Overvægt forkorter livet med 2-4 år, men en væsentlig faktor for dødeligheden er, hvor på kroppen fedtet har sat sig.
Mennesker har fra naturens hånd forskellige kropsformer. Folk, der ophober fedt rundt om livet, kaldes æbleformede, og andre,som i højere grad gemmer fedtet på lår og hofter, kaldes pæreformede.
Hovedforskellen mellem kropsformerne er, at...
- ...i æbleformen gemmes fedtet omkring organerne.
- ...i pæreformen er fedtet bedre fordelt over hele kroppen.
Kort sagt er æbleformen farlig, mens pæreformen er mere sund – uanset vægt – lyder konklusionen på en undersøgelse fra Tehran University i Iran.
Æbleform skræller leveår fra
Det iranske metastudie har samlet konklusionerne fra 72 tidligere undersøgelser med data fra 2,5 millioner forsøgspersoner.
Formålet var at sætte tal på kropsformer, fx forholdet mellem hofte og lår, hofte og livvidde og liv og lår-omkreds – og koble tallene til dødeligheden.
Ifølge den iranske undersøgelse steg risikoen for at dø med 11 procent for hver ti centimeter, livvidden voksede.
Omvendt havde personer med mere fedt på hofter og lår sammenlignet med maven 18 procent lavere risiko for at dø tidligt for hver ekstra fem centimeter lår-omkreds.
Fedttype spiller afgørende rolle
Den store forskel i dødeligheden mellem kropsformerne hænger sammen med fedttypen.
- Fedt på maven kaldes organfedt.
- Fedt på lår og hofter kaldes underhudsfedt.
Forskerne har længe vidst, at organfedtet er langt det farligste.
Ifølge undersøgelser er fedttypen mere insulinresistent, hvilket øger blodsukkerniveauet i blodet og dermed risikoen for at udvikle type-2-diabetes.
Organfedt er også koblet til øget risiko for betændelse.
Endelig har andre forsøg påvist, at stresspåvirkning får organfedt til at frigive flere triglycerider til blodet end underhudsfedt. Triglycerider er et fedtstof, der er forbundet med hjertekarsygdomme.
Omvendt optager underhudsfedt triglycerider og forhindrer dem i at blive ophobet i fx leveren, hvor de kan give sygdomme.
De to fedttyper er vidt forskellige og udtrykker forskellige gener. Forskere formoder, at nogle løber tør for depoter til underhudsfedt før andre, så fedtet i stedet bliver gemt som organfedt.
Det iranske studie understreger, at fedt gemmer blodsukker som lipider – fedtstoffer – som skal bruges som brændstof senere og spiller en vigtig rolle i fx at styre appetitten.
En vis mængde fedt er derfor helt livsnødvendig – bare der ikke er unødvendigt meget af den.