Tag dine kontormøbler under luppen
Når man skal vælge møbler til kontoret, er der god grund til at være omhyggelig og opmærksom. De rette ergonomiske kontormøbler kan nemlig gøre arbejdet sundere og mere fornøjeligt, mens mindre gode møbler virker lige modsat. Nogle kan ligefrem være medskyldige i skader.
Man bør altså ikke tage let på kontorindretning. Faktisk er der visse krav fra Arbejdstilsynets side, eksempelvis skal din stol kunne indstilles i både sæde og ryg. Du skal sågar have stillet en passende fodskammel til rådighed, hvis du beder om det.
Der er ganske vist ikke nogen krav, der angår hæve sænkebord. Men det burde der måske være, for det stående arbejde kan gøre en stor forskel for dit helbred. Det kan forebygge flere forskellige sygdomme og generelt virke befordrende på livskvaliteten.
Forebyg hjertekarsygdomme og diabetes
Der findes mange studier og meta-analyser, der viser, at fysisk inaktivitet er usundt. Det er ikke blot relateret til for tidlig død, men også udviklingen af forskellige hjertekarsygdomme, samt type 2 diabetes. Det er naturligvis lidt af en udfordring i en verden, hvor mange af os arbejder foran computeren mange timer om dagen.
Af samme grund er hæve sænkebordet netop blevet så populært. Det giver mulighed for at skifte mellem siddende og stående positioner, så man undgår en otte timers stillesiddende arbejdsdag. Ved at bruge en del af din arbejdstid stående kan du altså forebygge hjertekarsygdomme og diabetes.
Kan man stå for meget op på arbejdet?
Dét at stå op og arbejde er ikke knyttet til nogen risiko om at udvikle bestemte sygdomme. Det er stillesiddende arbejde til gengæld, som du kan forstå af det ovenstående. Ikke desto mindre bør du være opmærksom på, at du står med en god kropsholdning. Eksempelvis har det betydning, hvordan du fordeler vægten på dine fødder, om du overstrækker dine knæ, eller om din ryg er ret eller foroverbøjet.
Du bør altså være opmærksom på din position, særligt omkring knæ, core og nakke. Derudover kan det anbefales at vælge kontormøbler af høj kvalitet, hvad end det er til kontorlandskabet eller hjemmekontoret.
Afholder du mange møder kan det også godt betale sig at tænke i gode og komfortable konferencemøbler. Her kan ergonomiske stole og behagelige faciliteter nemlig spille en afgørende for, hvorvidt mødet bliver en succes eller ej.