2018 - Året der gik i videnskabens verden
2018 blev et fantastisk år for videnskaben med gennembrud for forskningen, som vil række langt ind i kommende generationer. Forskere har dyrket fungerende hjertevæv fra blodprøver, kommerciel rumfart bragte os tættere på kolonisering af fremmede planeter, og den første talende kunstige intelligens, som ikke kan adskilles fra et menneske, er skabt
KÆMPERAKET SENDER KØRETØJ I KREDSLØB
Et øredøvende brøl fra 27 muskuløse raketmotorer, der bliver antændt samtidig, flænser luften på Cape Canaveral i Florida.
Motorerne løfter den gigantiske raket Falcon Heavy fra affyringsrampe 39A – selvsamme rampe, som blev brugt til Saturn V-raketten, der fløj de første mennesker til Månen i 1969.
Raketten accelererer hurtigt mod himlen. Efter blot ét minut er farten over 1000 kilometer i timen. To et halvt minut efter affyringen er raketten 60 kilometer oppe, og de to hjælperaketter monteret på hver side af hovedraketten har gjort arbejdet færdigt.
Raketterne sprænges af og falder mod Jorden. Resten af Falcon Heavy fortsætter opad. I en højde af 90 kilometer er motoren i den nederste del af den centrale raket udbrændt, og andet rakettrin tager over. Kort efter er den øverste del af raketten, inklusive lasten i form af en brugt, rød sportsvogn, ude i rummet.
Opsendelsen er en succes, og jublen bryder ud hos det private amerikanske firma, SpaceX, som har bygget Falcon Heavy.
Hele historien i Illustreret Videnskabs Årbog 2018
I ægte hjertevæv vokser tynde rørstrukturer (grøn) ind i musklen (rød). Forskerne opnår samme resultat i kunstigt hjertevæv.
STRØM GØR CELLER TIL KUNSTIGT HJERTE
Et blot fem millimeter langt, ormelignende væv trækker sig rytmisk sammen.
Vævet er hængt op mellem to elastiske plastikstænger og ligner overhovedet ikke et hjerte. Ikke desto mindre er celleklumpen det hidtil tætteste, forskere er kommet på at skabe et menneskeligt hjerte i laboratoriet.
Selvom vævet har udseendet imod sig, minder strukturen forbavsende meget om muskelcellerne i et rigtigt menneskehjerte, både i indre opbygning og funktion. I forhold til størrelsen banker det lille muskelbundt med næsten samme kraft som den ægte vare.
Cellerne er opbygget på samme måde som i et rigtigt hjerte, og musklernes rytmiske sammentrækninger er styret af de samme gener og biokemiske processer, som får hjertet til at slå i brystet på et menneske.
Lighederne gør vævet ideelt til at studere alvorlige hjertesygdomme, og hvordan ny medicin skal designes for at gøre syge hjerter raske igen.
De små, hjerteagtige strukturer kan hurtigt produceres i stort antal, så forskerne kan sammenligne, hvordan forskellige medicintyper virker.
Dyk ned i fremtidens medicin skabt i dag i Illustreret Videnskabs Årbog 2018
KUNSTIG INTELLIGENS IMITERER MENNESKER
"Hej, hvad kan jeg hjælpe med?"
"Jeg ringer for at booke en frisørtid til min klient. Øhm, jeg er på udkig efter noget den 3. maj."
"Ja, giv mig lige et sekund."
"Mmm-hmm."
I maj består en robot for første gang en taleversion af den såkaldte Turingtest, da Google demonstrerer den nye personlige assistent, Duplex.
Foran et overrasket publikum bestiller robotten frisørtider og forhører sig om bordreservationer på kinesiske restauranter – alt sammen via telefon.
Turingtesten – opfundet af den engelske matematiker og filosof Alan Turing – skal afgøre, om en computer udviser evnen til at tænke: Hvis et menneske ikke er i stand til at afgøre, om vedkommende kommunikerer med en computer eller et andet menneske, må computeren ifølge Alan Turing siges at være intelligent.
En vigtig detalje, som er med til at gøre Duplex menneskeagtig, er "hmm-hmm"-lyde, der forsikrer personen i den anden ende om, at kunden stadig er i røret og venter på næste information.
Illusionen er så god, at Duplex’ samtalepartnere ikke opdager, at de taler med et computerprogram.
Programmet formår endda at afkode accenter. Eksempelvis er den kinesiske restauratørs accent ingen barriere for Duplex’ forståelse og flydende kommunikation.
Kunstig intelligens er ikke længere science fiction!
Alt om gennembruddet i Illustreret Videnskabs Årbog 2018
Kunstig intelligens har været på vej i årtier
1950
ALAN TURING udvikler den såkaldte Turingtest, der sætter målet for jagten på kunstig intelligens.
1956
KUNSTIG INTELLIGENS bliver grundlagt som akademisk disciplin, og flere institutter oprettes.
1968
"RUMREJSEN ÅR 2001" med den talende robot HAL 9000 populariserer ideen om kunstig intelligens.
1997
DEEP BLUE chokerer ved at besejre den russiske stormester i skak, Garri Kasparov, 3,5-2,5.
2002
ROBOTSTØVSUGEREN ROOMBA bliver den første kommercielt succesfulde robot til hjemmet.
2011
IBM’S WATSON besejrer mennesker i tv-quizzen "Jeopardy!" Watson forstår ordspil og gåder.
2014
GOOGLE udvikler en 100 procent selvkørende bil, som navigerer ved hjælp af et intelligent program.
2018
DUPLEX LANCERES som det første program, der kan bestå taleversionen af Turingtesten.
Illustreret Videnskabs Årbog 2018
Sikke et år!
2018 bød på en overflod af nye opdagelser, videnskabelige gennembrud og begivenheder, som uden tvivl får stor betydning langt ud i fremtiden.
Vi har samlet de bedste videnskabelige hændelser i årbogen, og du kan bl.a. glæde dig til at læse om årets opdagelser i rummet, årets medicinske gennembrud, årets tekniske bedrifter, årets dramaer, årets naturfænomener og årets opfindelser.
Bogen giver dig også et illustrativt overblik over året der gik med billeder fra nogle af verdens bedste fotografer.
I bogen kan du blandt andet læse mere om:
- Kunstig intelligens imiterer mennesker
- Celler trænes til at blive kunstigt hjerte
- Ny teknik skal rense verdens oceaner
- Kæmperaket sender køretøj i kredsløb
- 12 fodbolddrenge fra Thailand bliver fanget i grotte
