Du kender nok situationen, når tandbørsten kommer rød ud af munden, og der er blod i spyttet.
Ni ud af ti har nemlig en eller anden grad af tandkødsbetændelse, viser de seneste tal.
Det er dog nok de færreste, der går og frygter for smerter andre steder i kroppen, fordi tandkødet bliver betændt.
Men det bør gigtramte måske.
En amerikansk data-biolog har nemlig fundet en overraskende sammenhæng mellem tandkødsbetændelse og gigtanfald ved at trawle kasserede laboratorieforsøg igennem, viser en ny rapport i tidsskriftet Science Translational Medicine.
Computere tjekker forskernes resultater en ekstra gang
Da Vicky Yao sluttede sig til et forskningsprojekt i gigt, begyndte hun straks at gennemgå de omfattende datasæt, som biologer ved Rockefeller University havde indsamlet.
Biologerne havde over en årrække undersøgt, hvilke gener der er særligt aktive hos gigtpatienter, når deres sygdom er i udbrud.
De havde underkastet vævsprøverne et hav af undersøgelser, og nu lå prøverne brak i computer-arkivet.
Men med hjælp fra Yaos algoritmer fandt forskerne en sammenhæng, de ellers havde overset.
En særlig immun-bakterie, der ellers mest er kendt for sin forbindelse til tandkødsbetændelse, ser nemlig ud til at spille en væsentlig rolle under gigtudbrud, viste computerens analyse af de store mængder data.
Mundens immunforsvar kan sende betændelse ud i leddene
Forskerne er endnu ikke sikre på, hvordan tandkødsbetændelse og gigtsmerter hænger sammen, men de har et bud.
Paradentose er immunforsvarets reaktion på, at særlige bakterier eller store mængder af dem har hobet sig op på tænderne og i tandkødet.
Immunforsvaret reagerer prompte ved at sende såkaldte neutrofile ekstracellulære fælder (eller såkaldte NETs) til området.
Fælderne, der består af fibre af hvide blodceller, fanger og neutraliserer de skadelige bakterier.
Når NET-fibrene har indfanget de uønskede organismer i sit net, udstyrer immunforsvaret dem med noget á la et molekylært identifikationsbevis, så systemet ved, hvilke antistoffer det skal producere, hvis sygdommen dukker op igen.
Forskernes teori går ud på, at bakterierne med det påhæftede ID-skilt kan trænge ud i resten af kroppen, hvis betændelsen i gummerne laver et hul i mundens slimhinde.
Immunforsvaret kender nu bakterierne og producerer straks antistoffer til at kæmpe mod dem.
Antistofferne udløser nye betændelser, der særligt sætter sig i vævet omkring leddene, og det giver gigtsmerter.