Vulkantyper - Etna i udbrud

Vulkantyper - Få et overblik over de forskellige vulkantyper

Stratovulkaner, spaltevulkaner og skjoldvulkaner. Der er flere forskellige vulkantyper, og deres form bestemmes ofte af magmaen. Illustreret Videnskab gør dig klogere på vulkantyper.

Stratovulkaner, spaltevulkaner og skjoldvulkaner. Der er flere forskellige vulkantyper, og deres form bestemmes ofte af magmaen. Illustreret Videnskab gør dig klogere på vulkantyper.

Shutterstock

Vulkantyper

Der findes mange forskellige vulkantyper.

Typisk kan vulkaner dog inddeles i tre typer:

  • Skjoldvulkaner (shield volcano)
  • Stratovulkaner eller keglevulkaner (composite volcano)
  • Spaltevulkaner (fissure vent)

Overordnet kan man sige, at vulkaner er åbninger eller sprækker i jordoverfladen, hvor magma, aske og gasser kan slippe ud.

Magma er smeltet sten fra jordens indre, og når det kommer op til overfladen, som når en vulkan går i udbrud, bliver det til lava.

Generelt er det den flydende magmas indhold af gasser og silicium, der er et halvmetal, som bestemmer, hvilken form vulkanen får og dermed hvilken vulkantyper, der er tale om.

Tyndtflydende magma danner gerne brede og flade vulkaner som skjoldvulkaner, mens de mere tyktflydende magmatyper ofte danner højere vulkaner som stratovulkaner.

Læs mere om de forskellige vulkantyper nedenfor.

Skjoldvulkaner

Skjoldvulkan - Mauna Loa

Mauna Loa på Hawaii er en af verdens største skjoldvulkaner - og den er stadig aktiv.

© Shutterstock
  • Udseende: Stor og flad vulkan.
  • Kendetegn: Tyndtflydende lava.
  • Geografisk placering: Ved ‘hot spots’ som Island og Hawaii eller under havoverfladen ved konstruktive pladegrænser, hvor de tektoniske plader rykker væk fra hinanden, og der skabes nyt land.
  • Eksempler på skjoldvulkaner: Kīlauea og Mauna Loa på Hawaii, Piton de la Fournaise på Réunion Island i det Indiske Ocean og Skjaldbreiður i Island.

Skjoldvulkaner ligner et ridderskjold

Skjoldvulkaner bygges op af letflydende magma, som løber i fuld fart ned ad siderne og størkner flere kilometer væk fra det krater, hvor lavaen først slap ud.

Det resulterer i en vulkan, der ligner et ridderskjold liggende med forsiden opad.

Skjoldvulkaner kan kendes ved, at siderne hælder mindst inde ved midten. Siderne på en skjoldvulkan har generelt en svag hældning, og selv lave skjoldvulkaner dækker ofte et stort areal.

En af verdens største skjoldvulkaner er den aktive Mauna Loa-vulkan på Hawaii.

Skjoldvulkaner er en af de vulkantyper, der hyppigst går i udbrud. Til gengæld er denne vulkantype ikke særlig eksplosiv, hvilket hænger sammen med, at magmaen indeholder meget lidt vand.

Når vand fordamper som følge af magmaens varme, vil det nemlig sprænge klipper og bjerge i stykker for at komme op til overfladen. Jo mindre vand, der er, jo mildere vil eksplosionerne altså være.

Stratovulkaner (Keglevulkaner)

Mayon-vulkanen er en stratovulkan på Filippinerne

Mayon-vulkanen på Filippinerne er et pragteksemplar på en stratovulkan med dens symmetriske kegleform.

© Shutterstock
  • Udseende: Kegleformet vulkan med stejle skråninger.
  • Kendetegn: Tyktflydende lava.
  • Geografisk placering: Stratovulkaner opstår ved destruktive pladegrænser, hvor de tektoniske plader støder sammen, så den ene bliver skubbet ind under den anden og land forsvinder.
  • Eksempler på stratovulkaner: Vesuv, der gik i udbrud i år 79. e.Kr. og ødelagde den italienske by Pompeji, Mayon-vulkanen på Filippinerne og Mount Momotombo i Nicaragua.

Stratovulkaner er tobleroneformede

Stratovulkaner ligner typiske vulkaner, som et barn ville tegne dem - med stejl top og flade sider. Derfor kaldes denne vulkantype også for keglevulkaner.

Keglevulkaner eller stratovulkaner kan først og fremmest kendes på deres spidse, trekantede form. Derudover kan stratovulkaner blive temmelig høje, da de er opbygget af flere lag af lava og aske.

Den højeste stratovulkan i verden, Nevado Ojos de Salado, finder man i Chile, og den er hele 6.887 meter høj.

Stratovulkanens tobleroneform dannes ved udbrud af trægtflydende lavatyper, der har et højt indhold af kiselsyre.

Kiselsyre er en metalilte, der bliver forkortet til SiO2 for siliciumdioxid, som sammen med ilt udgør det meste af jordskorpen.

Den tyktflydende lava i stratovulkanen gør, at lavaen flyder langsommere og derfor størkner allerede, når den er på vej ned ad vulkanens sider.

Stratovulkaner går sjældent i udbrud, hvilket bl.a. skyldes, at gamle lag af lava kan holde udbrud tilbage.

Når stratovulkaner går i udbrud, er de til gengæld meget eksplosive.

Det skyldes, at magmaen i denne type vulkan indeholder meget vand. Når vandet fordamper sprænger det stenmassen ovenover i stykker, og vulkanen går i udbrud.

Det mest kendte eksempel på en stratovulkan i udbrud er Vesuv i Italien, der i år 79 begravede hele byer, herunder Pompeji, i aske.

En stor del af verdens keglevulkaner er i Stillehavet i det område, der kaldes ‘ildringen’.

Spaltevulkaner

Spaltevulkan på Island

Her ses flydende lava fra en spaltevulkan i udbrud på Island i 2021.

© Shutterstock
  • Udseende: Flade sprækker i jorden.
  • Kendetegn: Tyndtflydende lava i sprækker, der kan være flere kilometer lange.
  • Geografisk placering: Spaltevulkaner opstår ved konstruktive pladegrænser, hvor de tektoniske plader rykker væk fra hinanden, og der skabes nyt land.
  • Eksempler på spaltevulkaner: Laki i Island, der er 25 kilometer lang og gik i udbrud i 1783.

Spaltevulkaner dannes af tyndtflydende lava

Spaltevulkaner har en flad form, hvor lavaen flyder ud gennem en lang spalte eller sprække. Spaltevulkaner laver altså ikke en kanal af lava ved udbrud, som vi kender det fra de andre vulkantyper.

Spaltevulkaner bliver dannet af tyndtflydende lava i områder, hvor to kontinentalplader trækker sig væk fra hinanden i en spredningszone. Spaltevulkaner kan derfor blive flere kilometer lange.

Et nyligt eksempel på en spaltevulkan i udbrud er fra den 19. marts 2021, hvor en sprækkeåbning dukkede op på Island syd for Fagradalsfjall-vulkanen i Geldingadalir-dalen. Det var første gang i 815 år, at man havde oplevet et vulkanudbrud i området.