Året der gik i videnskabens verden
Krig, krise og klimakaos. De dystre begivenheder har stået i kø i 2022, men selv i mørke tider er der masser af opløftende nyt fra videnskabens verden. Alle højdepunkterne er samlet og flot præsenteret i årbogen – tag med på en forrygende rundrejse.
Vind og grøn brint skal gøre os fri af Putins olie og gas
Nye energiøer i Nordsøen skal sikre grøn strøm til halvdelen af europæerne.
En massiv satsning på klimavenlig brint fjerner de sidste sorte pletter på landkortet og kan være med til at gøre Europa 100 pct. grønt og fri for energiimport inden 2050.
Nordsøen er havvindens Silicon Valley og har potentialet til at blive hele Europas grønne kraftværk.
Det forblæste og lavvandede område kan ifølge forskernes beregninger generere omkring 212 gigawatt havvind – nok til at dække elforbruget i det meste af Europa.
Og snart kan havmøllerne ikke kun levere strøm, men også fossilfrit brændstof. Et såkaldt elektrolyseanlæg, som er indbygget i vindmøllen, laver på stedet strømmen om til grøn brint.
Via rørledninger sendes brinten i land, hvor den kan fyldes direkte på fx busser – men brinten kan også videreforarbejdes til klimaneutrale brændstoffer til fly, skibe og industri.
Koldt vand gav monsterhajen vokseværk
I en konstant jagt på hvaler patruljerede Megalodon verdenshavene.
Gabet var spækket med savtakkede ”“slagterknive”, der dagligt kværnede over et ton kød.
Nu har forskerne opdaget hemmeligheden bag monsterhajens imponerende størrelse.
Og ud for Antarktis har havarkæologer gjort det helt store scoop: I dybet har de lokaliseret det legendariske vrag af Endurance, som for over 100 år siden blev skruet ned af isen.
Skibet er et storslået monument over opdagelsesrejsernes storhedstid.
Få hele historien i Illustreret Videnskabs årbog 2022
Superteleskop ser tilbage til universets barndom
I januar ånder ingeniører og astronomer lettet op.
Det hidtil kraftigste rumteleskop, James Webb, har foldet sig planmæssigt ud af sin puppe, og en ny astronomisk æra kan begynde.
Med sine infrarøde kameraer formår teleskopet at skue helt tilbage til det kosmiske daggry og aflure universets dybeste hemmeligheder.
Superteleskopets spejl er over fem gange større end Hubbleteleskopets og giver derfor langt mere detaljerede billeder – og da de første postkort fra rummet når Jorden, kan astronomerne næsten ikke være i deres krop af bar begejstring: Universet står skarpere end nogensinde.
I de næste par årtier vil teleskopet kredse rundt om Solen i en bane, hvor det altid befinder sig 1,5 mio. kilometer fra Jorden.
På sin udkigspost vender teleskopet ryggen til både Solen og Jorden, så det kan pege ud mod de fjerne himmellegemer, som astronomerne gerne vil vide mere om.
Med sit imponerende syn kan teleskopet stille knivskarpt på nogle af universets allerførste galakser, fortælle om eksotiske planeter, der kredser om andre stjerner end Solen, og afsløre nyfødte stjernesystemer i Mælkevejen.
James Webb kan dermed hjælpe os med bl.a. at finde svar på, hvornår universets første stjerner og galakser opstod, og hvordan så de ud.
Robotkirurg opererer helt uden hjælp fra mennesker
At sy to stykker tarm sammen er et af de mest krævende kirurgiske indgreb overhovedet.
Selv den dygtigste læge ryster uundgåeligt en smule på hånden, hvilket kan bringe patientens liv i fare.
Nemmere bliver det ikke af, at tarmen – og andet blødt væv – bevæger sig eller ændrer form ved blot den mindste berøring eller ved åndedrættets bevægelser i kroppen.
Men for en nyudviklet robot er operationen en smal sag: På egen hånd har den såkaldte STAR-robot på Johns Hopkins University i USA klaret opgaven med bravur.
I en stribe forsøg har robotten udført det komplicerede indgreb på grise, og resultatet overgår alle forventninger: STAR opererer mere præcist end noget menneske og reducerer dermed risikoen for en lækage, som kan have katastrofale konsekvenser for patienten.
STAR adskiller sig fra andre kirurgiske robotter ved at være fuldautomatisk.
Den planlægger selv sit arbejde og kan løbende justere planen, hvis der pludselig skulle opstå uforudsete problemer, fx på grund af tarmens bevægelser.
Robotten er tilmed forberedt til fremtiden, idet den udfører kikkertoperationer, som bliver mere og mere udbredte, fordi indgrebene foregår skånsomt gennem små huller, uden at hele bughulen skal åbnes.
Illustreret Videnskabs årbog giver dig overblikket over de største videnskabelige gennembrud i 2022!
Fremtidens supertog er sat på skinner
I Polen gør ingeniører klar til at sende tog ud på Europas jernbaner med svimlende 550 km/t.
Hurtigtogene er en hybrid mellem magnettog og almindelige tog og svæver over sporet.
Virksomheden Nevomos bud på fremtidens transportteknologi går ud på at integrere en magnetbane i det eksisterende skinnenet.
Dermed kan både almindelige tog med hjul og såkaldte magrailtog benytte banen.
I praksis sker det ved at forsyne sporet med en tredje ”skinne” med kraftige elektromagneter.
Vha. magnetisk frastødning mellem spor og tog løftes magrailtoget, så det på en pude af magnetisme svæver nogle få centimeter over skinnerne – princippet er det samme, som når man prøver at sætte to magnetiske nordpoler mod hinanden.
Ved første øjekast er Nevomos magrailteknologi beslægtet med de eksisterende maglevtog, som i bl.a. Japan blæser fra storby til storby med imponerende hastigheder.
Men maglevtogene – en sammentrækning af ”magnetisk levitation” – kan ikke benytte almindelige skinner.
De kræver et særskilt spor, hvilket gør byggeriet tidskrævende og anlægsudgifterne astronomiske.
Med den nye løsning smelter de to togsystemer sammen og forbedrer derved jernbaneinfrastrukturen.
En kæmpe fordel ved magrailtogene er, at de bevæger sig helt uden rullemodstand, hvilket dels gør det muligt at opnå endog meget høje hastigheder, dels mindsker sliddet på tog og bane.
Læs alt om dette og andre gennembrud i Illustreret Videnskabs årbog 2022
Illustreret videnskabs årbog for 2022
Illustreret Videnskabs store årbog giver dig et levende overblik over hele året. Glæd dig til timevis af underholdning med årets mest lovende opfindelser, vigtigste opdagelser og største dramaer.
Bogen bugner af tankevækkende artikler og fængende billeder – du kan bl.a. læse om disse nyheder:
- Jomfrutur: Historiens kraftigste raket drager til Månen
- Sabotage i dybet: Nord Stream-rør springer læk
- ABBA får digitale dobbeltgængere
- Læger løser gåden om uhyggelig coronasenfølge
- Teknologi er den nye fodboldstjerne
- Forskernes vilde plan: Vi genfryser polerne
- Dyr med supersanser er menneskets allierede i krig
- Historisk billede afslører Mælkevejens sorte hul
- Verdens største fly vil rejse sig fra asken
- Fremtidens losseplads: Robotter tager skraldet
Bestil din årbog i dag og få en 2023-kalender med helt gratis!
