Neandertal-gen gør kvinder mere frugtbare

Et genetisk levn fra neandertalerne i form af en stump dna-kode øger fertiliteten hos hver tredje kvinde. Opdagelsen kan være med til at mindske risikoen for ufrivillig abort.

Et genetisk levn fra neandertalerne i form af en stump dna-kode øger fertiliteten hos hver tredje kvinde. Opdagelsen kan være med til at mindske risikoen for ufrivillig abort.

Science Photo Library

For ca. 40.000 år siden uddøde neandertalerne som art i Europa, men enkelte af deres gener lever videre i den nulevende befolkning. Nu viser forskning, at et af generne kan give en nedarvet fordel for evnen til at få børn.

Dermed er der skrevet et nyt kapitel om en af forplantningens gåder.

En ud af tre er beskyttet mod abort

Dna-forskerne har undersøgt 244.000 britiske kvinders komplette arvemateriale og er nået frem til, at knap hver tredje bærer en stump DNA-kode, som også er blevet fundet i neandertalernes arvemateriale.

Samtidig viser statistikker, at kvinder med netop dette gen generelt føder flere børn, får færre blødninger tidligt i graviditeten og færre ufrivillige aborter.

Genet koder for en receptor – en slags kontakt – der opfanger kønshormonet progesteron. Når receptoren aktiveres af hormonet, sender den et signal om, at livmoderen skal gøre sig klar til at modtage et befrugtet æg. Livmoderen sikrer derefter, at ægget sætter sig bedre fast og minimerer dermed abortrisikoen.

Neandertal-genet danner flere progesteron-receptorer i kvindernes celler end andre varianter af genet og øger på den måde chancen for en succesfuld graviditet.

Kønshormon har fordele og ulemper

Progesteron spiller en rolle i stort set alle aspekter af pattedyrs reproduktion fra ægløsning til fødsel. Men hvordan hormonet virker i mennesker – og om effekten er positiv eller negativ – har længe været en gåde.

Videnskabelige undersøgelser har tidligere vist, at neandertaler-varianten af progesteron-receptorerne øger risikoen for kræft i æggestokkene og for tidlige fødsler.

På baggrund af den nye undersøgelse gætter forskerne på, at kvinder med progesteron-genet er udsat for en genetisk studehandel, hvor de har fået en fordel til gengæld for ulemper et andet sted.

Øget frugtbarhed kan være den simple forklaring på, at genet har overlevet i knap 33 procent af den kvindelige befolkning, sammenlignet med ca. ti procent for andre neandertal-gener.

Menneskearterne blandede gener:

Forskerne vil nu dykke længere ned i, hvordan de nedarvede neandertal-gener påvirker forplantningsevnen.

Den nye forskning løser ikke hele gåden, men indikerer, at behandling med progesteron i visse tilfælde kan være med til at forebygge uønskede aborter.