De fleste har prøvet at føle sig proppet efter et overdådigt julemåltid eller at have forædt sig til en påskefrokost.
Vi reagerer mod det massive indtag af mad, specielt de store mængder fedt, ved at føle mindre lyst til mad, og den mekanisme beskytter os mod at gentage fejlen lige med det samme.
Nu har forskere fra Penn State University med en spændende ny undersøgelse udført på laboratorie-rotter vist, at længere tids indtag af en særlig type mad potentielt kan kortslutte den selvregulerende mekanisme, som er et resultat af et nært samarbejde mellem hjernen og fordøjelsen.
Forbindelsen imellem hjerne og fordøjelse
Deres forskning, som er offentliggjort i The Journal of Physiology, retter lyset mod en ganske interessant ”stop-funktion”, som er designet til at udjævne vores kalorieindtag, hvis vi har spist for meget. I hjernen findes nogle store stjerne-formede celler, som hedder astrocytter.
De har en række funktioner, hvoraf en af dem er at styre kommunikationen imellem hjernen og tarmsystemet. Normalt vil astrocytterne, efter vi har spist en stor mængde fedt, skrue ned for vores appetit og kalorieindtag for at beskytte os mod overspisning.
Fed kost giver sløve astrocytter
Men i det nye forsøg, som Penn State-forskerne udførte på laboratorie-rotter, opdagede de, at rotternes astrocytter blev sløve, så de ikke længere reagerede på samme måde, hvis de fortsat blev fodret med fedtholdig kost.
Samtidig udførte forskerne medicinske og genetiske forsøg, hvor de afbrød astrocyt-funktionen i særlige dele af hjernen hos forsøgsdyrene. På den måde kunne de iagttage, hvordan det påvirkede deres madindtag.
”Vi observerede, at 3-5 dages kost med højt fedt- og kalorieindhold har den optimale effekt på astrocytterne og udløser normal signaludveksling med fordøjelsen for at regulere appetitten. Men med tiden bliver astrocytterne mindre følsomme overfor fedt. Efter 10-14 dage på en fed kost reagerer astrocytterne ikke længere, og hjernen synes at have mistet sin evne til at regulere kalorieindtaget”, forklarer professor Kirsteen Browning, fra Penn State College of Medicine.
På vej mod bedre fedmebehandling
Det er nødvendigt at udføre forsøg på mennesker for at vise, at samme mekanisme gør sig gældende hos os. Og det agter forsker-holdet at gøre, for det vil kunne hjælpe videnskaben med at udvikle nye behandlings-strategier til bekæmpelse af fedme, som er forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og tilmed kræft.
”Vi mangler at finde ud af, om det er tabet af astrocyt-aktivitet og de relaterede signalveje, som er årsag til overspisning, eller om det er overspisningen, som har en ødelæggende effekt på mekanismen”, siger professor Browning.