Akupunktur: Kan nåle lindre din smerte?

En anden forklaring er langt mere oplagt – og den kan potentielt underminere hele akupunkturens grundlag. Ifølge den skyldes forbedringerne i patientens symptomer den såkaldte placeboeffekt. Her er det udelukkende akupunktørens beroligende ord og patientens forventning om, at behandlingen virker, der dulmer smerterne – nålene har i sig selv ingen smertelindrende effekt.

Placeboeffekten er et veldokumenteret fænomen, men den er ingen kur. Generelt er effekten begrænset og kortvarig, og den kan sjældent måles med stor sikkerhed. Den dukker op i konventionelle såvel som alternative behandlinger – men i de konven­tionelle ledsages den af en velunderbygget og håndgribelig medicinsk effekt.

Er akupunktur ren placebo? Spørgsmålet er overraskende svært. For at svare på det er forskerne nødt til at udføre et storslået fupnummer.

De skal lave et forsøg, hvor nogle patienter bliver stukket med nåle, og andre ikke gør – men hvor ingen af patienterne 
eller de akupunktører, der håndterer nålene, ved, hvem der får hvilken behandling. På den måde oplever alle den samme placeboeffekt, og forskerne kan så skelne, om nålestikkene har en ekstra medicinsk virkning.

Nåle styrer strøm af energi

Akupunktur har eksisteret i årtusinder. Den dukker op i kinesiske skrifter fra omkring år 200 f.Kr., men fund af nåle skåret af ben eller hugget ud af sten kan betyde, at metoden har været benyttet endnu tidligere. I dag er akupunktur meget anerkendt og flittigt benyttet i Kina, og kinesiske lægestuderende bliver grundigt introduceret til den.

Den traditionelle filosofi bag akupunktur er, at kroppen skal opfattes som en helhed, hvor der skal være balance mellem de to modsatrettede energier, yin og yang. Hvis der opstår ubalance i kroppen, bliver per­sonen syg.

Yin- og yang-energierne kaldes samlet for qi, og energistrømmen flyder mellem organerne gennem et net af kanaler, såkaldte meridianer, på kroppens overflade. Ved at placere nåle i bestemte punkter, såkaldte akupunkturpunkter, kan akupunktøren regulere energistrømmen gennem meridianerne, og på den måde bliver kroppen igen bragt i balance.

I praksis udføres akupunktur oftest med sterile nåle af rustfrit stål, som er under en halv millimeter tykke. Afhængigt af fedt-
lagets tykkelse føres nålene 2-8 millimeter ind gennem huden, og her skal de sidde i knap en halv time. Nålestikkene er ikke smertefulde, men kan give en svag krampe eller ømhed. Behandlingen gentages som regel nogle gange med få dages mellemrum, før patienten føler en eventuel effekt.

Hverken forskere eller akupunktører har nogensinde påvist eksistensen af energistrømmene, meridianer eller akupunkturpunkter. Det betyder ikke nødvendigvis, at akupunktur ikke virker.

Mange læger med en almindelig medicinsk uddannelse vil ikke afvise, at akupunktur med fordel kan bruges som et alternativ til normale smertestillende midler eller til at afhjælpe kvalme efter kemoterapi. Og på mange hospitaler verden over – bl.a. i de skandinaviske lande – benytter lægerne sig lejlighedsvis af akupunktur. Men hvad siger beviserne?

Forsøg er dårligt udført

Den engelske læge Edzard Ernst gennemgik i 2009 32 videnskabelige undersøgelser, som hver især havde analyseret op til 26 akupunkturforsøg på mennesker.

Alt i alt inkluderede de 32 undersøgelser 246 forsøg, som alle var beskrevet som randomiserede blindforsøg med placebokontrol, dvs. forsøg, hvor forsøgspersonerne er blevet tilfældigt fordelt i to grupper – én gruppe, der får akupunktur, og én, der får en uvirksom snydebehandling – og hvor personerne ikke ved, hvilken gruppe de er i.

Denne type forsøg er, hvis udført korrekt, blandt de mest pålidelige inden for lægevidenskaben.

Edzard Ernsts gennemgang viste, at 25 af de 32 overordnede undersøgelser ikke kunne påvise, at akupunktur var bedre end snydebehandlingen – også kaldet placebobehandlingen. To undersøgelser kom ikke frem til en konklusion, og kun fem nåede frem til, at akupunktur kunne have en reel effekt på patienternes helbred.

De eneste lidelser, hvor akupunktur åbenbart virkede, var smerter i hoved og ryg, kvalme efter kemoterapi og operation samt ufrivillig vandladning. Men resultaterne skal tages med et vist forbehold, for langt de fleste af forsøgene opfylder ikke de grundlæggende krav til medicinske forsøg.

I 2018 kiggede professor Xin Sun fra Sichuan University i Kina 318 akupunkturforsøg grundigt efter i sømmene. Alle for­søgene omhandlede akupunkturs virkning på slidgigt i knæet, og alle forsøgene foregav at være randomiserede forsøg med placebokontrol.

Xin Suns analyse afslørede blandt andet, at mindre end fem procent af forsøgene beskrev, hvordan de havde fordelt patienterne i akupunkturgruppen og placebogruppen – og deres påståede status som randomiserede forsøg er derfor tvivlsom.

Et andet problem var, at kun omkring otte procent af forsøgene på forhånd havde defineret, hvordan de ville vurdere, om patienterne fik det bedre.

Problemet er, at der er mange måder at måle forbedringer på, fx patientens egen fornemmelse, lægens vurdering af smerteniveauet eller ændringer i patientens evne til at bevæge sig. Hvis behandlingen ikke virker, vil de fleste af disse parametre ikke ændre sig, men nogle få vil på grund af ren tilfældighed vise fremgang eller tilbagegang.

Hvis forskerne blot måler dem allesammen, kan de til sidst udvælge de mest positive resultater og dermed give et falsk billede af behandlingens effekt.

Falsk nål skal narre akupunktører

Xin Suns gennemgang viser, at langt de fleste akupunkturforsøg er dårligt udførte – og deres resultater er derfor ikke troværdige. Nogle forskere har dog givet sig i kast med at udføre gode akupunkturforsøg – og de er løbet ind i et måske uløseligt problem.

For at opnå den mest troværdige vurdering af en behandlings effekt bør forskerne udføre et såkaldt dobbeltblindforsøg. I sådan et forsøg ved patienterne ikke, om de får akupunktur eller placebo.

Lige så vigtigt er det, at akupunktøren heller ikke ved, hvilken behandling han giver. Hvis han ved det, kan han bevidst eller ubevidst komme til at opføre sig anderledes over for patienterne i den ene gruppe og dermed gøre placebo­effekten større eller mindre i den gruppe.

Forskerne prøver nu at opfinde en form for falsk nål, som kan narre både patient og akupunktør. Det bedste bud er en nål, som ikke er spids nok til at trænge ind i huden, og som er udstyret med en fjedermekanisme, så nålen kan gå op i skaftet, når den presses mod huden. En test af denne type nål har dog vist, at fupnummeret ikke narrer alle patienter og stort set ikke narrer akupunktørerne.

Et effektivt fupnummer er afgørende for forsøgets resultater. Det afslørede sta­ti­sti­keren Andrew Vickers fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center i USA i 2018.

Han analyserede 39 undersøgelser af akupunktur, som tilsammen omfattede 20.000 forsøgspersoner, og kom frem til, at behandlingen kan være mere effektiv end placebo, når det handler om at lindre smerte. Det mest interessante ved analysen var dog, at denne forskel i oplevet smertelindring blev mindre og mindre, jo bedre forsøgene var til at narre placebopatienterne til at tro, at de fik en rigtig 
akupunkturbehandling.

Vickers resultater viser, at en stor del af akupunkturens smertelindrende effekt alene skyldes forsøgspersonernes tro på, at de får akupunktur. Men de peger også på, at nålene giver en ekstra lindring, som er mere end bare en placeboeffekt. Om det er sandt, kan forskerne ikke svare endegyldigt på, medmindre de opfinder en falsk nål, som fuldstændigt kan narre både patienter og akupunktører.

Idéen om, at nåle kan lindre smerte, får til gengæld opbakning fra en helt anden type forsøg – forsøg på mus.

Nål signalerer til hjernen

Et hold af forskere med den danske neurobiolog Maiken Nedergaard i spidsen undersøgte i 2010, hvad der sker i kroppen på mus, når en nål stikkes ind i huden og drejes rundt – præcis som det sker under en akupunkturbehandling.

Forskerne afslørede en stigning i mængden af stoffet adenosin i vævet omkring nålen. Adenosin fungerer som et signalstof, der blandt andet hjælper celler med at reparere vævet efter en skade. Men det har også en mærkbar effekt på de nerveceller, som sender signaler om smerte op til hjernen.

Nedergaard fandt ud af, at adenosin blokerer smertesignaler i musen, sådan at hjernens smertecenter ikke bliver aktiveret lige så meget som før.

I forsøget reagerede de akupunkturbehandlede mus mindre kraftigt på blandt andet høj varme, som var smertefuldt for de andre mus.

For at sikre sig, at den effekt ikke var en form for placeboeffekt udløst af hele processen omkring behandlingen, skabte forskerne genmodificerede mus, hvis nerveceller ikke reagerede på adenosin. De fik samme akupunkturbehandling som de normale mus, men de oplevede ingen smertelindring. Dermed kunne forskerne med en vis sikkerhed udelukke, at effekten i musene var ren placebo.

Siden da har Nedergaard vist, at akupunktur også i mennesker udløser en lokal stigning i mængden af adenosin omkring nålen.

Denne stigning afhænger af, hvor på kroppen nålen bliver stukket ind, og om nålen bliver drejet rundt eller ej. Men det er endnu uvist, om denne stigning i adenosin har samme smertelindrende effekt som i mus.

Hos musene var effekten desuden kortvarig – den varede under et døgn – så selv hvis adenosin virker på samme måde i mennesker, er det ikke sikkert, at det er relevant for patienter, som ønsker en mere varig behandling af deres smerter.

Alt i alt er der en vis grund til at tro, at akupunktur er bedre til at lindre smerter end en placebobehandling, selvom effekten er forholdsvis begrænset. Til gengæld virker akupunktur formentlig ikke på de fleste andre lidelser såsom gigt og depression.