BMI-formlen blev første gang introduceret af den belgiske matematiker Adolphe Quételet i 1800-tallet i et forsøg på at definere en såkaldt “normal mand” ud fra datidens videnskabelige undersøgelser.
Og siden 1950erne er beregningen blevet brugt af sundhedsmyndigheder verden over som et mål for overvægt og undervægt og dermed også som en risikovurdering i forhold til sygdomme som diabetes og kræft.
Men de seneste år har et stigende antal forskere stillet sig kritiske over for BMI som et enkeltstående mål for en sund vægt, og det vurderes, at op mod 30 procent af befolkningen ganske enkelt fejlklassificeres med den traditionelle udregning.
Nu har forskere fra Institute for Systems Biology i Seattle skabt en ny model, som de mener giver et mere præcist billede på kroppens sundhed.
Den traditionelle BMI-beregning gør det muligt at sammenligne kropsvægten hos en person med højden for at vurdere, om personen enten er undervægtig (BMI under 18,5), normalvægtig (BMI mellem 18,5 og 25) eller overvægtig (BMI over 30).
Selve beregningen og BMI-grænserne er de samme for både kvinder og mænd og udregnes ved at dividere vægt i kilo med højde gange højde i meter.
I den nye undersøgelse, der er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, introducerer forskerne et nyt begreb, de kalder for et biologisk BMI, som bygger på blodprøver fra mere end 1000 forskellige personer.
Blod fra mere end 1000 personer
I blodprøverne kiggede forskerne blandt andet efter specifikke proteiner og stoffer, der bliver dannet i forbindelse med kroppens stofskifte.
Blodprøve-fundene blev så kombineret med data fra forskellige prøver, der målte sammensætningen af bakterier i tarmen hos hver enkelt deltager og deres genetiske risiko for forskellige sygdomme.
Forskerne brugte herefter kunstig intelligens til at udvikle forskellige modeller, der kunne kortlægge deltagernes sundhed mere præcist end det traditionelle BMI-mål.
Nogle af opdagelserne var, at positive livsstilsændringer hurtigere påvirkede det nye biologiske BMI-mål i en god retning end det traditionelle mål, og at deltagerne dermed godt kunne blive sundere rent biologisk uden at tabe sig i vægt.
"Vi har demonstreret værdien af at bruge molekylære målinger til at afsløre de komplekse sammenhænge mellem fedme, kroppens stofskifte og kronisk sygdom, og vi har vist behovet for at overveje en række faktorer ud over traditionelle mål for BMI i forståelsen og adresseringen af de her spørgsmål," lyder det fra forskningsleder Noa Rappaport i en pressemeddelelse.
En af begrænsningerne ved undersøgelsen er, ifølge forskerne selv, at de kun kiggede på et begrænset antal molekyler i kroppen. Alligevel ser de det nye såkaldte biologiske BMI-mål som fremtiden og håber, at teknologiske fremskridt kan gøre det mindre omkostningstungt at udføre prøverne, og at målet dermed kan blive brugt bredt som et alternativ til traditionel BMI.
Forskerne erkender dog, at der er brug for mere forskning for fuldt ud at validere metoden og anvendeligheden på tværs af forskellige befolkningsgrupper.