Genet koder for en receptor – en slags kontakt – der opfanger kønshormonet progesteron. Når receptoren aktiveres af hormonet, sender den et signal om, at livmoderen skal gøre sig klar til at modtage et befrugtet æg. Livmoderen sikrer derefter, at ægget sætter sig bedre fast og minimerer dermed abortrisikoen.
Neandertal-genet danner flere progesteron-receptorer i kvindernes celler end andre varianter af genet og øger på den måde chancen for en succesfuld graviditet.
Kønshormon har fordele og ulemper
Progesteron spiller en rolle i stort set alle aspekter af pattedyrs reproduktion fra ægløsning til fødsel. Men hvordan hormonet virker i mennesker – og om effekten er positiv eller negativ – har længe været en gåde.
Videnskabelige undersøgelser har tidligere vist, at neandertaler-varianten af progesteron-receptorerne øger risikoen for kræft i æggestokkene og for tidlige fødsler.
På baggrund af den nye undersøgelse gætter forskerne på, at kvinder med progesteron-genet er udsat for en genetisk studehandel, hvor de har fået en fordel til gengæld for ulemper et andet sted.
Øget frugtbarhed kan være den simple forklaring på, at genet har overlevet i knap 33 procent af den kvindelige befolkning, sammenlignet med ca. ti procent for andre neandertal-gener.
Menneskearterne blandede gener:
Forskerne vil nu dykke længere ned i, hvordan de nedarvede neandertal-gener påvirker forplantningsevnen.
Den nye forskning løser ikke hele gåden, men indikerer, at behandling med progesteron i visse tilfælde kan være med til at forebygge uønskede aborter.