2020 – året, der gik i videnskabens verden

Coronaen har sat sit altoverskyggende præg på 2020 – men heldigvis har året også budt på massevis af lyspunkter fra forskernes verden. Tag med på en tur i videnskabens forrygende verden.

Det sidste årti har budt på en perlerække af videnskabelige kraftpræstationer:

Einsteins relativitetsteori er blevet bevist med opdagelsen af tyngdebølger, kunstig intelligens er stormet frem, forskerne har taget historiens første billede af et sort hul, og gensaksen CRISPR har givet os mulighed for at kurere arvelige sygdomme.

Intet tyder på, at fremtiden bliver mindre exceptionel – tværtimod.

Nu kan du begave dine nærmeste med indsigt i kommende videnskabelige gennembrud. Og det er ikke småting, der venter forude:

Effektive coronavacciner udviklet på rekordtid

Menneskeheden kan drage et lettelsens suk, da medicinalfirmaet Pfizer den 9. november præsenterer en vaccine, der har vist sig at beskytte ni ud af ti mod coronavirus. Kort efter melder endnu to lovende vaccinekandidater sig på banen. Udsigten til en snarlig afslutning på pandemi-mareridtet tegner dermed lys.

Frygtindgydende dinosaur levede under vand

I Marokkos ørken har palæontologer fundet fossilerne af verdens første svømmende dinosaur – en kraftig hale og knusende kæber gjorde den 15 m lange spinosaurus til flodernes frygtindgydende hersker.

Kunstig sol skal løse klodens klimaproblemer

Efter over 10 års forberedelser går fysikere den 28. juli i gang med at samle over én million komponenter til verdens største fusionsreaktor, Iter. Reaktoren i det sydlige Frankrig skal fungere som en kunstig sol på Jorden og sikre os uendelige mængder af ren og billig energi.

Dansende stjerne bekræfter Einsteins forudsigelse

I knap 30 år har astronomer studeret en stjerne, der kredser tæt om det sorte hul i hjertet af Mælkevejen. Deres observationer afslører nu, at stjernen danser i en rosetformet bane, præcis som Albert Einsteins teori foreskrev for over 100 år siden.

Historisk melding: Afrika er nu fri for polio

Efter mere end tre årtiers vaccineindsats kan WHO den 25. august erklære infektionssygdommen polio for udryddet i Afrika. Milepælen er endnu et vidnesbyrd om, at vacciner er en af de største succeser i moderne medicin. Alene fra 2010 til 2015 blev flere end 10 mio. menneskeliv reddet ved hjælp af vacciner.

Illustreret Videnskabs årbog for 2020

Illustreret Videnskabs store årbog giver dig et levende overblik over hele året.
Glæd dig til timevis af underholdning med årets mest lovende opfindelser, vigtigste opdagelser og største dramaer.

Bogen bugner af tankevækkende artikler og fængende billeder – du kan bl.a. læse om disse nyheder:

  • Soldreven katamaran støvsuger verdens floder for plast
  • Avanceret rover skal lede efter livstegn på Mars
  • Luftens nye lyn skruer ned for overlydsbraget
  • Havforsker bygger oceanernes svar på rumstationen
  • SpaceX sender astronauter til ISS