For pollenallergikere har dette forår været værre end nogensinde. Selv voksne mennesker i 30’erne, 40’erne og 50’erne, som aldrig tidligere har været plaget af høfeber eller pollenallergi, får for første gang i deres liv generende symptomer i øjne, næse og svælg.
”Pollen-sæsonen har varet cirka tre uger længere end for 30 år siden, og der er omtrent 20 procent mere pollen i luften”, udtaler øre-næse-halsspecialist, Dr Neelu Tummala, fra the Climate Health Institute på George Washington University.
Højere temperaturer giver mere pollen
Der er i virkeligheden tale om en slags ”pollen-storm”, som er indirekte relateret til de klimaforandringer, verden er oppe imod for tiden. Når mængden af CO2 i atmosfæren stiger, producerer træerne og planterne mere pollen.
Samtidigt er det en ond cirkel, hvor klimaforandringerne er årsag til, at der frigives mere pollen over længere perioder, og pollen i sig selv er en drivfaktor i klimaforandringerne ved at fremme dannelsen af atmosfæriske skyer.
Kickstarter dannelsen af skyer
Når pollenkorn bliver udsat for fugtighed, fragmenterer de og bliver til bittesmå sub-pollen particles (SPP), der er kortere end en my (en tusindedel af en millimeter).
Disse mikroskopiske pollen-fragmenter kan lettere nå ned i de nedre luftveje, hvor de opholder sig i længere tid og giver grobund for øget inflammation.
Både pollenkorn og SPP har samtidig en ”kickstarter-funktion” i dannelsen af atmosfæriske skyer. Det er nemlig lettere for vanddamp at kondensere, når den kan binde sig til partikler som støv og pollen. Når tilpas meget vand har kondenseret på sådanne partikler, dannes en sky. Disse skyformationer hæver temperaturen i atmosfæren.
Målinger i særlige pollen-kamre
Brianna Matthews, Alyssa Alsante og Sarah Brooks, tre forskere som tidligere har studeret, hvordan egetræer udskiller SPP ved forskellig fugtighedsgrader, har i en undersøgelse kigget på to almindelige allergi-fremkaldende planter, nemlig rajgræs og bynke.
De målte helt konkret, hvor mange SPP’er, hver pollenkorn dannede, ved at placere de to pollentyper i særlige klimakamre og udsætte dem for varierende fugtighedsniveau og vindpåvirkning i flere timer.
Bedre allergi-forudsigelser i fremtiden
Målingerne afslørede blandt andet, at de små pollenpartikler (SPP) ikke var specielt effektive til at stimulere dannelsen af skyer sammenlignet med de hele pollenkorn.
Med denne opdaterede viden om hvor meget pollen og SPP bidrager til dannelsen af atmosfæriske skyer, vil forskere fremover kunne lave langt mere nøjagtige klimamodeller og på den måde lettere forudsige, hvordan allergikere vil blive påvirket.