Dårlige tænder kan slå dig ihjel

De små organismer kan nemlig bryde ud af mundens aflukke og sprede sig til resten af kroppen, hvor de sætter gang i udviklingen af dødelige lidelser som blodpropper, kræft og alzheimer.

Sygdom giver artsrigdom

Omkring 700 forskellige bakteriearter stortrives i munden, hvor bløde gummer, hårde tænder samt ganen og tungens kødfulde overflade udgør et mangfoldigt miljø med en stadig strøm af mad.

De mange arter har hver deres foretrukne levested i munden, så kindtændernes knudrede overflade har en helt anden besætning af mikrober end fx fortændernes tandkødslommer.

I 2013 udførte en amerikansk forskningsgruppe under ledelse af tandlægen Patricia Diaz en omfattende kortlægning af mundens bakterieflora for at forstå, hvilken rolle bakterierne spiller i paradentose.

Sygdommen begynder med betændelse i tandkødslommerne, men efterhånden nedbryder den knoglen, som tænderne sidder fast i. Forskerne tog prøver fra tandkødslommerne hos raske personer samt patienter med paradentose og oprensede alt det genetiske arvemateriale fra de mange forskellige bakterier i prøverne.

Analyserne viste, at når tandkødsbetændelsen satte ind og udviklede sig til paradentose, så ændrede bakteriernes artssammensætning sig. 14 bakteriearter, som dominerede i den raske mund, blev trængt tilbage, mens 46 andre arter erobrede herredømmet i det syge tandkød.

Når et økosystem bryder sammen – fx når regnskoven fældes – bliver artsdiversiteten som regel mindre, idet nogle få særlig tilpasningsdygtige arter erstatter en mangfoldig artsrigdom.

Men i munden forholder det sig lige omvendt. Ikke alene kom der flere nye bakteriearter til, i takt med at paradentosen skred frem, men det samlede antal af bakterier blev næsten fordoblet.

Sygdom spreder sig til hjernen

En af de bakterier, som trivedes i det syge tandkød, var Porphyromonas gingivalis. I en rask mund driver den fredeligt rundt i spyttet, men hvis den naturlige, sunde bakterieflora kommer ud af balance, slår den sig ned i tandkødslommerne. Her danner bakterien ravsyre, som både hæmmer de gavnlige bakteriers vækst og fungerer som fødekilde for en anden skadelig bakterie kaldet Treponema denticola.

I fællesskab udskiller de to indtrængende bakterier stoffer, der hæmmer immunforsvaret. Dermed er vejen banet for, at bakterierne kan danne de hårde bakterieaflejringer, der kaldes plak, og som fører til tandsten og dernæst paradentose.

Bliver paradentosen ikke behandlet, får P. gingivalis fred til at brede sig i tandkødslommerne og kan herfra vandre ud i tandkødets blodkar og videre til hjernen.

I 2019 undersøgte lægen Stephen Dominy hjerner fra en række afdøde raske personer og patienter med alzheimer. Mikroskopet afslørede, at P. gingivalis var til stede i alzheimerpatienternes hjernebark, men ikke i de raske hjerner. Patienternes hjerner indeholdt desuden et særligt protein kaldet gingipain, som udskilles af P. gingivalis.

Nærmere undersøgelser viste, at proteinet bidrog til nedbrydningen af hjerneceller. Og da Dominy inficerede mus med P. gingivalis i munden, spredte bakterien sig i løbet af seks uger til dyrenes hjerner og satte gang i udviklingen af alzheimer.

Dominys overraskende opdagelse bliver styrket af andre forsøg, som viser, at en lang række af mundens bakterier kan forårsage alvorlige sygdomme i kroppen.

Prevotella intermedia, der normalt kun giver plak på tænderne, kan fx sprede sig til kredsløbet og danne blodpropper. Og arter af slægten Veillonella kan – ud over at give dårlig ånde – også vandre til luftvejene og forårsage astma.

Bakterier barrikaderer sig

En del af forklaringen på, at bakteriefloraen varierer fra sted til sted i munden, er, at bakterier ofte finder sammen i små fællesskaber og derefter forsegler sig fra omverdenen ved hjælp af en hinde. Fænomenet, som kaldes biofilm, skaber et lukket miljø, hvor bakterierne i høj grad selv kan kontrollere deres livsbetingelser.

Plak, der går forud for paradentose, er en form for skadelig biofilm. Men sunde tænder kan også have en gavnlig biofilm af godartede streptokokbakterier. Den er stærk nok til at holde skadelige bakterier væk, men porøs nok til, at spyt kan trænge ind og skylle bakteriernes affaldsstoffer væk.

Blandt disse affaldsstoffer er forskellige syrer, som både kan skade tandens emalje og hæmme væksten af de godartede bakterier.

Så længe du børster dine tænder regelmæssigt, bliver biofilmen løbende børstet væk om morgenen, hvorefter bakterierne bygger den op igen i løbet af dagen. Det samme gentager sig så om aftenen og natten, og på den måde opretholdes en tynd biofilm, der på én gang beskytter mod skadelige bakterier og samtidig sikrer, at syren kan vaskes bort.

Men hvis du begynder at spise meget sukker, danner bakterierne flere sure affaldsstoffer, og så ophober syren sig til skade for både tænderne og de godartede bakterier.

Det samme sker, hvis du forsømmer tandbørstningen, for så gror biofilmen sig tyk og bliver uigennemtrængelig for spyttet, så det ikke længere kan vaske syren væk. I begge tilfælde skaber det nye muligheder for skadelige bakterier, der ikke alene trives i et surt miljø, men også danner mere syre.

Giftige spyd dræber fjenden

Syreangreb og biofilm er langtfra de eneste våben i kampen mellem godartede og ondartede bakterier.

Mange bakterier – og i særlig grad de skadelige – har et avanceret våben kaldet T6SS. Våbnet består af en giftbelagt nål, som kan skydes ind i en anden bakterie, der vover sig for tæt på. Derefter dræber eller lammer giften offeret.

Andre bakterier benytter sig af kemisk krigsførelse, og her er der ofte tale om giftstoffer, der dræber de andre bakterier. Men særligt de godartede bakterier kan også udsende kemiske signalstoffer, der aktiverer immunforsvaret og får det til at angribe de ondartede bakterier, mens det lader de venligsindede bakterier i fred.

Signalstofferne får bl.a. en særlig type hvide blodlegemer kaldet naturlige dræberceller til at ætse hul i de fjendtlige bakteriers cellevæg og fylde dem med enzymer, som nedbryder deres dna.

Men signalstofferne kan også aktivere immunsystemets makrofager, så de ligesom amøber omslutter og æder de uønskede bakterier.

Bakterier skal hjælpe os

Den nye viden om mundens bakterier har allerede affødt nye behandlingsformer.

Stephen Dominy og hans kolleger har fx udviklet et lille molekyle, der bremser giftstoffet fra P. gingivalis og dermed forhindrer bakterien i at inficere hjernen og forårsage alzheimer. Molekylet virker effektivt i mus, og Dominy er i fuld gang med at teste det på mennesker.

Andre forskere satser på at bruge selve de venligsindede bakterier som behandling, og det har bl.a. vist sig at virke i kampen mod huller i tænderne. Her spiller Streptococcus mutans en afgørende rolle i at nedbryde tændernes emalje, fordi den udskiller syre og ætser emaljen samt danner et giftstof, som dræber andre bakterier.

Men spanske og amerikanske forskere viste i 2017, at to nærtbeslægtede arter af slægten Streptococcus henholdsvis kan forhindre den skadelige bakterie i at danne sin gift og kan udkonkurrere den ved at neutralisere det sure miljø, som den er afhængig af.

En helt tredje strategi går ud på at vende de skadelige bakteriers våben mod dem selv. Fusobacterium nucleatum kan vandre fra munden via blodet til tarmen, hvor den kan binde sig til eventuelle kræftceller og gøre dem mere aggressive.

Bakteriens evne til at binde sig til kræftcellerne har fået forskere til at overveje, om den kan bruges som en slags trojansk hest til at smugle kemoterapi ind i kræftsvulster.

Men mens vi venter på de nye behandlingsformer, kan du med fordel følge et ganske enkelt råd: Børst dine tænder – og helst to gange i døgnet.

VIDEO: Sådan indtager mundbakterierne kroppen