For ca. 40.000 år siden uddøde neandertalerne som art i Europa, men enkelte af deres gener lever videre i den nulevende befolkning. Nu viser forskning, at et af generne kan give en nedarvet fordel for evnen til at få børn.
Dermed er der skrevet et nyt kapitel om en af forplantningens gåder.
En ud af tre er beskyttet mod abort
Dna-forskerne har undersøgt 244.000 britiske kvinders komplette arvemateriale og er nået frem til, at knap hver tredje bærer en stump DNA-kode, som også er blevet fundet i neandertalernes arvemateriale.
Samtidig viser statistikker, at kvinder med netop dette gen generelt føder flere børn, får færre blødninger tidligt i graviditeten og færre ufrivillige aborter.
Genet koder for en receptor – en slags kontakt – der opfanger kønshormonet progesteron. Når receptoren aktiveres af hormonet, sender den et signal om, at livmoderen skal gøre sig klar til at modtage et befrugtet æg. Livmoderen sikrer derefter, at ægget sætter sig bedre fast og minimerer dermed abortrisikoen.
Neandertal-genet danner flere progesteron-receptorer i kvindernes celler end andre varianter af genet og øger på den måde chancen for en succesfuld graviditet.
Kønshormon har fordele og ulemper
Progesteron spiller en rolle i stort set alle aspekter af pattedyrs reproduktion fra ægløsning til fødsel. Men hvordan hormonet virker i mennesker – og om effekten er positiv eller negativ – har længe været en gåde.
Videnskabelige undersøgelser har tidligere vist, at neandertaler-varianten af progesteron-receptorerne øger risikoen for kræft i æggestokkene og for tidlige fødsler.
På baggrund af den nye undersøgelse gætter forskerne på, at kvinder med progesteron-genet er udsat for en genetisk studehandel, hvor de har fået en fordel til gengæld for ulemper et andet sted.
Øget frugtbarhed kan være den simple forklaring på, at genet har overlevet i knap 33 procent af den kvindelige befolkning, sammenlignet med ca. ti procent for andre neandertal-gener.
Menneskearterne blandede gener:
Homo heidelbergensis
Arten er efter alt at dømme den direkte stamfader til både Homo sapiens og neandertalere og har mange træk tilfælles med sidstnævnte, blandt andet et mindre hjernerumfang. Homo heidelbergensis opstod for 800.000 år siden og levede formentlig frem til for 120.000 år siden.
Homo floresiensis
Arten, der er fundet på øen Flores i Indonesien, har fået tilnavnet hobbitten på grund af sin ringe højde – kun ca. 110 cm. Homo floresiensis var måske den sidste efterkommer af Homo erectus, og nyere analyser tyder på, at den lille menneskeart forsvandt for 50.000 år siden.
Neandertaler
Den kraftigt byggede menneskeart levede i Europa og Asien. Da Homo sapiens ankom til Europa for 45.000 år siden, levede de to arter side om side i 5000 år. Neandertaleren uddøde måske på grund af forfølgelse, måske fordi arten bukkede under for nye sygdomme.
Denisova-mennesket
Denisova-mennesket var formentlig kraftigt bygget og kuldetolerant ligesom neandertaleren, og de to menneskearter var nært beslægtede. Arten er endnu kun kendt fra få fingerknogler og tænder, der er fundet i en hule i Sibirien, og dens udseende er derfor helt ukendt.
Homo erectus
For 1,8 millioner år siden vandrede Homo erectus ud af Afrika og spredte sig østover gennem Asien helt til Java. Spor efter arten er bl.a. fundet i dna i 600.000 år gamle knogler fra neandertalere og denisovaer. Arten uddøde for ca. 108.000 år siden.
Forskerne vil nu dykke længere ned i, hvordan de nedarvede neandertal-gener påvirker forplantningsevnen.
Den nye forskning løser ikke hele gåden, men indikerer, at behandling med progesteron i visse tilfælde kan være med til at forebygge uønskede aborter.