Shutterstock
Blæksprutte

Blækspruttens blæk kan måske blive et nyt våben mod kræftceller

En særlig opdagelse i havdyrets blæk ser ud til at hæmme kræftceller dyrket i laboratoriet uden at skade de sunde.

Kræft er årsagen til omkring et ud af seks dødsfald på verdensplan og er dermed en af de største dræbere på kloden.

Derfor arbejder forskere verden hele tiden på at finde nye metoder til at angribe den ældgamle sygdom, som måske endda kan være mildere for resten af kroppen end de nuværende behandlinger.

Nu har en gruppe forskere fra University of Sonora i Mexico måske fundet nyt håb fra en uventet kant: Den almindelige ottearmede blæksprutte.

Forskerne har tidligere udpeget et specifikt stof, på engelsk kaldet ozopromide, som findes i blæksækken på det langarmede bløddyr og måske kan have anticancer-effekter. Det skriver videnskabsmediet New Scientist.

Og nu er det så lykkedes at genskabe stoffet kunstigt i laboratoriet, hvor det angiveligt har dræbt flere forskellige kræftceller. Undersøgelsen bag eksperimentet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Food and Chemical Toxicology.

Hæmmede især lungekræftceller

Forskerne afprøvede det kunstigt skabte blæksprutte-molekyle på menneskelige kræftceller hentet fra enten brystvæv, livmoder, prostata eller lunger og dyrkede det i laboratoriet.

En af opdagelserne var, at det kunstigt skabte molekyle tilsyneladende nedkæmpede en stor del af kræftcellerne over en bred kam.

Den største effekt så forskerne dog på lungekræftcellerne, hvor væksten af cellerne så ud til at falde med hele 50 pct - uden at de omkringliggende sunde celler så ud til at tage skade af stoffet.

En anden vigtig opdagelse var, at ozopromide så ud til at begrænse produktionen af såkaldte betændelses- eller inflammationsproteiner omkring de døde kræftceller.

Betændelsestilstande i kroppen kan være en bivirkning efter andre kræftbehandlinger, som fx immunterapi, og derfor håber forskerne også, at der kan være gevinster at hente i forhold til fremtidige potentielle behandlinger med stoffet.

Undersøgelserne er dog kun i deres allerspædeste fase, og som Charles Derby, som er professor i biologi ved Georgia State University og ikke er en del af undersøgelsen udtaler til New Scientist er det "kun det første trin i en lang række af trin, der skal afgøre, om det her molekyle kan bruges i medicin til mennesker."