Shutterstock

En arbejdsuge på over 39 timer er dårligt for dit helbred

Stor undersøgelse konkluderer, at lange arbejdsdage har en negativ effekt på dit helbred. Og overarbejde påvirker især kvinder.

Det kan virke nødvendigt at lægge ekstra arbejdstimer her og der, når du har deadlines, du skal overholde.

Men overskrider du en arbejdsuge på 39 timer, kan det skade dit mentale helbred.

Det viser en australsk undersøge, der har analyseret data fra 7.890 australiere i alderen 24 til 65 år.

Brænde på kønsbålet

Lange arbejdsdage påvirker personers mentale og fysiske helbred, fordi det efterlader mindre tid til at spise ordentligt og passe ordentligt på sig selv.

Det siger forskeren bag undersøgelsen, Huong Dinhfra ANU Research School of Population Health.

Forskerne kaster også brænde på den – altid – verserende kønskamp og mener, at samfundet især bør være opmærksomme på kvinders arbejdstimer.

Kvinder skal arbejde 5,5 t mindre

I undersøgelsen har forskerne fundet frem til det kritiske antal arbejdstimer for de to køn.

  • Mænd: 43,5 timer
  • Kvinder: 38 timer