Det menes at være et form for urinstinkt, som opstod længe før vi fik et egentligt sprog. Og så er vi i øvrigt den eneste art, der gør det.
Følelsesmæssige tårer og deres præcise årsag er og har været lidt af et mysterie for videnskaben - også længe før den verdensberømte naturforsker og geolog Charles Darwin udråbte det som formålsløst i år 1872.
For hvorfor i alverden skal de salte dråber oversvømme vores øjenkrog, sløre vores syn, gøre vores øjne hævede og besværliggøre vores vejrtrækning, når vi er kede af det, vrede eller glade?
Selvom der er overraskende få undersøgelser af netop følelsesmæssig gråd, har flere forskere gjort forsøget. Og noget tyder på, at der er god grund til at slippe tårerne løs, da vandet fra øjenkrogen måske kan komme med flere sidegevinster.
Det kan være et stærkt signal til dine omgivelser
For spædbørn er den følelsesmæssige gråd et livsvigtigt kommunikationsmiddel, der fortæller omverdenen, at de har brug for hjælp.
Men det samme kan måske også være tilfældet for voksne.
I en lille undersøgelse udgivet i Sage Journals i 2013 udførte forskere fra bl.a. University of Tilburg i Holland to eksperimenter, der skulle afsløre, hvordan vi opfatter de såkaldt følelsesmæssige tårer hos andre.
Du løber aldrig tør for tårer
A: Tårekirtlerne sidder under det øvre øjenlåg på ydersiden af hvert øje. Kirtlerne danner dagligt ca. en kvart liter tårer, som normalt bruges til at fugte og rense øjnene.
B: Når vi græder, frigives ekstra mange tårer, som ikke kun løber ned ad kinderne, men også gennem tårekanalen i øjets inderste krog og videre ned i næsen.
Forsøgsdeltagerne kiggede på billeder af triste og neutrale ansigter i 50 millisekunder - både med og uden digitalt tilførte tårer.
I begge tilfælde pegede deltagerne på, at de ansigter, hvor forskerne selv havde tilført tårer, havde brug for mere social støtte og omsorg end dem uden tårer.
Ifølge forskerne viser det, at følelsesmæssige tårer tjener som et vigtigt, visuelt signal til omverdenen på et helt tidligt underbevidst niveau.
Det kan berolige dig
Måske har du selv mærket, hvordan verden pludselig kan lysne efter en god tudetur. Og der kan faktisk være noget om sagen ifølge videnskaben.
Forskere kiggede på i alt 16 forskellige biomarkører i blodet, herunder kolesterol og glukose. Derudover så de på blodtryk, BMI og lungefunktion.
Læs også:
I en undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Psychology i 2014 fandt forskere frem til, at følelsesbetonet gråd måske kan have en selv-beroligende effekt, hvis du som minimum gør det et par minutter.
En anden anerkendt teori er, at de såkaldte følelsestårer udløser en eksplosion af lykkehormoner, som oxytocin og endorfiner, og dermed lindrer både følelsesmæssige og fysiske smerter og gør dig bedre tilpas.