''De pårørendes sygdom'' er på fremmarch: Her er demensforskerens bedste råd til at forebygge sygdommen
Hvert tredje sekund udvikler et menneske i verden demens. En førende demensforsker deler her sin viden med dig, så du ved, hvad du kan gøre for at reducere risikoen.
Socialt samvær er en af de ting, der stimulerer din hjerne positivt og minimerer risikoen for demens.
Som barn strejfede demensforsker Laura Booi rundt i gangene på et canadisk plejehjem, hvor hendes mor arbejdede som plejer.
Sidst på dagen hændte det ofte, at moren fandt Laura i samtale med en af de ældre beboere inde på et af værelserne. Den lille pige elskede beboernes selskab, og hun nød at give dem sit eget på et tidspunkt i deres liv, hvor hovedet begyndte at sige fra.
Interessen for ældre menneskes trivsel bar Laura Booi med sig ind i sin begyndende demente bedstefars hjem, hvor hun som ung flyttede ind.
Karrierevej brolagt af frustration
Hos bedstefaren begyndte Laura at interessere sig for diagnosen, og hun indså, hvor lidt viden, der reelt eksisterede om demens, der også kaldes ''de pårørendes sygdom.''
Samtidig var hun frustreret over samfundets tøven med at gøre noget ved den udbredte sygdom.
Når først demenssygdommen havde ramt, ja, så gav systemet op. Bedstefaren fik ingen hjælp.
I dag kæmper Laura Booi med egne ord sin nu afdøde bedstefars sag på bagkant.
Laura er en anerkendt seniorforsker i Center for Demensforskning ved Leeds Beckett University, hvor hun forsker i, hvordan vi holder hjernen ung og reducerer risikoen for demens senere i livet.
Hun er en førende demensforsker, og deler her sin viden om, hvad du kan gøre for at forebygge demenssygdomme.
Hvad ville du ønske, at alle vidste om demens?
At demens kan ramme os alle - uanset alder, køn, livsstil. Der er mange mennesker, der tror, at demens kun rammer ældre.
Men vi skal være opmærksomme på diagnosen og vores egen sandsynlighed for at udvikle demens senere i livet.
Hos nogle få mennesker ligger det desværre i generne, men selvom visse gener kan øge nogle menneskers risiko for arvelige former for demens, så reducerer betydningen af sunde livsstilsfaktorer i høj grad risikoen for de fleste former for demens - selv hvis de har en genetisk forbindelse.
Faktisk er 60 procent af alle demenssygdomme knyttet til livsstilsfaktorer.
Det er også vigtigt at vide, at ulighed er forbundet med demens. Hvis du kommer fra fattige kår eller fra en lavtuddannet familie, så er sandsynligheden også større end for folk fra højereuddannede samfundslag.
Hvis du er kvinde, så har du faktisk 2-3 gange større risiko for at udvikle demens. Og hvis du tilhører en etnisk minoritet, kan du have en højere risiko for at udvikle demens.
Hvad kan man gøre for at forebygge demens?
Forskningen er enig om, at det, der er godt for dit hjerte, det er også godt for din hjerne.
Det betyder, at du kan reducere din risiko for demenssygdomme på mange forskellige måder.
Men her er, hvad forskningen siger lige nu:
Spis en sund, afbalanceret kost. Du kan med fordel erstatte forarbejdede fødevarer med frisk frugt, grøntsager, bælgfrugter, mælk og kød.
Sørg for at dyrke motion regelmæssigt, så du opretholder en fornuftig vægt. Hvis du er overvægtig, kan selv et vægttab på 5-10 procent af din overvægt være med til at reducere din risiko for demens betydeligt.
- Det er vigtigt at sidde mindre ned, så prøv at rejs dig op noget oftere og bevæg dig regelmæssigt. Tag trapperne, gå op ad rulletrapper og foretag telefonopkald, mens du står op.
Om eksperten...
- Laura Booi er kandidat i sundhedspsykologi fra University of British Columbia med en doktorgrad i gerontologi fra University of British Columbia.
- Arbejder til daglig som seniorforsker i Center for Dementia Research ved Leeds Beckett University. Derudover er hun underviser og konsulent på området.
- Forsker i øjeblikket i, hvordan unge voksne i alderen 18-39 år kan reducere deres risiko for demens. Det er den første internationale undersøgelse, der ser på, hvordan denne demografiske gruppe kan reducere deres risiko for demens.
- Ivrig fortaler for global demensforskning og grundlægger af World Young Leaders in Dementia.
- Stop for alt i verden med at ryge. Årelang rygning risikerer at øge risikoen for Alzheimers sygdom med 50-60 procent.
- Hold dit alkoholforbrug inden for de anbefalede grænser.
- Hold godt øje med dit blodtryk og dit kolesteroltal løbende gennem hele livet - ikke kun, når du er ved at blive ældre.
Hvilke andre råd vil du give til folk, der gerne vil reducere risikoen for at udvikle demens?
Vær social.
Social isolation og ensomhed øger din risiko for demens, og at være social gør underværker for din hjerne. Når du er sammen med andre, som du trives omkring, stimulerer du din hjerne positivt.
Så opsøg kontakt til andre mennesker - også selvom det kan være udfordrende.
Derudover skal du huske at beskytte din hjerne mod skader.
Brug en hjelm, hvis du cykler, eller hvis du dyrker sport, der kan risikere at skade hjernen i større eller mindre grad. Hjernen er din bedste ven, så pas godt på den.
Hvad skal jeg undgå for at minimere risikoen for demens senere i livet?
Ting som forurening, vold i nære relationer og høreskader øger faktisk også risikoen for demens senere i livet.
Det betyder ikke, at man automatisk får demens, men man vil have en højere risiko for at udvikle sygdommen.
Samlet set kan det være svært at undgå alle risikofaktorer helt, men gør forsøget.
Uanset om du har en genetisk forbindelse til demens eller ej, er det vigtigt for alle at fremme hjernens sundhed og reducere risikoen for demens.
Det gælder i alle stadier af livet.
Og det er aldrig for sent.