerikanske nationalpark Yellowstone. Den gik sidst i udbrud for 640.000 år siden.
Sådan spreder supervulkaner død og ødelæggelse
Askesky blokerer for Solens stråler
En askesøjle rejser sig fra vulkankrateret og spredes med vinden. Askeskyen formørker himlen og blokerer for sollyset.
Jetstrømme sender svovlsyre kloden rundt
Svovlpartikler forvandles til svovlsyre – aerosoler – i stratosfæren, hvorfra de spredes globalt via jetstrømme.
Aerosoler køler klodens klima ned
Aerosolerne reflekterer sollys væk fra Jorden og får klodens gennemsnitstemperaturer til at falde med op til ti grader.
Vulkaner er inddelt efter deres eksplosive potentiale i den såkaldte VEI-skala (volcano explosivity index). Skalaen går fra nul til otte, og vulkaner, som står bag udbrud i størrelsen syv eller otte, betegnes som supervulkaner.
Forskerne ved ikke, hvad der udløser udbrud fra supervulkaner, men teorier peger på, at udbruddene finder sted, når loftet af den underjordiske vulkan bliver tilpas svækket af tryk eller rystelser, så magmaen kan bryde igennem.
Hvorfor er supervulkaner farlige?
Når en supervulkan går i udbrud, pumper den mindst 1000 kubikkilometer magma op fra dybet og slynger gasfyldte askesøjler op i 25 kilometers højde.
I dette luftlag ligger stratosfæren, og herfra kan askepartikler og den giftige gas svovldioxid blive spredt.
Da der ikke er ret meget nedbør i så høje luftlag, kan det vulkanske materiale holde sig svævende i længere tid og blive båret rundt til det meste af kloden via jetstrømmene. Og det er et problem for klimaet.
Svovldioxidens aerosoler – små svovlsyredråber – kan blive hængende i atmosfæren i årevis, og da de fungerer som bittesmå, lysspredende spejle, reflekterer de sollyset, så det ikke når ned til Jorden. Resultatet er et drastisk fald i temperatur.
Udbrud fra supervulkaner får særlig stor effekt på klodens klima, når de finder sted i troperne.
Her kan det vulkanske materiale ikke alene reflektere store mængder sollys, det kan også lettere blive spredt til begge halvkugler, hvilket tilsammen øger den afkølende effekt.
De seneste megaudbrud fra supervulkaner
Der går ofte lang tid mellem udbrud fra supervulkaner – især dem, der har styrke til at påvirke hele kloden.
Taupo-vulkanen, Nordøen, New Zealand
Hvornår: 26.500 år siden
Tobasøen, Sumatra, Indonesien
Hvornår: 75.000 år siden
Taupo-vulkanen, Nordøen, New Zealand
Hvornår: 340.000 år siden
Yellowstone, USA
Hvornår: 640.000 år siden
Long Valley Caldera, USA
Hvornår: 760.000 år siden
Supervulkan i Italien
Begravet dybt under den italienske millionby Napoli ligger supervulkanen Campi Flegrei. Supervulkanen gik senest i udbrud i 1538 – dog i en så mild grad, at det ikke medførte globale temperaturændringer.
Campi Flegrei betyder “de brændende marker” på oldgræsk, og skal man tro italienske forskere, kan den slumrende supervulkan meget snart risikere at sætte ikke blot Italien, men store dele af kloden i bål og brand.
Campi Flegrei er en supervulkan, der dækker et ca. 13 km stort område med omkring 24 kratere. Et af kraterne er Solfatara di Pozzuoli, der ofte spyr damp og svolvholdige gasser.
Siden 1950’erne har den italienske supervulkan vist tegn på, at den er ved at vågne igen, og i 2005 målte forskere fra Institut for Geofysik og Vulkanologi ved universitetet i Bologna i Italien, at trykket var begyndt at stige i supervulkanens magmasuppe.
Bliver trykket kraftigt nok, kan låget af den underjordiske supervulkan blive skudt af som en champagneprop og udløse et udbrud med globale konsekvenser.
“Vi peger på, at magmaen i Campi Flegrei kan være ved at nå det punkt, hvor gastrykket bliver kritisk. I sidste ende kan processen føre til et udbrud,” skrev den førende vulkanforsker, Giovanni Chiodini, i studiet, der blev publiceret i tidsskriftet Nature i 2016.
Forskerne er uenige om, hvornår et potentielt udbrud kan finde sted. Det kan ske om få årtier eller flere hundrede år ude i fremtiden.
Sikkert er det dog, at øget overvågning af supervulkanen er en god idé, så ikke blot Italien, men hele verden kan forberede sig ordentligt på en potentiel vulkansk vinter.
De største supervulkaner i verden
Der er minimum 20 supervulkaner under Jordens overflade. Og så er der alle dem, vi endnu ikke har opdaget.
De største supervulkaner, vi kender til, er:
- Supervulkanen ved Tauposøen, New Zealand
- Supervulkanen ved Tobasøen, Indonesien
- Supervulkanen i Valles Caldera, USA
- Supervulkanen i Long Valley Caldera, USA
- Supervulkanen i Yellowstone, USA
Bliv klogere på verden største supervulkaner nedenfor.
Tauposøen, New Zealand
Supervulkanens magmakammer anslås til at være mellem 6 og 8 km bredt.
- Supervulkanens sidste megaudbrud: 26.500 år siden.
1,2 millioner mennesker besøger årligt New Zealands største sø, Tauposøen. Men for 27.000 år siden var søen slet ikke dannet endnu.
Dengang tårnede en gigantisk vulkan sig op i området. Da vulkanen gik i udbrud, kollapsede vulkankrateret og dannede den supervulkan, som nu skjuler sig under den smukke turistattraktion.
Udbruddet forandrede næsten hele New Zealands Nordø radikalt, og på øer over 1000 km borte dalede aske ned i centimetertykke lag.
Siden dannelsen for 27.000 år siden er supervulkanen gået i udbrud 28 gange, og forskere vurderer, at Taupo er en af de mest sandsynlige kandidater til Jordens næste kolossale vulkanudbrud.
Det seneste større udbrud skete i år 180, hvor supervulkanen udspyede 100 kubikkilometer materiale.
Udbruddet er i nyere tid kun overgået af det berømte Tambora-udbrud i Indonesien i 1815, som sendte store dele af verden ud i en årelang vinter.
Tobasøen, Indonesien
Tobasjön, som är tio mil lång och tre mil bred, antas vara världens största vulkansjö.
- Supervulkanens sidste megaudbrud: 75.000 år siden.
Tobasøens seneste udbrud vurderes af forskere til at være det største vulkanudbrud de seneste to millioner år.
Toba-udbruddet slyngede mere end 2800 kubikkilometer magma ud af vulkanen, heraf blev 800 kubikkilometer pumpet ud som aske, der spredte sig så langt som til Det Arabiske Hav.
Strømmen af gas og lava ødelagde på kort tid et areal på halvdelen af Danmarks størrelse.
Supervulkanen sendte ti millioner tons svovl op i atmosfæren, og forskerne vurderer, at udbruddet fik den globale temperatur til at falde med mere end tre grader.
Valles Caldera, USA
Supervulkanen i Valles Caldera består af en klynge af vulkaner, der alle er knyttet til det samme magmakammer.
- Supervulkanens sidste megaudbrud: 1,2 mio. år siden.
Valles Caldera blev skabt over to massive udbrud for henholdsvis 1,7 og 1,2 millioner år siden.
Udbruddene fik magmakammeret til at bryde sammen, hvilket dannede det krater, som i dag strækker sig 22 kilometer tværs over Jemez-bjergkæden i New Mexico.
Valles Caldera er en af de ældste supervulkaner, man kender til. Alligevel viser målinger, at den slumrende kæmpe stadig er aktiv.
Hvorvidt supervulkanen stadig er i stand til at udspy de ca. 50 kubikkilometer aske og magma, som udbruddet for 1,2 millioner år siden leverede, er forskerne dog i tvivl om.
Long Valley Caldera, USA
Under supervulkanen er der et reservoir med omkring 1000 kubikkilometer magma.
- Supervulkanens sidste megaudbrud: 640.000 år siden.
Da supervulkanen Long Valley Caldera blev dannet for 760.000 år siden, spyttede vulkanen 500 kubikkilometer glohed aske ud i et kæmpeudbrud og aflejrede den berømte bjergartsformation “Bishop Tuff”.
Udbruddet var så voldsomt, at magmakammeret under vulkanen næsten kollapsede, hvilket skabte et vulkankrater på en kilometers dybde.
Siden er vulkankrateret blevet løftet og befinder sig i dag i 2000-2600 meters højde.
Long Valley Caldera har ikke haft megaudbrud siden formationen af supervulkanen for 750.000 år siden, men siden 1980’erne har der forekommet en række kraftige jordskælv, hvilket har fået flere geologer til at frygte, at et nyt stort vulkanudbrud kan være på vej.
Yellowstone, USA
I 2018 fandt forskere ud af, at der findes hele to magmakamre under supervulkanen i Yellowstone.
- Supervulkanens sidste megaudbrud: 640.000 år siden.
Grand Prismatic Spring er den største varme kilde i USA – og den tredjestørste i hele verden.
Den berømte kilde er en af de mest besøgte turistattraktioner i Yellowstone Nationalpark, men under det varme vands overflade gemmer der sig et magmakammer i en supervulkan.
Supervulkanen gik senest i udbrud for 640.000 år siden, og forskere vurderer, at et lignende udbrud i dag vil slå op imod 90.000 mennesker ihjel og gøre to tredjedele af USA ubeboeligt.
Heldigvis tyder overvågning af Yellowstones supervulkan på, at et sådant udbrud tidligst vil finde sted om 90.000 år.