Efter dyreforsøg: Frygt for, hvordan mikroplastik kan påvirke mennesker
I flere undersøgelser kommer forskerne med bud på, hvordan mikroplastik havner i vores kroppe, og hvad det gør ved os.
Partikler af mikroplast finder både vej til vores drikkevand og madvarer. Partiklerne er dog så små, at vi ikke kan se dem med det blotte øje.
Mikroplast findes over alt. Fra toppen af Mount Everest til bunden af Marianergraven, og udviklingen ser kun ud til at gå i én retning for de små plastikstykker, som måler under 5 mm i længden - nemlig den forkerte.
Og det er ikke kun klimaet og dyrelivet, det går ud over. Det er faktisk også os selv, viser en hollandsk undersøgelse.
“Der er tale om det største “olieudslip” nogensinde. Næsten al plastik er blevet til på bagrund af fossile brændstoffer, og mikroplast er overalt - selv i vores kroppe,” siger stifter af organisationen Plastic Soup Foundation i Amsterdam, Maria Westerbos til Science News.
Den udmelding bekræftes af flere tidligere studier, som blandt andet peger på, at der er fundet mikroplastpartikler i lunger, i ammendes brystmælk og i vores blod.
“Vi er gået fra at forvente, at plastikpartikler kan absorberes og være til stede i vores blodbaner til at vide, at det faktisk er tilfældet,” siger Heather Leslie, som forsker i mikroplast ved Univerity of Maine i USA.
Fri bane til blodet
I den hollandske undersøgelse indsamlede forskerne blodprøver fra 22 deltagere. Resultaterne viste, at man kunne spore mikroplastpartikler i 17 af deltagernes blodprøver.
Typen af plast, som fandt vej til blodbanerne, varierede fra person til person. Men også koncentrationen af de mikroskopiske plastpartikler varierede.
Og det overrasker ikke Leslie, som blandt andet peger på tøj, kosmetik, elektronik, dæk og indpakning som typiske produkter, der genererer mikroplast i stor skala.
“Der var cirka 3000 forskellige plastikmaterialer, da jeg begyndte at forske i mikroplast for mere end et årti siden. Nu er der mere end 9600 forskellige slags,” siger hun.
Partikler af mikroplast finder primært vej til menneskekroppen via spise- og luftveje, men hvordan de helt nøjagtig påvirker menneskekroppen, står endnu ikke helt klart.
Undersøgelser med mus har dog vist, at eksponering af mikroplast kan forstyrre tarmsystemer, føre til betændelsestilstande, forringe sædkvalitet og testosteronniveau samt påvirke indlærings- og hukommelsesevnen i negativ retning.
En anden undersøgelse foretaget af forskere fra Leiden University viser desuden, at de små partikler blandt andet kan påvirke kyllingefostre i en sådan grad, at der kan opstå misdannelser i nervesystemet, hjertet samt i øjnene.
Selvom resultaterne af dyreforsøgene ikke er direkte overførbare til mennesker på nuværende tidspunkt, så vurderer immunolog Barbro Melgert fra University of Groningen, at vores luftveje kan være i farezonen i takt med, at mængden af mikroplast omkring os stiger.
“Mikroplast kan sammenlignes med en form for luftforurening. Vi ved, at luftforurenende partikler har en tendens til at genere vores lunger, og det er sandsynligvis det samme for mikroplast.”