Har du nogensinde hørt om gærsvampen Candida auris?
Formentlig ikke, for den ikke har fået meget opmærksomhed. Endnu.
Men det kan ændre sig, mener en gruppe forskere fra Syddansk Universitet i Danmark, der med egne ord har kastet sig ud i et regulært kapløb med tiden for at standse dens udbredelse, som de beskriver i en artikel i tidsskriftet Biochimica et Biophysica Acta (BBA).
For svampen forårsager alvorlige infektioner, der er svære at behandle - den er nemlig multiresistent.
Rammer svækkede patienter på hospitaler
Siden gærsvampen for første gang blev opdaget i øret på en patient i Japan i 2009, har den bredt sig med stormskridt til alle verdens kontinenter.
Den røde tråd i infektionerne er, at de personer, der bliver ramt, næsten altid er svækkede mennesker – og at infektionerne og bærerne af gærsvampen nærmest altid registreres på hospitaler.
Candida auris bliver mere og mere hyppig i alle verdensdele. Dog er der registreret flest tilfælde eller udbrud i lande, der i forvejen er kendt for at have infektioner på hospitalerne og en dårlig hygiejnestandard.
At få svampen på huden er ikke i sig selv farligt, forklarer Maria Szomek, der er laboratorieleder på Syddansk Universitet og en af de involverede forskere i projektet, der sær nærmere på den potentielt farlige gærsvamp.
Det bliver først farligt, hvis svampen finder vej ind i blodstrømmen.
"Problemet med denne gærsvamp er, at den er meget vanskelig at slå ned. Den er multiresistent, og dermed kan man risikere at få alvorlige infektioner, som ikke kan behandles." Maria Szomek, laboratorieleder på Syddansk Universitet
"Problemet med denne gærsvamp er, at den er meget vanskelig at slå ned. Den er multiresistent, og dermed kan man risikere at få alvorlige infektioner, som ikke kan behandles," siger hun og tilføjer:
"Der findes mange slags medicin på markedet, som kan bekæmpe svampeinfektioner – også Candida auris. Men de bliver mindre og mindre effektive, for Candida auris er ekstremt god til at udvikle resistens, så udfordringen er nu at udvikle bedre medicin, der virker."
På billedet: Gærsvampen C. neoformans flyder ud af de lillafarvede blodkar og inficerer hjernevævet (de mørke områder med gul farve).
Læs også:
Forskerne på Syddansk Universitet arbejder nu målrettet på at finde løsninger, der kan bekæmpe den sejlivede gærsvamp.