Neandertalerskeletter fortæller ikke andet om deres hjerner, end hvad formen på deres kranier afslører – det bløde hjernevæv er efter 40.000 år rådnet bort.
Men nu har genforskere fra Max Planck-Instituttet for Evolutionær Antropolgi vækket neandertalernes hjerner til live igen i en petriskål og for første gang undersøgt, hvilken rolle neandertalgenerne spiller i cellernes udvikling.
Dermed kan vejen være banet for at opklare, hvordan neandertaleres gener påvirker alt fra fordøjelse og tankegang til nervefunktioner og immunforsvar – kort sagt afsløre præcis, hvordan neandertaleren lever videre i det moderne menneske.
Små klumper hjernevæv fyldt med arvemateriale fra neandertalere – såkaldte hjerne-organoider – gør det muligt at spore neandertalernes aftryk i nutidsmenneskets celler.
Neandertalerhjerner voksede frem i petriskål
Neandertalgener udgør i gennemsnit 1-4 procent af europæeres dna. Ved at søge i en database kan forskere imidlertid udpege såkaldte cellekulturer – dvs. celler, der holdes kunstigt i live uden for kroppen – der tilsammen rummer 20 procent af neandertalernes arvemateriale.
Den nye undersøgelse er baseret på cellekulturer fra en ny biobank over menneskelige stamceller, kaldet Human Induced Pluripotent Stem Cell Initiative. Forskerne håndplukkede fire menneskelige cellekulturer, der indeholdt varianter af neandertalgener.
Cellekulturerne blev placeret i en petriskål, hvor stamcellerne udviklede sig til såkaldte organoider – bittesmå klumper af levende væv. I dette tilfælde blev stamcellerne til hjerne-organoider.
Efterfølgende kunne forskerne gennemgå cellesammensætningen i minihjernerne og se, hvor RNA – et molekyle, der fragter genetisk information – fra neandertalgenerne indgår.
Kropsbehåring og kålprutter kan stamme fra neandertalerne
Forsøgets formål var at bevise, at det er muligt at følge neandertalgenernes rolle igennem cellernes udvikling. Undersøgelsen gør det nu muligt at studere de spor, som resterne af neandertaler-dna sætter sig i moderne mennesker.
Næste skridt for forskerne er at undersøge i hvor høj grad, europæere kan takke neandertalerne for fx deres behåring og øjenfarver. Ved at dyrke små mini-fordøjelsessystemer vil forskerne fx også kunne se, hvordan neandertalgenerne påvirker fordøjelsen og derigennem finde spor, der kan afsløre, hvordan neandertalerne levede – og uddøde.